KENNETH fortæller her, hvodan det er at forlade Danmark og rejse ned til de krigsplagede zoner i Irak, Afghanistan eller Syrien. Han mistede livet dernede, og han advarer alle mod at gøre ligeså i denne HILSEN:
TTT h
Dette H I L S E N
modtog
Hanne Leffler
under tankeinspiration
den 28. september 2015
af
K e n n e t h
'
Jeg ønsker at advare alle, der af lyst til eventyr, spænding eller andet melder sig til
krigstjeneste i Irak, Afghanistan eller Syrien.
Jeg rejste fra mit gode danske Fædreland i 2006, og det var min agt at deltage i kampene i Syrien. Jeg var aldeles overbevist om, at det var vejen frem for mig.
Jeg havde Kone og tre drengebørn, og det fjerde barn, der blev en pige, nåede jeg imidlertid aldrig at se.
Y Y Y
Det, min kone Sóley og jeg gjorde, da vi konverterede til Islam og valgte at forlade
Danmark, betød, at jeg mistede livet på den syriske Slagmark, og hun blev alene med fire
børn.
Jeg ønsker i denne anledning at sige:
Lad for Himlens skyld være med at rejse ned til disse Krigszoner.
Folk flygter derfra i t u s i n d v i s !
Hvis I ønsker at hjælpe og støtte disse Lande, så gør det med penge
eller anden hjælp, -
ikke med Jer selv som indsats!
Mit Hjerte er så fuldt af Sorg og Længsel efter min Kone og mine fire Børn, at jeg ville ønske, at jeg kunne leve mit liv om.
Jeg vil forsøge at give udtryk for mine tanker i denne Sang:
Melodi: Hils fra mig derhjemme
-
Ak, jeg mistede mit liv. 2. Alt er tabt, og alt er væk;
Alle sagde til mig: Bliv! hvad jeg havde, det er væk!
Men jeg ville fluks afsted; Ak, jeg briste må i gråd;
jeg søgte Tidsfordriv. alting det er væk!
Jeg sku´ kæmpe Hellig Krig; Jeg har kæmpet, jeg har tabt,
føre Våben – høre Skrig! alting, alting har jeg tabt!
Jeg sku´ ned, hvor det gik løs, - Jeg kan ikke klare mer`;
for alvor det gik løs! ak, intet liv jeg ser.
R: Hils fra mig i Danmark. R: Hils fra mig derhjemme.
Hils min Far og Mor. Vildt jeg savner Jer.
I - som tænkte på mig. Nu er det for silde,
I – så højt mod Nord. ser Jer ikke mer`!
Jeres varme tanker Ene må jeg sørge;
-
fløj til mig afsted. ene må jeg gå.
Alting har jeg mistet, Alt det, jeg har mistet,
da jeg tog af sted. kan jeg ikke få.
-
Her er Engle, hvor jeg er; 4. Hvor jeg er, er megen Fred;
og de har mig meget kær! her er megen Kærlighed.
De forstår min Hjertesorg; Her er helt utroligt skønt;
så kan jeg klare mer` et Paradis af Fred.
Hundred tusinder af mil Men jeg savner alle Jer,
skiller mig fra Venners smil. som jeg havde - åh, så kær.
Postbud - flyv fra sted til sted Skal vi mødes mon igen,
og tag en Hilsen med! når Tiden svinder hen?
R: Hils i gamle Danmark; R. Når jeg ser mod Himlen,
hils og bring dem bud! ser jeg Stjernens Lys.
Jeg fortryder såre, Midt i Stjernevrimlen
at jeg rejste ud. ser jeg Stjernens Lys.
Ak, jeg stadig finder, Denne lille Stjerne
Hjertet er hos Jer. giver mig stor Trøst.
Tungt er alle Minder. Hvad dens Lys fortæller,
G U D bevare Jer! giver mig stor Trøst.
-
5. Dette Lys fra Danmark går
uafbrudt fra år til år.
Giver trøst til tusindvis,
som også Lyset når.
Danmark – du er Lyset Land,
og du gør alt, hvad du kan
for at bringe Lyset til
hver kvinde og hver mand.
G U D:
R: Alting har du prøvet.
Tårer har du grædt.
JEG dig overgiver
Trøst, så alt bliver let.
Da vil dine Tanker
flyve rask af sted.
Evigt vil du mærke
Vores Kærlighed
z
28. september 2015 K e n n e t h
'
BEKRÆFTET I G U D’S NAVN
z
Hanne Leffler
i alt
S a n d h e d
µ
Mor Danmark
1. Der er et land, som dårlig kan bli` meget mindre.
dog synes det os stort og milevidt.
Som grønne
somre følger efter hvide vintre,
så skifter spøg med alvor, barsk med blidt;
der er en fin kontrast i Skagens strande
og Dyrehavens bøgepragt.
Og derfor har det land blandt alle lande
for os, som kender det,
en egen magt ..
Mor Danmark.
2. Der er et sprog, det stilleste imellem mange,
og dog står det os ganske særlig nær.
Fra børn af kendte vi dets labyrint af gange,
som
unge fandt vi hjertets mæle her;
og et og andet kan vel findes skrevet
i uforgænglighedens bog,
som , da det først var groet frem og levet,
blev tænkt og formet i dit milde sprog …
Mor Danmark.
3. Der er et folk … nå, lad os bare ikke prale
af, hvad vi er … lad andre fælde dom..
Dog tør det siges, lavmælt i fortrolig tale,
at aldrig glemte vi, hvorfra vi kom.
Og
når vi tænker med taknemligt hjerte
på nordens arkipelagos,
og når vi altid længes hjem, så er det,
fordi vi husker, du var god ved os …
Mor Danmark.
Mogens Lorentzen 1939
leffler@webspeed.dk
T T T