Fra den svenske Forfatterinde S E L M A*L A G E R L Ö F. modtog vi den 30. april 2000 denne utrolig smukke Sang på melodien: Ack Värmeland du sköna :

 

 

 TTT    h

Denne HILSEN   har     Hanne  Leffler     modtaget

 

under tankeinspirationden 30. april 2000  af

 

SELMA  LAGERLÖF  ( l857 – l940  )

 

EN HILSEN TIL SVERIGE

 

 

 

¬ 

 

 

27. januar 2016 : 

Jeg – der var den svenske Forfatterinde Selma Lagerlöf, har flere gange overgivet det danske Medium Hanne Leffler en Hilsen. 

Jeg ønsker nu at give Jer nedenstående Sang på melodien: Ack Värmeland du sköna , som Jeg under tankeinspiration overgav Hanne Leffler den 30. april 2000.

 

 

Ack Värmeland du sköna ..

 

Et vintertæppe lå over Värmland´s tyste mark 

så hvidt og uberørt som selve Himlen. 

Og alting ånded` fred midt i kuldens ødemark 

og dæmped´ alting midt i menneske-vrimlen. 

Ak Värmeland, mit Hjem på Jord, mit hjertes Paradis. 

Fra ”Mårbacka” der lyder et sagte Englekor, 

for Selma er tilbage på Jorden.

 

 

Når vinden suser vildt gennem Värmlands smukke dal

og pisker træer og huse som i vrede.

Da føler Jeg heroppe fra Himlens lyse Sal

en Sorg, som gælder alle hernede.

Ak Mennesker på Jord,  vidste I, hvor let det er

at byde alle vinde at lægge sig til ro -

at bede stormen dæmpe sin vise !

 

 

Ak Värmeland du skønne  - du dejligst er på Jord. -

Din skønhed Jeg priser for evigt.

Ak Värmeland du kære, som i mit hjerte bor,

dig Selma vil mindes for evigt

Her fødtes mine bøger, som blev til i din natur.

Ak Värmeland  du skønne  - din dejlige natur.

I stilhed kom til mig en Kæmpeskare.

 

 

Den allermindste var jo Niels Holgersen forvist !

Han red på gasens vinge gennem Sverige.

Den lille purk, han var vel en tomme lang så vist; -

fra luften han besøgte hele Sverige.

Fra Glimminghus til Havets bund, fra Syd og helt til Nord. -

Til Sveriges skolebørn fik Jeg sagt med disse ord,

at livet er mangfoldigt og dejligt.

 

 

I nattens tyste stilhed han kom til mig dengang -

den kække Ridder Blå, som holdt mig fangen.

Med spidsen af sin kårde han ofte Selma tvang. -

Lyslevende han stod for mig i rangen.-

Den blide gamle Præst inspirerte mig så tit.

Jeg hørte Kirkeklokker, som hang i luften frit,

og frit Hans ord som Engle de daled`.

 

 

Jeg skænkede mit Sverige så mangen vakker Bog.

En Saga var iblandt, som vakte glæde.

Og Gösta Berling - han holdt min gryde helt i kog.

På ”Mårbacka” han ofte var tilstede. –

Den ædleste, Jeg skabte, var en enlig ”Køresvend”, -

og hvor han kom, der klang Himlens Klokker højt og klart.

Jeg tror, han var en EngelJorden.

 

 

Ak Värmeland du skønne, Jeg ser dig ikke mer.

Jeg hører ikke mere dine fugle.

Og dine smukke blomster Jeg plukker ikke mer; -

i skoven tuder fortsat gøg og ugle.

Og Bækkens klokker mødes med en sværm af vissent grønt.

Ak Sverigeskønne Land – hvor Jeg er, er stedse grønt ; -

men intetsteds Jeg så dog slig en Himmel.

 

  

                    30. april  2000                                SELMA  LAGERLÖF 

  

                                                                                                   ¬

 

 

            BEKRÆFTET   I   G U D’S   NAVN

 

z

 

Hanne  Leffler 

i alt

S a n d h e d  

  

 

µ

 

d  d  d