TTT   h

Dette ANGERS-BØNSKRIFT

   har    Hanne  Leffler

modtaget   under  tankeinspiration

 den 11. marts 2016  af

 

Hende, der venter

 

 

+ +

 

Jeg har fået den opgave at redegøre for, hvor al den uhyre Ondskab, som ganske almindelige

mennesker bliver konfronteret med næsten hver dag i denne tid, har sin rod.

 

Tilsyneladende er der ikke forskel på mennesker. –

Nej, ikke set med menneskers øjne; - men hvis menneskene var i stand til at se dybere, så ville det hurtigt gå op for dem, at der er meget stor forskel på mennesker. De, der skiller sig ud, er Engle - Lyse eller Mørke -, der har ladet sig inkarnere på Jorden som mennesker med et eller andet bestemt formål.

 

G U D´s lyse Engle har med mellemrum ladet sig inkarnere på Jorden i alle de 5 millioner år, der har været mennesker på Jorden. De har uafbrudt hjulpet og støttet menneskene, så tilværelsen kunne blive lidt lettere for dem; - og det er disse Engles fortjeneste, at menneskene er nået så langt frem både teknisk, videnskabeligt og på ethvert kulturelt område, ligesom de forskellige religioner stammer fra disse Engle, der har forsøgt at åbenbare noget af den Skønhed, der vil møde menneskene efter Døden.

 

Efterhånden som menneskene modnedes, har disse Engle forsøgt at åbenbare et højere Væsen for dem, som de kunne henvende sig til i Bøn.

 

¶  ¶  ¶

 

For årmillioners årmillioner siden faldt lidt under halvdelen  af G U D´s Engle for Mørket

og forlod  G U D´s RIGE.

 

Disse Engle lod sig for 14000 år siden inkarnere som mennesker på Jorden. -

Mørket havde da ødelagt samtlige Engles Lyspersonlighed og i årmillioner forvrænget deres syn på, hvad der var rigtigt, og hvad der var forkert. - De var ude af stand til at dæmme op for Mørket, og det betød, at de under deres inkarnationer uafbrudt strøede Mørkets Ondskab ud over menneskene; -  og de viljesvage mennesker lod sig påvirke og lede af disse onde Væsener.

 

 ® l

I denne tid sker der på Jorden en sidste Kamp mellem Lys og Mørke, og denne Kamp, som menneskene ikke kan undgå at være vidne til, kæmpes  f o r t r i n s v i s  mellem G U D´s faldne menneskeliggjorte Engle, som G U D har sendt til Jorden en sidste gang, for at de på denne måde kan blive frigjort fra det dybe Mørke, disse Engle stadig bærer i deres Tanke.

 

Det er deres Kamp, der flammer så voldsomt mellem de implicerede Parter; - og når det går

så voldsomt til, som det gør, er grunden den, at det er  M ø r k e t ,  der styrer Kampens

Heftighed.

Ü Ü Ü

Det er ikke almindelige mennesker, der kæmper - men G U D´s faldne Engle¸- og denne Kamp, der nu

udspiller sig på Jorden, vil danne afslutningen på det Helvede, disse Engle har bragt menneskene ud i.

 

Ingen af disse Engle skal inkarneres mere. Når de forlader Jorden, bliver de ført til en Lysklode, hvor de skal blive, indtil Lyset har gennemlutret deres Sind.

 

Når denne Periode på Jorden er overstået, vil menneskene kunne se frem til en Jord fri for

Krigstrusler, Selvmodsbombere, Terror og anden Vold, der lige nu florerer så kraftigt på

Jorden. 

ü

 

Jeg – der står i denne situation at skulle fortælle menneskene, hvordan det hele hænger sammen, tilhører Gruppen G U D´s faldne Engle.

Jeg har så meget på samvittigheden, at dette fremover vil tynge mig uafbrudt; - og jeg får ikke Fred, før jeg har henvendt mig til Jer, der blev mine Ofre.

 

Jeg ved, hvor meget I har  l i d t  under min og mine Brødre og Søstres Ondskab på Jorden; - men vore Lidelser over den måde, vi har behandlet Jer på, er så grusomme, at intet menneske kan forestille sig dette.

 

Vi beder om Jeres medfølelse; - for uden denne medfølelse vil vi ikke kunne overleve.

Føler I medfølelse med Vore Lidelser, vil I være i stand til at tilgive os,

og uden Jeres Tilgivelse vil adgangen til  G U D´s RIGE

for stedse være lukket for os.

 

          11. marts 2016                                      Hende, der venter

 

 

    Ø

 

 

 

 Hende, der var  ”Sataninden”  i KZ-lejren Ravensbrück

 

 

                                                                            Aldrig, Herre, du forglemme

                                        1. Aldrig, Herre, du forglemme     2. Fremmed var jeg allevegne.
                                         bønnen min i ungdomsår.                Vild jeg foer på mark og fjeld,
                                         I dit hus lad mig ha`                           hjemme  ledte dog i Lysets egne
                                         nu og under hvide hår.                       efter Livets Kildevæld,
                                         Ligner end dit hus en hytte,               om den vrå, hvor uden sukke
                                         aldrig lad derfra mig flytte!               under sang går Sjælens vugge.

 

                                                                              3. Se, da kom du mig i møde,
                                                                               Herre! som den lyse dag,
                                                                               loved klæde mig og føde,
                                                                               over hoved hus og tag.
                                                                               Gav min Sjæl et hjem herneden,
                                                                               skabt og bygt for Evigheden
                                                                                                                              N.F.S. Grundtvig

 

 

        BEKRÆFTET   I   G U D’S   NAVN

 

z

 

Hanne  Leffler 

i alt

S a n d h e d  

   

^µ 

 

 

 d d d