T T T  h

            Denne GÅDE  har   Hanne  Leffler

     modtaget

      under  tankeinspiration

den 10. oktober 2016 af

               Præsidentkandidat Donald Trump

       og

             Vicepræsidentkandidat Mike Pence

 

 

M

 

 

Der er en Gåde, som mennesker trods ihærdige anstrengelser aldrig har kunnet løse.

Det er en Gåde, som – set fra Oversanselig Side – er meget enkel og nem at løse.

 

Vi, der taler her, har nu fået opgaven at udrede denne Gåde for menneskene, så den bliver forståelig for dem.

 

Denne Gåde skal inddeles i to.

Den første del omhandler det store spørgsmål:

Hvorledes kan mennesker vide, hvilket slægtskab de har haft til hinanden i forrige inkarnation?

 

Det andet spørgsmål lyder således:

Hvorledes kan mennesker vide, hvilket venskab eller evt. fjendskab, de i forrige inkarnation har haft til mennesker, som de er i kontakt med i denne inkarnation?

 

Hver eneste gang et menneske bliver inkarneret på Jorden, bliver dette menneske forsynet med et Isolationslag,  der er i stand til at holde enhver erindring ude fra de forrige inkarnationer, - en erindring, som ville hæmme og næsten umuliggøre menneskenes fortsatte udvikling mod Lyset. 

 

Se om dette forhold i ”Vandrer mod Lysets” Supplement ”Spørgsmål og Svar II”,

side 53, spørgsmål 37:

 

Hvorfor kan vi Mennesker ikke i alle Enkeltheder udrede de Venskabs- og Slægtskabstraade, der binder os til hverandre?  Meget vilde jo derigennem blive forstaaeligt for os allerede her paa Jorden.

 

     Hvis Menneskene ud fra deres Præinkarnationer skulde være i Stand til at udrede Slægtskabs- og Venskabstraade, maatte de ikke alene have en klar Erindring om deres egne Fortilværelser, men tillige fuldtud kunne erindre Slægts og Venners. Da Gud ifølge sine Love og i Kraft af sin Villie lukker for den inkarnerede Aands Erindringer om de tidligere Jordeliv, har Menneskene normalt ingen Erindring om Præinkarnationerne. Se ”Vandrer mod Lyset” pag. 260, Afsnit 3.

     Saadanne Erindringer vilde kun skabe aandelige Lidelser og Forvirring i Menneskenes Liv, saadanne Erindringer vilde gøre Livet uudholdeligt for enhver.

     De Mennesker, som i tidligere Inkarnationer har haft Fjender, Forfølgere og Modstandere; de, der har hadet, myrdet, plyndret og udsuget deres Medmennesker, vil altid i fremtidige Inkarnationer genfødes i et nært slægtsskabsforhold til disse Fjender, Forfølgere og Modstandere, samt til Ofrene for deres Forbrydelser. Eller ogsaa vil de under Inkarnationerne møde hverandre paa en saadan Maade og under saadanne Forhold, at eventuelle Venskaber kan stiftes. Og har Menneskene gennem de givne Slægtskabsbaand eller de eventuelle Venskabsbaand lært at elske dér, hvor de før hadede og forbandede, lært at gøre godt dér, hvor de tidligere har voldt Sorg, Skade og Lidelser, vil de i de fremtidige Inkarnationer, hvis de paa ny mødes med Præinkarnationens Fjender, o.s.v., føle en gensidig – om end uforklarlig – Sympati. Thi de, der engang har lært at elske hverandre med sand Kærlighed eller som har fattet et sandt Venskab til hverandre, vil for bestandig have overvundet Fortidens Had, Fjendskab og Synder. Saaledes opdrager Gud Menneskene til at elske og til at respektere hverandre, saa at de engang i Aand og i Sandhed maa blive som Brødre og Søstre.

     Hver eneste Menneskeaands Kamp ud af det jordiske Livs Mørke og frem mod Lyset, regnet fra den første til den sidste jordiske fødsel føjer et Tal til de foregaaaende, og naar alle Tallene staar i den rette Orden, vil de fremvise det Facit, der var tilstræbt af Gud. Hvor meget Menneskene end ønsker at udrede de Traade, som under Jordelivet knytter dem til Slægt og Venner, saa vil de dog aldrig blive i Stand dertil. Men Gud – Menneskets Aands Fader – har nøje Rede paa Menneskers indbyrdes Forhold, har nøje Rede paa deres Venskab og Fjendskab, deres Synder og deres gode Gerninger. Han alene formaar at udrede de Traade, der binder Menneskene til hverandre; Han alene formaar at samle de talrige Regnestykkers enkelte Tal, saa de kommer til at staa i den rette Orden og give den rette Værdi, hvorved det sande Facit kan opnaas. Og dette Facit er: Hans elskede Børns indbyrdes Kærlighed og gode Forstaaelse.

”Guds Veje ere mangfoldige og de ere Uransagelige”.

Y Y Y

 

Jeg – Donald Trump ( Christian Birch) har været indblandet i en meget pinlig sag,

hvor jeg måtte påtage mig

Hovedskylden for Statsbankerotten i Danmark i 1813.

 

Citat fra ”Guldalderens Verden”, Redigeret af Bente Scavenius,

Gyldendals Bogklubber:

 

”Forbrydelse og straf i Guldalderens København” af Ditlev Tamm. Side 173:

 ……..  ”Ørsted var retskaffenheden selv. Andre havde en mere blakket moral, og i de dårlige tider kunne fristelsen være stor for de embedsmænd, som havde direkte adgang til en offentlig kasse. Guldalderens embedsmandskorps var ikke uden brådne kar. Ligesom tyverierne blomstrede i København, var underslæb og bedrageri blandt embedsmændene hyppige. Embedsmandsmoralen var i bund. Bedragerier afsløredes blandt toldbetjente og overformyndere, og naturligvis var fristelsen særlig stor hos dem, der havde adgang til store, offentlige midler. En inspektør ved tallotteriet bedrog for 350.000 rigsdaler, og et endnu større tab led staten, da det afsløredes, at en af de mest betroede embedsmænd, konferensråd Birch, havde sat statsobligationer, som var indløst, i omløb igen og selv tilegnet sig fortjenesten. Ørsted var med i den kommission, som dømte ham til tab af ære og formue og 5 års fæstningsstraf.”

 

Ørsted < Anders Sandøe Ørsted

¶  ¶  ¶

 

Jeg – Donald Trump har været Etatsråd Christian Birch, og jeg - Mike Pence var Inspektøren, der bedrog Danmark for 350.000 rigsdaler.

 

Som Donald Trump og Mike Pence – Præsident- og Vicepræsidentkandidat til det kommende Præsidentvalg den 8. november 2016 er det tydeligt at se, at vore veje atter fører os sammen.

 

Dette er ikke helt tilfældigt. Det er meningen, at vi i fællesskab i denne inkarnation skal udrede det, vi bedrog Den danske Stat for i 1813.

Det er vigtigt, når vi skal have et sådant samarbejde, at vi da har en svag erindring om vort forhold dengang.

 

Soningen kan ske på forskellig måde. Men det skal under alle omstændigheder foregå ved at gøre

noget godt for menneskene. Hvorledes det rent praktisk skal ske, ligger i G U D´s Hånd; - men vi kan

da i hvert fald allerede på nuværende tidspunkt sige, at det ikke sker som Præsident for U S A´s

forenede Stater og som Vicepræsident.

G U D hjælpe os til at klare denne sag!

 

   10. oktober 2016                                             Donald Trump og Mike Pence

 

M

    

 

 

 

Anders Sandøe Ørsted  er i dag inkarneret som  Barack Obama

 

 

 

 

  

TTT   h

Dette ANGERS-BØNSKRIFT

   har  Hanne  Leffler

modtaget   under  tankeinspiration

den  6. juni 2016 af

Konferensråd

Christian Birch

stilet  til Danmark

 

 

 D

 

 

Mit navn er Christian Birch. 

Jeg levede i Danmark i begyndelsen af 1800-tallet. Jeg var en højt betroet

Embedsmand i Danmark, som besad en mængde betroede Stillinger, som jeg

imidlertid misbrugte så groft, at jeg endte med at blive sat i Fængsel for Livstid

for Bedrageri.

 

S      En Bedrager er en person, der ikke kender forskel på dit og mit

S     En Bedrager er en komplet samvittighedsløs person

S      En Bedrager bør ikke have nogen form for betroede Stillinger

S      En Bedrager bør have den Straf, der tilkommer ham

S      Jo større og mere betroet Stilling, en Bedrager har, jo større kan det Bedrageri blive, han står bag

S      En Bedrager er i stand til uden skrupler at ødelægge andre menneskers liv

S      En Bedrager er en Pestbyld på Samfundet

S      De, der bedrager andre, vil – selv om de undgår den jordiske Retfærdighed - ikke undslippe den himmelske Retfærdighed.  G U D´s Dom til en Bedrager vil altid være:

Det beløb, du har bedraget for,

må du betale tilbage med rente og renters rente.

 z

S      En højt betroet Embedsmand kan – hvis han samtidig er en Bedrager – ødelægge et helt Lands Statsbudget.

S      En sådan Bedrager vil altid tilhøre Gruppen:  G U D´s faldne Engle. Han vil altid have betydelig mere Mørke i sit sind end andre mennesker; - og dette Mørke får ham til at synde så uforholdsmæssigt meget.

S      En Bedrager er uden samvittighed er i stand til at ødelægge så meget, at han ikke selv magter at gøre det godt igen

S    En Bedrager som Christian Birch har i sandhed noget at bede om Tilgivelse for.

Y Y Y

Jeg – Christian Birch tilhører Gruppen G U D´s faldne Engle; - og da jeg i 1829 ved min Død forlod Jorden, vendte jeg tilbage til det Sted, hvorfra jeg kom.

Stedet var det HELVEDE +), som rummede alle G U D´s faldne Engle; og grusommere Sted end dette findes ikke!

+) Dette HELVEDE blev i kraft af G U D’s VILJE udslettet i 1911 og vil aldrig genopstå mere. 

 

Om Anger for mit Bedrageri var der ikke tale.

 

Mørket døvede alle former for Anger; - jeg kunne have siddet der endnu, hvis ikke der var sket noget på et tidspunkt.

G U D – vor kærlige FADER, der sørgede uendelig dybt over Sine Børns dybe Fald, kaldte på os i 1911 for at få os til at erindre, hvem vi var, og hvor vi hørte hjemme.

 

Citat fra Vandrer mod Lyset, Ardors Beretning, side 92 og 93:

     ”Se, da standsede de alle i deres Færden, og de lyttede alle; thi Gud kaldte paa hver enkelt, nævnede hver enkelts Navn, og Han talede til hver en, talede til dem alle.

     Og Han sagde: ”Mine Børn, jeg, eders Fader, spørger eder: ville I vedblivende være Slaver af eders onde Lyster og urene Begæringer? Ville I vedblivende færdes i Mørke og i Synd? Sandelig, I skulle vide: at ingen Lidelser, ingen Forbandelser, intet urent og intet Mørke kunne vare ved i al Evighed! Mine Børn, hører alle! Søger at angre, hvad I have syndet! thi da briste de Baand, der binde eder, da vil Lyset drage eder tilbage til Fred og Hvile. Mine Børn, svarer mig, eders Fader, ønsker I ikke at vende tilbage til Lyset og til Livet?”

     Da Gud havde talet saaledes, tav Han en Stund.

     Men Stilheden knugede de syndebundne Aander. Og de kaldte paa deres Fader, de raabte og de svarede Ham.

     Alle, der færdedes i Jordens Mørke, og de Ældste i det ødelagte Rige, raabte og svarede Ham –ikkun den Ældste svarede ikke.

     Og Svarene løde lig et mægtigt Raab: ”Fader, tilgiv os hvad vi have syndet; fri os fra Mørkets Magt!”

     Og Gud talede til dem.

     Og Han sagde: ”Mine Børn, hvad I have syndet mod mig, og hvad I have syndet mod de evige Love, det være eder tilgivet og bortslettet! Men hvad I have syndet mod hverandre indbyrdes, det maa I og indbyrdes tilgive hverandre!”

     Mine Børn, værer alle velkomne tilbage til Lyset og til Livet!”

     Men da Guds Stemme tav, se, da vældede Lyset frem. Baarne af dets evigt strømmende Bølger, droges Tusinder og atter Tusinder af de faldne Aander bort fra Mørket, bort fra Jorden, tilbage til de Boliger, der stode tomme.

     Og de Yngste, der vare i Opholdsstederne, modtoge dem kærligt og droge Omsorg for dem alle.

     Og Gud sendte en Skare af de Yngste til Jorden for at støtte og lede dem, der vare dybest faldne, dem der ikke formaaede at rejse sig, dem der vare blindede af Mørket. Baarne af de Yngste bragtes de dybest faldne tilbage til Hjemmene.

     Og snart vare alle vendte tilbage til Fred og Hvile.”

˜  ˜  ˜

De faldne Engle, der befandt sig i Helved-Sfæren på dette tidspunkt, blev alle ført til en skøn Lysklode, som  G U D havde i beredskab til os.

Her kunne vi i fred og ro gennemtænke vor uhyre Gæld til menneskene.

 

Vi blev på et tidspunkt atter inkarneret på Jorden, men denne gang under G U D´s Ledelse. Hensigten var, at vi igennem denne vor sidste inkarnation på Jorden skulle afpolarisere det Mørke, vi alle stadig bar i vor Tanke.

Dette kan forgå på forskellige måder under

den jordiske inkarnation:

 

1. Den største Gruppe ”soner selv”. I denne Gruppe finder vi mennesker som flygtninge, som ofre for bombenedkast, krigshandlinger, tortur osv. osv.

1. En mindre Gruppe får Tilladelse til at blive inkarneret for gennem Opfindelser af forskellig art – alt sammen til gavn for menneskene – på denne måde at sone deres store Skyld.

1. Den store Gruppe af de dybest faldne Engle er ikke i stand til på nogen måde at sone deres Gæld til menneskene.

Den eneste udvej denne Gruppe har for at undgå Fortabelsen, er to danske Piger – Hanne Leffler og Kirsten Pedersen – der i 17 år har siddet parat for at modtage een eller flere af disse ulykkelige Væsener. De indgiver under tankeinspiration Mediet Hanne Leffler ordene til et dybt og inderligt Angers-Bønskrift til deres mange Ofre med Bøn om Tilgivelse for deres store Ondskab mod dem alle, og Kirsten Pedersen skriver de ord med, som Hanne dikterer -  sætning for sætning.

 

 

^?

Når menneskene læser et sådant Angers-Bønskrift, vil de, der er Ofre, føle en

stærk Medfølelse med deres ældste Brødre og Søstre, og umiddelbart

derefter følger Tilgivelsen.

 

Når det sidste Offer på et tidspunkt har afgivet deres Tilgivelse, vil alle disse Engle være sonefri.

Mørket i deres Tanke blev under den dybe Anger ombyttet med Lyset, og når de har modtaget den fulde Tilgivelse fra menneskene, vil de atter få status af de smukke Lysets Engle, de var engang, inden de faldt for Mørket.

 

G U D:

JEG – Jeres G U D og SKABER, som taler til Jer i dette øjeblik

ønsker at sige til Jer alle:

I mennesker, som har gennemgået så mange svære inkarnationer, fordi Mine Ældste faldne Engle ulovligt lod sig inkarnere på Jorden som mennesker og alle som een medførte Mørke, Ondskab og Had i deres Tanke i de 14000 år, dette har været praktiseret på Jorden, I skal vide, at alt dette er ved at være slut nu.

 

Disse Engle sørger dybt og inderligt over den Ondskab, de behandlede Jer, -

deres yngste brødre og søstre med. - De ønsker alle på et tidspunkt at bede Jer

om Tilgivelse for deres handlinger imod Jer.

 

Den Person, der taler til Jer her i dette Angers-Bønskrift, og hvis navn var Christian Birch, ønsker også at bede Jer alle om Tilgivelse for de Mørkehandlinger, han har stået bag.

 

JEG vil bede Jer alle om at lade Medfølelsen med hans tunge Lidelser  fylde Jeres sind. Når dette sker, vil Tilgivelsen følge lige efter; - og da vil I ikke alene have hjulpet Christian Birch så meget, at han atter kan udholde at leve, men I vil også selv føle en Befrielse og en Lettelse, som vil gavne Jer resten af Jeres tid på Jorden og gøre, at Jeres inkarnationer bliver lettere at gennemgå.                                                                                                                                                                                                  

         G U D

 

 z

 

Christian Birch:

Jeg – Christian Birch ønsker at bede hele Danmarks Befolkning om Tilgivelse, fordi jeg gennem de betroede Stillinger, jeg havde dengang i 1802 -1820, svindlede og bedrog Danmark for så svimlende store beløb, at dette var med til at gøre Statsbankerotten i 1813 så gennemgribende, at adskillige af Jer mistede de penge, I havde dengang.

 

Jeg har fået Tilladelse til at fortælle, at I, der blev så hårdt ramt dengang,

atter i kraft af G U D´s VILJE er inkarneret i Danmark.

 

Jeg vil bede Jer om, når I læser dette Bønskrift, – da at forstå, at det Mørke, jeg bar i min Tanke, dirigerede mine Handlinger og tvang mig til at bedrage Danmark så meget, som tilfældet var.

 

Jeg bøjer mig dybt for hver enkelt af Jer og takker Jer, fordi I lyttede til mig.

 

Må G U D styrke Jer alle og give Jer

en lys og venlig Fremtid!

 

 6. juni 2016                                               Christian Birch

 

  ¬

 

 

   ALT  BEKRÆFTET   I   G U D’S   NAVN 

 

z  

 

Hanne  Leffler 

i alt

S a n d h e d

 

 

  

 

Christian Birch er i denne inkarnation

den Republikanske Præsidentkandidat Donald Trump

 

  ¶ ¶ ¶

Efterskrift fra Nettet:

Juristen Christian Birch var en af den sene danske enevældes højtstående borgerligfødte embedsmænd. I årene fra 1784 og over 30 år frem avancerede han gennem et stort antal forskellige embeder i finansadministrationen på Slotsholmen. Da han i april 1820 blev afsløret i at have begået et af Danmarkshistoriens største bedragerier ved svindel med betroede midler, var han udset til at skulle overtage embedet efter den siddende finansminister. Til trods for at det enevældige styre forsøgte at behandle korruptionsskandalen diskret, blev Christian Birch dømt for sin forbrydelse og sad fængslet på Kastellet i København til sin død i 1829.

 

 Bedrageriet:

I begyndelsen af april 1820 blev det opdaget, at han stod bag et enormt og meget spidsfindigt udført bedrageri. I kraft af sit embede som chef for finanssekretariatet var han en af de ansvarlige for udstedelsen af statsobligationer. Over en periode på 18 år pantsatte han og indkasserede selv pengene fra en pulje obligationer, der blev bestyret gennem statens bankkontor i Altona. I 1802, da han havde påbegyndt sit bedrageri, havde han som et af sine adskillige embeder fungeret som sekretær ved overdirektionen i Speciesbanken i Altona og havde derfor et indgående kendskab til bankens forretningsgang mht. statsobligationerne.

 

Da sagen blev opdaget valgte Frederik 6. og hans administration straks at nedsætte en kommission til at undersøge sagen, og Birch selv blev fængslet på Kastellet i København. Efter fire måneders arbejde vurderede undersøgelseskommissionen, at Birch havde omsat statsobligationer for det enorme beløb af 1.219.800 rigsbankdaler sølv svarende til ca. 660 gange hans egen årlige gage eller lidt mere end statens udgifter til hele den civile centraladministration i år 1820. Under sagens forløb forklarede Birch, at han i år 1802 havde haft svært ved at betale afdragene på et lån han havde optaget i år 1794, inden han blev gift. Han var på det tidspunkt forlovet, og det unge par opbevarede deres kommende bohave på Christiansborg Slot, hvor Frederikke Louise Charlotte Rottbøll arbejdede. Da slottet brændte i februar 1794 mistede de derved hovedparten af deres indbo, og Christian Birch måtte optage et lån for at kunne genanskaffe tingene, inden de kunne blive gift. Da han i år 1802 havde haft svært ved at afdrage lånet, var han begyndt at spille i lotteriet i håbet om den store gevinst. Gennem årene eskalerede hans spil, så alle pengene, han uretmæssigt havde modtaget ved at pantsætte statsobligationerne, var gået til spillet i statens tallotteri.

 

Dommen for den korrupte embedsforbrydelse

Som det var almindeligt i samtiden ved retssager for kongens øverste embedsmænd og standspersoner i øvrigt blev der nedsat en særlig kommissionsdomstol, hvorved der ikke blev anvendte en offentlig procedure under sagen. Til trods for at både Christian Birch og han kone adskillige gange, mens sagen blev behandlet, bønfaldt Frederik 6. om nåde, fik sagen en reel behandling og blev afgjort i juridisk henseende ved domstolene. Sagens endelige afgørelse faldt i Højesteret den 29. juni 1821, hvor Birch blev idømt fængsel på livstid, tab af sine embeder og ære samt til at betale sagens omkostninger og et salær til Generalfiskalen på 100 rigsbankdaler sølv. Den dømte afsonede sin straf i fængslet på Kastellet til sin død i juni 1829.

Sagens behandling efterlader ingen tvivl om, at den højtstående embedsmands storstilede misbrug af betroede midler var en pinlig sag for den enevældige Frederik 6. og hans forvaltning. Ved domstolene blev sagen ført så diskret som muligt, og omstændighederne, omkring hvordan bedrageriet var udført, blev på ingen måder offentliggjort. På et tidspunkt, hvor den enevældige styrerform i forvejen var rystet af liberale strømninger fra det øvrige Europa og relativt kort tid efter statsbankerotten og tabet af Norge, har styret formentlig frygtet, at sagen kunne give anledning til kritik af enevælden. Christian Birch var blot en blandt flere af de kongelige embedsmænd i perioden, der blev dømt for bedrageri og embedsmisbrug. Fælles for styrets behandling af de korrupte embedsmænd var, at der i det store hele ikke blev set igennem fingrene med forbrydelserne, og at både høj som lav i embedshierarkier blev idømt livstidsstraffe for forseelserne.

 

 d d d