Denne Åbenbaring  har Hanne Leffler  modtaget                        
under  tankeinspiration   den 26. marts 2020 af  ARDOR

      ✖ ✖ ✖
.

.

Jeg – ARDOR, der er faldet så dybt, at ingen kan falde dybere, - vendte tilbage til G U D og Lyset igen den 3. marts 1912; -
og hvordan denne Hjemtur var, ønsker Jeg nu at fortælle:

.

Da KRISTUS førte mig til gode Mennesker, der bad for Mig og Min Frelse,  og G U D samtidig gav mig Erindringen om den Salighed, der var før, Jeg og mine Brødre og Søstre faldt for Mørket, da følte Jeg, at dette her kunne Jeg ikke bære!  At Jeg – ARDOR af alle havde været så Ond, som Jeg havde været som den dybest faldne af alle, var fuldstændig umuligt for mig at bære. Alt i mig protesterede mod dette. Min Anger føltes i dette øjeblik komplet ubærlig !  - Jeg vaklede og måtte støttes afbrudt; - og mit eneste ønske i dette øjeblik var:
      U d s l e t  m i g   p å  s t e d e t ,  f o r  d e t t e   k a n  J e g   i k k e   u d h o l d e !

Alle, der bistod mig i dette øjeblik, var klar over dette! Alle forstod, hvordan Jeg havde det; - og øjeblikkelig tog de Engle, der var til stede, mig kærligt i deres favn og bar mig hele vejen op til den G U D, der ser, hører og ved alt; - og den Lindring, Jeg trængte mere til end noget andet, gav G U D mig på stedet.

                                                  ✖      ✖      ✖
Jeg – ARDOR, der i årmillioners årmillioner havde været sunket så dybt i Mørket, så Jeg fuldstændig havde glemt Lyset, havde glemt dets barmhjertige og tilgivende kraft, - havde glemt, at der var noget, der hed Kærlighed, følte det, som om et Paradis, Jeg havde glemt, åbnede sig for mig og blev ved at åbne sig for mig! Dette Paradis forsvandt ikke lige pludselig ud af mine hænder igen, - det blev ved og ved at åbenbare sig for mig – skønnere og skønnere! Da G U D omfavnede mig, følte Jeg min SKABERS KÆRLIGHED så stærkt, at Jeg var klar over den katastrofale Fejltagelse, Jeg og mine faldne Brødre og Søstre havde begået, da vi stædigt alle fastholdt, at vor plads var i Mørket og ikke i Lyset.

G U D slap mig ikke!  HAN var fuldstændig klar over, at hvis Jeg skulle komme igennem dette, skulle HAN blive ved og ved og ved at fortælle mig, hvor uendeligt højt HAN elskede mig og hvor dyrebar, Jeg var for HAM.

Jeg følte efterhånden, at der også var et liv i Kærlighed, i Forståelse og Tilgivelse for mig, og endnu en ting, - i en Glæde, som Jeg på dette tidspunkt næppe kunne rumme.



Jeg var helt klar over, at G U D altid havde været Den, som Jeg i fuld Tillid kunne have holdt mig til; - og at Jeg ikke havde gjort det, var noget, Jeg beklagede så dybt i dette øjeblik, at ene G U D’s KÆRLIGHED og ene G U D’s Forståelse for, hvordan Jeg havde det, gav mig den Trøst, som intet andet kunne have givet mig!
                     

                                          Jeg ønsker at sige disse Ord til min SKABER:

HØJE FADER.
Tak, fordi Du ikke afviste mig den 3. marts 1912 - men tværtimod tog mig helt til Dit Hjerte og på stedet tilgav mig alt.
Derved viste Du, hvor stor DIN KÆRLIGHED er, når Du kunne tilgive Ham, der har været Din Modstander i årmillioners årmillioner og som har udøvet uendelig megen Ondskab blandt Dine højt elskede Børn.

                            På denne måde lærte Jeg – ARDOR, at i Lyset findes 
                      en K æ r l i g h e d ,  d e r  a l d r i g   n o g e n s i n d e  f o r g å r .


26. marts 2020                                                             ARDOR  
                                                                                          ✖ ✖ ✖

                         BEKRÆFTET  I  G U D's  NAVN

                                                                                                    ✖