TTT      h 

Dette ANGERS-BUDSKAB   har    

Hanne  Leffler 

modtaget   under  tankeinspiration

den  4. april 2015  af

3511 Terrorister fra Afrika

Et veritabelt HELVEDE

 

= 

 

 

 

 

Lige i øjeblikket er det, som om dét, der står i den game Luthersalme –  

Vor Gud Han er så fast en borg:

 

"O g  m y l d r e d  D j æ v l e  f r e m  p å  J o r d

o g  o s  o p s l u g e  v i l l e"

 

 i denne tid går i opfyldelse på Jorden.

 l

Hvad er der sket?  Hvor kommer alle disse ”Djævle” fra?

  

Dét, den gamle Salme fortæller, er sandt !  

¤   ¤   ¤

De mange millioner af G U D´s faldne Engle, der på et tidspunkt i fortiden faldt for Mørket (den onde, disharmoniske Urkraft), forlod G U D´s RIGE, fordi de ikke mere kunne udholde at opholde sig i det stærke koncentrerede Lys. De slog sig ned i den lille skønne Verden, G U D havde anbragt rundt om Jorden til andet formål.

På grund af det Mørke, de alle bar i deres sind, blev denne lille Verden i årmillionernes løb forvandlet fra en Lysets Verden til en Mørkets Verden, der efterhånden blev fuldkommen uudholdelig for dem at befinde sig i.

Denne beskrivelse, som vi nu overgiver menneskene, kan ikke måle sig med de faktiske forhold. - Det Helvede, de alle befandt sig i, var et Helvede, hvis Uhygge var så gennemgribende, at intet menneske nogensinde vil kunne sætte sig ind i graden af denne Uhygge.

 Den Skønhed, G U D havde præget Stedet med, blev, som tiden gik,  f o r v r æ n g e t,  f o r g r i m m e t, præget af et voksende  f o r f a l d, som endte med at blive  h æ s l i g t   i ordets egentligste forstand.

w w w

Efterhånden som Mørket mere og mere fik indpas i deres Verden, gik alt ligesom i stykker mellem hænderne på dem. - De boliger, de forsøgte at bygge op, blev meget snart forvandlet til en ruinhob; - og selve landskabet undergik også bestandig en forandring.

Det var efterhånden kun et øde goldt landskab, hvor uskønne klippeformationer hævede sig brat op; - og der var ikke nogen som helst form for orden nogen steder. - Alt var tilfældigt og så forstemmende, at disse faldne Engle (De Ældste) blev mere og mere nedtrykte, efterhånden som tiden skred frem. – Det var Mørket, der ødelagde deres skønne Opholdssted, idet Mørket efterhånden nedbryder, ødelægger, spreder og udsletter alt på sin vej.

T    T    T 

Den G U D, de alle bar i deres sind, blev efterhånden så sløret i det tiltagende Mørke, at HAN fra at være en uendelig Kærlig, Barmhjertig og Alttilgivende G U D, blev en Hævnens G U D, en Vredens G U D og en G U D, der sikkert ville ende med at udslette dem alle sammen, fordi de gik Mørkets Veje.

Denne G U D vakte en sådan Frygt i deres sind, at de med mellemrum anråbte deres Leder – Mørkets Fyrste om hjælp imod denne G U D.

Men Djævelen, som nu hedder A R D O R, kunne ikke hjælpe dem.

Han var Den, der var sunket dybest af dem alle sammen, og Hans erindring om G U D var efterhånden så ødelagt, at Han i sit sind gav sig til at strides med denne G U D om at være den største – den øverste i Universet.

X    X    X

Det blev efterhånden det indbyrdes Had til hinanden, der blev det fremherskende blandt alle disse Engle, der – da de befandt sig i G U D´s RIGE – alle elskede hinanden med en dyb, varm og bestandig Kærlighed, som intet kunne ødelægge.

i  i  i

Det Helvede, der blev deres, blev efterhånden så tildækket af Mørket, der bredte sig ud over det hele, at dette Mørket totalt lukkede af for solen, månen og stjernernes lys.

w w w

Mørket blev efterhånden så overvældende og tæt, at disse Engle kun var i stand til at se i dette tætte mørke, fordi de var af guddommelig oprindelse.

Samtidig med Mørket bredte der sig også stærk Kulde overalt, som var umulig at flygte fra og beskytte sig imod. Selv om De Ældste forsøgte at skjule sig i deres forfaldne boliger, fulgte Kulden og Mørket med.

Disse Engle kunne heller ikke flygte ind i søvnen og få fred en stund, for i Helvede sover man ikke. Man er vågen altid og fuldstændig klar over de forfærdelige forhold, man lever under.

 L   L   L

Den Rædsel, der med korte mellemrum kunne gribe dem alle, var så gennemborende, at dette sammen med den gennemgribende Uhygge, der var overalt, gjorde opholdet på dette Sted fuldstændigt uudholdeligt !

Håbet om, at dette nogensinde skulle blive bedre, havde efterhånden forladt dem alle. I Tavshed befandt de sig sammen med deres Dual i deres forskellige boliger, hvor intet – absolut intet – kunne opmuntre dem. - H a d e t, der var en gennemgribende følelse hos dem alle, bandt dem hver især til Stedet som Lænker, der ikke kunne slides i stykker.

Deres Alkærlige SKABER fulgte Sine ældste faldne Børn uafbrudt med en Sorg, der ikke kunne måles.  –  Den  var   u e n d e l i g. 

p  p  p

Med mellemrum forsøgte G U D at kalde på Sine Børn for at udfri dem af deres frygtelige tilværelse.

Dog - kun få svarede HAM. -

Mørket havde skabt en stærk Trods og en dyb Stædighed, der fik dem til at bevare deres Tavshed, når G U D kaldte på dem.

z     z    z

Hvis lyden af G U D´s Stemme havde fået dem til at angre deres Fald og svare G U D, så ville Lysets strømmende Bølger have båret dem væk fra dette Sted og ført dem til en Lysklode et Sted i Universet, hvor de i lang tid kunne hvile ud, og hvor Lyset efterhånden kunne gennemlutre deres Sind fuldstændigt.

 

 

^{^}

For 14000 år siden fik een af De Ældste ideen – at lade sig inkarnere som menneske på Jorden for derved for en stund at glemme deres forfærdelige liv. Det blev en epoke i Menneskehedens Historie, der på alle måder var i Mørkets - det Ondes Favør.

De Ældste lærte menneskene at følge Mørket; - at gå i krig og slå ihjel, og forholdene på Jorden blev værre og værre, efterhånden som De Ældste fik mere og mere Magt over menneskene.

n   n   n

I oktober 1911 forsøgte G U D endnu engang at kalde på Sine faldne Børn, og da skete Underet. Angeren greb dem, de svarede HAM alle uden undtagelse.

z     z    z

De blev alle som een fjernet fra dette HELVEDE af G U D´s TOLV TJENERE og overført til den Lysklode, G U D havde skabt til dem. – Her var lyst, fredeligt, harmonisk og skønt. Her kunne de alle i fred og ro gennemtænke og angre deres uhyre Gæld til menneskene.

 

Da de alle havde forladt Helvede, sendte G U D  en Lysbølge af Sted,

og denne Lysbølge var i stand til

fuldkommen at opsuge det Helvede, der var, og  

s o m  n u  a l d r i g  m e r e  v i l  g e n o p s t å !

 

Der var kun een, der ikke svarede, da G U D kaldte i 1911, og det var ARDOR, der var sunket dybest af alle.

Han flygtede bestandig hjemløs og hvileløs over Jorden.

 

Den 3. marts 1912 standsede Han sit vilde løb, og se - da stod KRISTUS foran ham.

Opfyldt af den dybeste Medfølelse og Kærlighed til sin ældste faldne Broder, sagde KRISTUS:

Broder – Jeg er kommet for at bringe dig Fred og Hvile.   Følg mig!  

 

ARDOR vaklede, men Håbet blev vakt i Hans Sind, og KRISTUS førte ham til mennesker, der bad for Hans Frelse; - og Underet skete. Den fulde Anger over sit Syndefald og sin årmillioner lange Ondskab mod menneskene på Jorden, opfyldte Hans Sind.

 

Se om denne begivenhed i Bogen ”Vandrer mod Lyset” – Ardors Beretning side 94 og 95.  Citat:

 

Men nogle af de Yngste støttede ham, at han ikke skulde styrte. 

     Se, da vaagnede Sorgen og Angeren i hans Hjerte, og han raabte: ”Fader, Fader, hjælp mig at bryde Mørkets Magt, at bryde Mørkets Baand! Hjælp mig at fjerne Synd og Lidelser fra Menneskene, mine Skabninger! Fader, tilgiv, hvad jeg har syndet mod dig, hvad jeg har syndet mod alle!” 

     Og Gud hørte hans Raab. 

     Og Han lod sin Stemme lyde til ham. 

     Og Gud sagde: ”Min Søn, hvad du har syndet mod mig, din Fader, og hvad du har syndet mod de evige Love, det være dig tilgivet og bortslettet! og hvad du har syndet mod dine Brødre og Søstre, det ved jeg visseligen, de alle ville tilgive dig. Men hvad du har syndet mod Menneskene, dine Skabninger, det maa og Menneskene selv tilgive dig ! 

     Min Søn, jeg, din Fader, byder dig velkommen tilbage til Lyset, byder dig velkommen til dit Hjem.” 

     Da Gud tav, bare de Yngste den Broder, de alle elskede, tilbage til Hjemmet, til deres Faders Favn.

     Og Gud modtog den angrende Søn med Mildhed og inderlig Glæde.” 

R   R   R

De millioner af Engle, der befandt sig på Lyskloden, har G U D inkarneret på Jorden i denne tid. Det er den eneste måde, disse ulykkelige Væsener kan blive frigjort fra det tunge Mørke, de alle bærer i deres Tanke.

Vi møder dem som Terrorister, som Bandemedlemmer, som Massemordere, som de, der leger med ilden med hensyn til fremstilling af Atomvåben; - og som Præsidenter og Ledere, der holder deres Undersåtter i et stramt Mørkets Greb. 

Det er meningen, at de alle gennem Angeren skal finde vejen tilbage til Lyset; -

og som G U D ønsker det, således vil det blive!

 

Det er for alle disse Engles vedkommende den

 

s i d s t e  i n k a r n a t i o n, de nu gennemlever. 

 

 

                   Melodi: Til vor lille gerning ud

Lad den stjerne underfuld
vokse i vort indre,
når der skinner sol på muld,
og når stjerner tindre!
Lad det frø opvokse smukt
med din børnevrimmel
til at bære evig frugt
i den høje Himmel! 

                                                                           B. S. Ingemann 1838

 

 

 

        4. april 2015                                                          

3511 Terrorister

 

 

 

 

 

 BEKRÆFTET   I   G U D’S   NAVN

 

z

 

 

 

Hanne  Leffler 

i alt

S a n d h e d

 

^µ

 

 

 

 
1. Aldrig, Herre, du forglemme      2. Fremmed var jeg allevegne.
bønnen min i ungdomsår.                Vild jeg foer på mark og fjeld,
I dit hus lad mig ha` hjemme           endte dog i Lysets egne
nu og under hvide hår.                     efter Livets Kildevæld,
Ligner end dit hus en hytte,            om den vrå, hvor uden sukke
aldrig lad derfra mig flytte!              under sang går Sjælens vugge.

                                 3. Se, da kom du mig i møde,
                                 Herre! som den lyse dag,
                                 loved klæde mig og føde,
                                 over hoved hus og tag.
                                 Gav min Sjæl et hjem herneden,
                                 skabt og bygt for Evigheden.

                                                                    N.F.S. Grundtvig

 

 

 Lyset holder sammen på alt 

Mørket spreder alt

Hanne  Leffler

 

Dette Budskab er fremkommet ved, at  vi  fra Den oversanselige Verden får at vide, at disse Personer ønsker at afgive et Angers-Budskab.

Efter at vi begge har budt dem alle Velkommen  - lytter jeg og kan nu tydeligt "høre", hvad der bliver indgivet mig under tankeinspiration. -  Kirsten skriver alt ned sætning for sætning.  

                                 Kirsten Pedersen         Hanne   Leffler                          

          ^]

Hvis du har lyst til at få flere Budskaber, da kan det lade sig gøre, hvis du sender din e-mailadresse til leffler@webspeed.dk -, så vil du hver måned få tilsendt forskellige udvalgte Budskaber.

                       Venlig Hilsen                       Hanne   Leffler                                                              

T T T

leffler@webspeed.dk