Fra GUDS TOLV HØJE TJENERE modtog vi den 13. august 2004 denne storslåede ABSTRAKTION, der beskriver hvorledes og hvornår TANKEN og VILJEN forener sig.
Denne ABSTRAKTION har Hanne Leffler
modtaget
under tankeinspiration den 13. august 2004 af
G U D’s TOLV TJENERE
Spørgsmål:
Er det en ydre begivenhed, der får tanken og viljen til at smelte sammen eller hvad?
Vi - G U D´s TOLV TJENERE ønsker at stile denne Abstraktion til Menneskeheden, fordi det, der bliver omtalt her, er noget af det mest grundlæggende
og essentielle af alt; - nemlig hvornår tanken og viljen er klar til at forenes til en i Al Evighed fast og ubrydelig enhed?
Når G U D skaber Sine Børn – uanset om det er Engle eller Mennesker, forsyner HAN dem alle med en adskilt tanke- og viljedel.
En nærmere beskrivelse af dette finder vi i Spørgsmål og Svar II, spørgsmål 64, side 94:
”Da Gud ønskede at skabe sine Børn som Dualer,
d v s.: som to og to samhørende enkeltvæsener, der, som Udtryk for Urtankens og Urvilliens henholdsvis kvindelige og mandlige Princip, skulde udfylde og supplere hinandens aandelige Væsen, men hver især dog være begavet med Tanke
og Villie, maatte Han gaa til sit Skaberværk efter en nøje forud lagt Plan. De Tanke- og Villiedele, som Gud vilde knytte til sine Børn, og ved Hjælp af hvilke disse skulde blive selvstændige Personligheder, maatte Han
derfor, idet Han uddrog dem af sin egen – til et fast, harmonisk Hele sammensmeltede – Urtanke og Urvillie, løse fra hinanden, saa at de fremtraadte som een Tankedel og een Villiedel. Thi saafremt Gud ved Skabelsen af sine Børn –
som aandelige Individualiteter – havde givet hver Individualitet en Gnist af sin egen fast sammensmeltede Urtanke og Urvillie, var Hans Børn i aandelig Henseende blevne m a n d – k v i n d e l i g e V æ s e n e r
i l i g h e d m e d H a m s e l v o g m e d H a n s T j e n e r e. Og da havde deres Lyspersonligheder i al Evighed v æ r e t u p a a v i r k e l i g e a f M ø
r k e t s U d s t r a a l i n- g e r. Men da var de ogsaa i al Evighed forblevet umyndige Skabninger uden nogen som helst Udsigt til fuldt ud at blive villiefaste og selvstændig tankeskabende Intelligenser – fordi de intet Kendskab vilde
have til Mørkets Udstraalinger, Egenskaber og Kræfter, saaledes som Guds Tjenere havde. Thi disse var – som Tanker i Guds Tanke og som Villier i Guds Villie – medlevende og medvirkende i Hans Kamp ud af Mørket. Og derfor gav
Gud alle sine Børn – baade de først skabte og de senere tilkommende Menneskeaander – en absolut fri Tanke og en absolut fri Villie. D.v.s.: de Dele, af den sammenhængende og sammensmeltede Urtanke og Urvillie, som Gud gav sine
Børn, blev, idet Han skabte disse, s k i l t f r a h i n a n d e n og givet som een Tankedel og een Villiedel. Hos den mandlige Dualpart var Villiedelen s t ø r r e end Tankedelen og vise versa for den kvindelige
Parts Vedkommende. Men for at ingen af Hans Børn i Tidernes Løb skulde udsættes for at miste enten sin Tanke eller sin Villie, forbandt Gud disse Dele med et Lysbaand, der ingen Sinde kan briste, hvor langt de end maatte skilles fra hinanden
gennem eventuelle Paavirkninger af Mørkets Udstraalinger.”
Igennem talrige inkarnationer modnes og udvikles menneskets tanke- og viljedel, og engang vil hos ethvert menneske ske det, at tanken bliver totalt upåvirkelig overfor Mørkets påvirkning! - Viljen har samtidig nået til et punkt, hvor den er parat til at opgå i fuldkommen harmoni med tanken. - På dette tidspunkt har viljen nået en sådan styrke, hvor den ikke længere drager tanken i Mørkets retning. Når dette sker, står det pågældende menneskes tanke og vilje overfor hinanden i en så fuldendt harmoni, at foreningen er umiddelbar nær forestående; - efter kortere eller længere tids forløb - dage eller i enkelte tilfælde uger - sker foreningen, og han eller hun vil da stå som en fuldkommen lysstærk personlighed, der i Al Evighed er upåvirkelig overfor Mørket og følgelig tilhører Lyset og Lysets Verdener!
mm
Det kan både være en ydre eller indre påvirkning, der kan forårsage den endelige forening. Lad os nævne et eksempel på en sådan ydre påvirkning.
Da Hanne den 13. februar 1997 tilgav Georgine, skete der en så voldsom påvirkning hos dem begge, at deres tanker og viljer på stedet smeltede sammen! Ingen ydre eller indre begivenhed kunne være større end den, der skete i Tilgivelsesøjeblikket.
Det betød for Hannes vedkommende, at hendes tanke og vilje, der af G U D var blevet holdt adskilt indtil dette øjeblik, - forenedes.
For Georgines vedkommende stiller sagen sig således, at denne stund betød alt eller intet for hende. - Hvis Hanne ikke havde været i stand til at tilgive hende, ville hun aldrig have haft nogen mulighed for nogensinde at opnå denne forening. Hendes tanke var så tynget af den Ondskab, hun i talrige inkarnationer havde vist Hanne, at den eneste mulighed, hun havde for at frigøre sig fra dette Mørke, var Hannes altafgørende og altomfattende Tilgivelse. - Havde Georgine ikke modtaget den, var hendes tanke og vilje i Al Evighed forblevet adskilt, og G U D havde kun haft eet valg, - at udslette hende - og med hendes Udslettelse fulgte hele Universets Udslettelse.
Et eksempel på en indre påvirkning kan foregå på denne måde:
Da Digteren B.S. Ingemann i 1838 skrev Til vor lille gerning ud, og han nåede til tredje vers, der lyder således:
Lad den kerne underfuld
vokse
i vort indre,
når der skinner sol på muld,
og når stjerner tindre!
Lad
det frø opvokse smukt
med
din børnevrimmel
til
at bære evig frugt
i din høje Himmel!
skete sammensmeltningen umiddelbart derefter!
Selv om B.S. Ingemann ikke er en menneskeånd, men een af G U D´s Engle, fandt sammensmeltning sted, medens Han var inkarneret på Jorden, og dette gælder alle G U D´s Engle.
Der kan fra Den oversanselige Verden ikke meddeles mennesker mere om dette forhold.
¶ ¶ ¶
Spørgsmål fra Hanne:
Sammensmeltningen af tanke og vilje sker under de jordiske inkarnationer! Dog har vi forstået, at der på Sjette Sfære befinder sig millioner af menneskeånder, hvis tanke og vilje øjeblikkelig forenedes, da G U D nulstillede deres karma i Tilgivelsesøjeblikket den 13. februar 1997. Hvad er forklaringen på, at dette kan ske, mens disse menneskeånder befinder sig i Sjette Sfære?
G U D’s TOLV TJENERE:
For at forstå svaret på dette spørgsmål, må vi forestille os, at hvis den/de pågældende menneskeånder havde befundet sig på Jorden, medens G U D nulstillede deres karma, ville deres tanke og vilje’s totale forening være sket her.
Hele denne Skare var simpelthen alle nået så langt frem i deres forståelse for Mørkets fremgangsmåde, idet mange af dem havde fundet døden i én af Adolf Hitlers frygtelige Koncentrationslejre, at de på dette tidspunkt befandt sig i Sjettes Sfære’s tredje og sidste afdeling.
Da G U D den 13. februar 1997 nulstillede alle menneskers karma, var disse menneskeånder’s tanke- og vilje parate til forening. – Det eneste, der hindrede denne forening, var den karma, der stadig tyngede dem, og som var den direkte følge af deres ældste Brødre og Søstres ulovlige inkarnationer, hvor de i 14000 år uafbrudt havde draget Mørkets tunge slør over dem alle. – Da G U D ved nulstillingen befriede denne store Skare mennekeånder for denne karma, kunne intet forhindre foreningen af deres tanke og vilje.
For alle øvrige menneskers vedkommende var ingen af disse på dette tidspunkt (13. februar 1997 ) færdige
med den jordiske udvikling og vil derfor igen blive inkarneret på Jorden –
men denne gang til en inkarnation u d e n k a r m a !
13. august 2004 G U D’s TOLV TJENERE
BEKRÆFTET I G U D’S NAVN
z
Hanne Leffler
i alt
S a n d h e d
µ