TTT h                                          

Denne HILSEN   har   Hanne Leffler  modtaget

under  tankeinspiration

                den  8. maj 2017 af                  

                                                                                              

Sangeren John Mogensen

(1928–1977)

 

EN HILSEN TIL DANMARK

 

 

  W

 

Når Jeg – John Mogensen tager ordet, så er det,

fordi Jeg simpelthen ikke kan holde min kæft mere!

 

Selv om det nu efterhånden er en del år siden, Jeg måtte slippe Jorden, så er det ikke ensbetydende med, at Jeg ikke tænker på det lille land Danmark, som blev mit Fædreland. Tværtimod – så følger Jeg alt, hvad der sker i dette Land; - og Jeg må sige – Glæden over dét, der sker, er så stor, at mit hjerte uafbrudt banker af Glæde.

Jeg regner med, at de fleste af Jer kan huske, at der var en stor kraftig mand med skæg, der hed John Mogensen; - for så har Jeg da ikke levet helt forgæves.

 

At Jeg startede som medlem af Sanggruppen Four Jacks skal nævnes, fordi Four Jacks har betydet alt for mig i sin tid.

De mange dejlige Sange, vi fire fik lov til at synge, gik rent ind i Danskernes hjerter og beredte dem en glæde, som Vi, der stod for Sangene -  som for eksempel: Åh den vej til Mandalay - næppe kunnet have ønsket bedre.

¶ ¶ ¶

At der på et tidspunkt skete forskellige ting, som gjorde, at Jeg brød ud af Gruppen og blev Selvstændig Sanger, Sangskriver og Komponist, gjorde mig til den Person, som stadig står som ham, der skabte Sange. Man kunne synge med på, som for eksempel:

 

1 Fut i fejemøget, 2 Livet er kort, 3 Erik Oluf Andersen, 4 To mennesker på en strand,

5 Så længe jeg lever, 6 Sidder på et værtshus, 7 Der er noget galt i Danmark, 8 Ursula,

9 Nede i møjet, 10 Hva' pokker ska' jeg gøre?, 11 Åh, hvilken herlig nat,

12 Ensomhedens gade no. 9, 13 Nina, kære Nina 14. Karl-Hermann og jeg,

15. Mig og Margrethe, 16. Karl & Ann-Cathrin'.

tu

Jeg fik lov at brage igennem med rigtig mange Sange; - og – det må Jeg sige – I tog pænt imod hver eneste Sang, jeg leverede.

 

Lad mig trække sådan en sang frem:

”Der er noget galt i Danmark, Dybbøl Mølle maler helt ad Helved til. ” –

men passer ordene stadig?

W

Jeg – John Mogensen kunne ønske at lave denne Sang om, for der er sket noget i Danmark i alle disse mange år, som gør, at Dybbøl Mølle maler ganske fortræffeligt nu.

 

Dette gælder for øvrigt alle Danmarks møller. Og hvordan kan Jeg nu sige dette med så stor sikkerhed?

Der er ganske simpelthen en Stjerne – en Gerdastjerne – der uafbrudt sender sit Lys ned over Danmark. Denne Stjernes Lys har forvandlet det lille Danmark til et Land, hvis Lysskær når langt ud over dets grænser.

¯

Ja, dette Lys er så stærkt, at Jeg – John Mogensen må tage mig til hovedet og sige: Det var dog utroligt!

 

Den gode G U D, som overvåger alt på Jorden, sendte i 1938 en Kvinde til Danmark, som i dag uafbrudt - som den lille Stjerne - spreder Lys over Danmark. Dette Lys hidrører fra hendes sind, der er så rent, at ingen Mørketanker nogensinde har passeret hendes sind. Som følge deraf er hun så væsensforskellig fra alle andre, at G U D fandt hende egnet til at virke som Medium for hele Den oversanselige Verdens mange Personligheder.

Dette hverv har Hanne Leffler, som hun hedder, nu klaret i 20 år, og hendes Medhjælper, som hedder Kirsten Pedersen, har stået hende bi i eet og alt.

Disse to helt usædvanlige Piger er gået til modstand mod Mørket overalt på Jorden med det resultat, at de er ved at vinde Kampen mod dette Mørke. Det var meget nødvendigt, at disse To fandt hinanden og indledte dette samarbejde, for hvis een af dem havde svigtet, var de højder, Pigerne nu kan se frem til at nå, aldrig blevet nået; - og dette havde været til meget stor skade for Jorden og dens Befolkning.

 

G U D glæder sig så meget over alt, hvad der er sket, at HAN nu har ønsket at få ordet:

 

G U D:

JEG ønsker at takke John Mogensen for hans fine Hilsen til Danmark og føje følgende ord til:

John Mogensen, der er een af Mine mange Engle, havde – da Han blev inkarneret i Danmark – set frem til at give Danskerne en masse ting udtrykt i sang.

Det fik denne Ildsjæl sandelig lov til. JEG ved, at Hans mange Sange stadig synges af hjertens lyst, hvis tonerne bare bliver slået an.

 

JEG holder specielt meget af Sangen – Så længe, jeg lever; - så længe mit hjerte slår.

 

Grunden til dette er, at denne sang siger noget meget alment menneskeligt om det menneskelige samvær. JEG vil bede om, at teksten til denne Sang bliver sat under denne Hilsen.

JEG kan fortælle Jer, at da JEG skabte Menneskeheden, skabte JEG Jer som mand og som kvinde bestemte til to og to at tilhøre hinanden som Dualer og elske hinanden i Al Evighed.

Der bliver sørget for, at menneskene som oftest ledsages af deres Dual gennem de mange jordiske inkarnationer, - det kan være som mand og hustru, mor og søn, far og datter, bror og søster, fætter og kusine osv.

På denne måde lærer I alle at elske Jeres Dual; - og det er dét, der er meningen med Livet for Jer alle.

❤   ❤  

 

Når To af hjertet elsker hverandre og kærligt følges hånd i hånd livet igennem, så glæder JEG Mig, for så er dét fuldbragt, som JEG ønsker for ethvert af Mine Menneskebørn, - at de finder deres Dual på Jorden og lærer at elske ham eller hende med en inderlig kærlighed.

 

Salmedigteren N.F.S. Grundtvig har skrevet Salmen - Det er så yndigt at følges ad,  hvoraf JEG ønsker at trække vers 5 frem:

 

Hvert ægtepar, som med kærlighed

i Jesu navn holder bryllupsgilde,

skønt alt i verden går op og ned,

skal finde tidlig og finde silde:

Det er dog gammen

at sidde sammen,

hvor arneflammen

er kærlighed.

 

                                                                             G U D

    z

 

Jeg – John Mogensen ønsker at takke Mediet Hanne Leffler og hendes Medhjælper Kirsten Pedersen,

fordi de modtog min Hilsen til Danmark.

 

Må G U D velsigne alle i det lille Danmark.

 

                  8. maj 2017                                      John Mogensen

  W

 

 

                                                                   BEKRÆFTET   I   G U D’S   NAVN

z

  

Hanne  Leffler 

i alt

S a n d h e d

 

^µ

   

  

 Så længe jeg lever
Tekst og musik: John Mogensen

Så længe jeg lever,
så længe mit hjerte slår,
så længe vil jeg elske dig.
Men du er en rullesten,
du har ikke nok i én.
Derfor må du gå din egen vej.

Du si’r du har en anden ven,
hvad jeg frygted’ mest
er hændt mig nu igen.
Du fortæller li’som sidst,
at det’ den store kærlighed.
Okay min blomst, behold ham blot i fred.

Så længe jeg lever...

At tiden læger alle sår,
si’r de vise mænd.
Jeg håber de forstår,
hvad de taler om,
jeg tror det næppe, simpelthen fordi:
De aldrig prøved dette helt forbi.

 Så længe jeg lever,
så længe mit hjerte slår,
så længe vil jeg elske dig.
Men du er en rullesten,
du har ikke nok i én.
Derfor må du gå din egen vej.

 

                        

 

                                                                                       Hvor tindrer nu min stjerne?

                                                                                 Hvor tindrer nu min stjerne?  
                                                                                 Hvor dølger sig min skat  
                                                                                 Dig søger i det fjerne  
                                                                                 min sjæl ved dag og nat.  
                                                                                 Dig lokker nu min stemme;  
                                                                                 jeg ved, du kommer jo,  
                                                                                 thi aldrig kan du glemme,  
                                                                                 du skænked mig din tro.  
                                                                                                      

                                                                                 Hver nat er jo vor sommer,
                                                                                 dens blomster ere vi;
                                                                                 når dagen den kommer                            
                                                                                 er vor sommer forbi.
                                                                                 O, yndigste kærminde!
                                                                                 O, elskovsrose rød! 
                                                                                 I mulm jeg kan dig finde
                                                                                 for din duft er stærk og sød

                                                                                                                            Christian Winther 

 

d d d