G U D redegører her for, hvorfor REINKARNATIONEN - GENFØDELSEN er så vigtig for menneskene på Jorden:
TTT h
Dette Budskab har Hanne Leffler modtaget
under tankeinspiration
den 12. marts 2018 af
G U D om reinkarnationen
z
JEG ønsker at tale til alle de mennesker,
der har lidt svært ved at forstå, at
menneskene skal gennemleve mere
end eet liv på Jorden.
Grunden til dette vil JEG forklare for Jer her:
zIntet menneske kan nå at afvise Mørket totalt i sit sind i eet kortvarigt menneskeliv.
zEn nyskabt menneskeånd skal først vænne sig til at leve på Jorden; - så de første inkarnationer er enTilvænning til Livet.
z Ethvert menneske kræver mange fremadskridende inkarnationer for at udvikle sig.
z I Skabelsesøjeblikket forsynede JEG ethvert menneske med en lille Gnist fra Mit eget JEG, og denne Gnist kræver adskillige inkarnationer for at opnå højst mulig jordisk fuldkommenhed.
zDet kan ikke undgås, at menneskene gentagne gange falder for Mørket (det onde) under deres jordeliv. Det menneske, der forsynder sig meget, har brug for flere Soningsinkarnationer og får på denne måde mere Karma end det menneske, der afviser Mørket på sin vej.
zIntet menneske vil kunne være tjent med at blive bedømt efter eet kortvarigt jordeliv.
--
G U D satte Menneskene på Jorden for 5 millioner år siden. - Samtidig dannede G U D seks skønne astrale Sfærer, som HAN lagde som kuglelag rundt om Jorden. - På den yderste Kreds af Sjette Sfære har Englene deres Boliger, mens de leder menneskene fremad mod Lyset og til at blive dem selv lig. – Disse seks Sfærer danner Opholdssted for menneskeånderne imellem de forskellige inkarnationer på Jorden, som er en udviklingsklode for mennesker. - I disse skønne omgivelser gennemgår menneskeånderne en hviletid, hvor de til deres store glæde genfinder Familie og de Venner, der havde forladt Jorden før dem. – Opholdet slutter med en læretid, hvor de forbereder sig til næste inkarnation, og hvor de langsomt stiger fra Sfære til Sfære. Opholdet i Sfærerne varer hver gang ca. 50 - 60 år - afhængigt af, hvor udviklet den pågældende menneskeånd er.
Når vort legeme dør, forsvinder dette; - men vi lever alle videre som Åndevæsener i den Verden, der hører ind under Fjerde Dimension. Som Åndevæsener er vi en nøje Kopi af det Menneske, vi nyligt var på Jorden, og vor fulde Bevidsthed og Erindring har vi med os fra alle de forskellige inkarnationer.
---
zMennesket stiger langsomt fra Sfære til Sfære; - og Opholdet i disse seks Sfærer er nødvendigt for enhver menneskeånd, hvis han eller hun skal klare de ofte byrdefulde inkarnationer.
zLæretiden og den nødvendige Forberedelse til en ny inkarnation, er så vigtig for enhver menneskeånd, at hvis denne Forberedelse skulle mangle, ville mennesket være ude af stand til at udvikle sig i den pågældende inkarnation.
zHvis et menneske i en inkarnation har haft et liv med mange fysiske eller psykiske mangler, er det barmhjertigt, når et menneske ved døden forlader et sådant liv, at dette menneske da kan se frem til i sin næste inkarnation at få et legeme uden mangler
zMennesker, der var Venner, vil altid så vidt muligt genfinde disse venner i en ny inkarnation; - og på denne måde kan menneskene være til stor opmuntring for hinanden
zHvis man har erhvervet sig een eller flere fjender, vil der i næste inkarnation blive sørget for, at disse fjender på ny mødes på en måde, så de har mulighed for at blive Venner med de fordums fjender; - og dette er sket talrige gange
zMenneskene er skabt som Dualer – som mand og kvinde – bestemte til at tilhøre hinanden i Al Evighed. Dualer vil altid så vidt mulig følges ad i de jordiske inkarnationer. Det kan være som Mor/Søn, Far/Datter, Bror/Søster, Naboer, Skolekammerater, Ægtefæller osv. – og Dualer vil altid føle sig nær knyttet til hinanden
z Hver gang et barn bliver undfanget, modtager dette barn fra MIG en ekstra Lystilførsel – Det guddommelige Element - , og dette forøger ved hver inkarnation det pågældende menneskes modstand mod Mørket
zNår mennesket har nået den fulde Sejr over Mørket, så vil dette menneske sammen med sin Dual af KRISTUS blive frigjort fra al yderligere jordisk inkarnation. - Mennesket mister da sit jordiske præg og står i den skikkelse, JEG nedlagde i det i Skabelsesøjeblikket.
zDa vil dette Dualpar sammen med en stor Skare menneskeånder blive overført til en skøn Lysklode et sted i MIT UNIVERS, hvor Udviklingen skal fortsætte, indtil de står som fuldkomne Engle.
¬ ¬ ¬
Dette Dualpar bliver modtaget af MIG I MIT RIGE i dyb og inderlig Glæde.
JEG vil takke dem, fordi de valgte Lyset i stedet for Mørket, og JEG vil byde dem Velkommen
til det Liv, der er over Al Forstand.
12. marts 2018 G U D
z
Citat fra Bogen ”Vandrer mod Lyset” side 185: (om inkarnering af Mørkets / Lysets Ånder)
”I Modsætning til Lysets Aander, der bindes til Menneskefostrene mellem fjerde og femte Svangerskabsmaaned, blev Mørkets Aander, de Ældste, bundet allerede i den tredje Maaned.
Guds Hjælpere og de Yngste, der leder Menneskenes Inkarnationer, sørger altid for, at mandlig Aand knyttes til mandligt legeme, kvindelig Aand til kvindeligt Legeme. Aldrig er det modsatte sket, hverken for Menneskeaandernes eller for de Yngstes Vedkommende. - Den Ældste (ARDOR) derimod inkarnerede Mørkets Aander i Flæng. Meget ofte knyttedes en mandlig Aand til et kvindeligt Legeme – eller omvendt – hvorved disse elendige Væseners Inkarnationer blev en Kæde af ubeskrivelige Lidelser.”
1) Se endvidere pag. 186:
”Forbandelserne, som den Ældste udslyngede mod de Brødre og Søstre, der var faldet med ham, bevirkede, at der bestandig fremkom Stridigheder mellem de Ældste indbyrdes og Opsætsighed mod den Ældstes Forslag og Bestemmelser. For at straffe de opsætsige nægtede den Ældste ofte af inkarnere dem, der ønskede det; men tvunget dertil af sine Brødres og Søstres absolutte Villie til at ville menneskeliggøres maatte han i de fleste Tilfælde bøje sig; han hævnede sig da ved at give dem saa slette Inkarnationer som vel tænkeligt. F. Eks. inkarnerede han dem ofte blandt lavtstaaende Folkeslag, knyttede mandlig Aand til et kvindeligt Menneskelegeme eller omvendt, o.s.v.”
d d d