Dette Jule-Opråb  har  Hanne Leffler  modtaget 

 under  tankeinspiration

den 2. november 2019  af

I d a  o g   B e n t   F r o m

❤

Melodi: December-sang
 
1.    Når Ida og Bent From skal gi’, – så må det bli’ på sangen,
den Julesang vi begge skrev, dengang vi var ved svangen.
Vi sidder her i Paradis og tænker begge nøje
på vores kære Land, dengang vi Strofer kunne bøje.
Vi ønsker nu med sangen her at kalde på Jer alle;
skønt ej vi er til stede mer’, så kan vi begge tralle.
Og hvis vi traller rigtigt højt, så håber vi, I gir’ et fløjt,
så kan vi synge denne sang, som går os helt til hjerte.

 
2.     Det allerstørste Bud, GUD-FADER gav os her på Jorden,
det rækker hele Jorden rundt fra Syden og til Norden;
og dette Bud det er så skønt, at hjertet dikke dikke!
Og hvis vi siger dette højt, så må I gerne nikke.
For Budet det er Kærlighed til alle her på Jorden;
og hvis det bliver efterlevet, så forskønnes Jorden.
Så stiger alle menn’sker op på Bjergets allerhøjste top
og råber, så det genlyd gir’: Lad Kærligheden leve!

 
3.     Og aldrig før og aldrig siden har Vi To set magen;
en Kvinde blev af Himlen bragt en Kaldelse på Dagen.
Hun hørte tyd’ligt, Stemmen sagde: Dette skal du bruge!
Og Hanne Leffler blev så glad; - Pendulet ku’ hun bruge.
Hun følte, hun ku’ snakke frit med sine gamle Venner;
hun kendte dem jo alle godt, men her det ikke ender.
For hun blev ved og ved og ved og ved - i een Uend’lighed;
og dét, hun samled’ sammen, var - på 

H i m l e n s  h ø j e s t e  S a l i g h e d .

 
4.    Nu søger hun at råbe op Jer alle her i Danmark,
og det er vigtigt, at I hører hende her i Danmark.
Hun høre kan til hver en tid, hvad Englene de siger;
og tænk – så kan hun tale frit med G U D, som dette siger:     

G U D:
I vide skal, at Hanne hun er sendt Jer fra Det Høje!
Og hvert et ord, som denne Kvinde siger, - passer nøje.
Den dag hun hviler i MIN FAVN, så er hun nået helt i Havn,
så bli’r det Jul  på Jeres Jord – og   J U L E N   V A R E R   L Æ N G E  !

                                 I d a  o g   B e n t   F r o m

BEKRÆFTET  I  G U D's  NAVN

✖

                   
D I G T E R J U L


1.Hvis nogen tror, at Jul er Jul og ens i alle lande,
så hold en Jul et andet sted, så vil I hurtigt sande,
at vores Jul er Digterskabt i danske Digterskaber.
Vi glemmer ikke Grundtvig, og vi svigter ikke Faber.
Så derfor har vi ikke her et helt almind’ligt vintervejr.
Når solen skinner si’r vi åh! - ”Se dejlig er den himmel blå¨



2.Ja, gode gamle Grundtvig, hvor hans Salmer de dog rimer,
Hans kirkeklokker ringer heller ikke, nej de kimer.
Det kimer nu til Julefest og stjernerne de tindre,
mens alle andre Folkeslag, må klare sig med mindre.
Han byder os hver Jul påny til Julefest i Himmelby,
og selv i snesjap kan vi gå på Stjernetæpper lyseblå.



3.Og selv om alt vel ikke her er lutter fryd og gammen,
så kan vi stadig flette vore Julehjerter sammen,
og træets pyntning volder heller ikke nogen knuder;
det pyntes smukt af en usynlig hånd bag frosne ruder.
Og tænk en sådan Skaberkraft har gamle Peter Faber haft,
at man hver gang man gi’r en Pung si’r:
              Løft engang, hvor den er tung !



4.De gaver vi har fået, og som Digterne har digtet,
dem arvede vi kvit og frit, og dog er vi forpligtet.
Mens andre folk de pakker ud og sikkert strammer garnet,
så passer vi skam på, for ellers kvæler vi jo barnet.
Vi trasker heller ikke rundt om Juletræet i et bundt
for alle ved, at her til lands der vandrer vi i kærlig krans.



5.Og tænk hvad Ingemann har tænkt, og som vi så har sunget,
alene inden i os selv, men også Tusind-tunget.
At Slægt skal følge Slægters gang, som vinter følger sommer,
og ligegyldigt hvad der sker, så ved vi, Julen kommer.
Den bærer os på børnevis igennem mørke, slud og is.
                                               Mens Digterne fra Himlens Skjul de ønsker os                            En glæd’lig Jul!

I d a  o g   B e n t   F r o m

❤