ETTT   h

Denne HILSEN   har Hanne  Leffler  modtaget

under  tankeinspiration

  den 23. november 2015   

af

Paul Hammerich 

(1927 – 1992)

 

vv

                 EN HILSEN TIL DANMARK

 

 

 

e

  

Må Jeg – Paul Hammerich have lov til at åbne hele mit Univers for Jer, - for dét, Jeg har at give Jer, er som skræddersyet til det danske Folk.

 

Da Jeg i sin tid som Paul Hammerich lavede udsendelserne ”Gamle Danmark”, som bestod af 10 afsnit, der startede fra Krigens ophør i 1945 og frem til 1972, så tænkte Jeg ikke på, at der ville komme en stund, hvor Jeg skulle fortsætte min udsendelsesrække og slutte denne udsendelsesrække med – ja, - nu skal I høre:

 

Danmark udvikler sig i disse år på en måde, som ingen kunne have forudset.

Jeg kan som Paul Hammerich berolige Jer alle sammen med, at Danmarks Fremtid er sikret, ”så længe bøgen spejler sin top i bølgen blå”; - og dette kan Jeg sige med vægt. Som I alle ved, forlod Jeg Danmark i 1992, men mit hjerte er altid forblevet hos Jer I Danmark, og under de breddegrader, Jeg befinder mig nu, er Jeg i stand til at overskue det hele på en langt mere indgående måde, end da Jeg lavede serien ”Gamle Danmark”.

 

Og her kan Jeg fortælle, at det Lys, der langsomt som en solopgang bevæger sig op over Danmark, fortæller mig, at netop Danmark som Land har hævet sig så højt op over andre Lande på Jorden, at man meget tydeligt kan se, at intet Mørke af nogen art truer dette lille fredselskende Land.

 

          ¶ ¶ ¶

 

Den Uro, der findes andre steder i Verden, har ingen mulighed for at komme ind over Danmarks grænse. Danmark er omsluttet af en mur af Lys, og de, der pønser på at udføre noget lignende som den Terroraktionen, der sket i Paris den 13. november i år, vil føle sig sat ud af spillet, længe inden de nærmer sig Danmarks grænse.

Men Ak. Vor Medfølelse omfatter da øjeblikkelig de steder, hvor Terroren endnu sætter sit forfærdelige spor.

 

Vi ønsker og beder DEN ALMÆGTIGE G U D om Hjælp, så sådanne Aktioner aldrig mere finder sted!

 

Den Ondskab, der lå bag drabene på 132 personer i Paris, har rystet Verden i en sådan grad, at mange lande gør alt for at sikre sig, at noget sådant ikke kommer over deres grænse.

 

Men hvad kan man gøre mod direkte Ondskab, hvis de, der står bag sådanne Aktioner, overhovedet ikke forstår omfanget af det, der blev udført - uden nogen som helst form for Samvittighedsnag ?

Her kan Jeg – Paul Hammerich fortælle, at al den ekstreme Ondskab, der i denne tid findes rundt omkring på Kloden, er ved at blive kontrolleret!

 

 ® ® ®

 

Her er det igen Danmark, der må holde for!

Det stærke Lys, Danmark bestandig udstråler, er hele tiden parat til at tage Kampen op med det jordiske Mørke – vel at mærke det mest koncentrerede Mørke, der befinder sig på Jorden.

Denne Kamp foregår uafbrudt, og allerede nu kan det konstateres, at dette Mørke er ved at miste pusten.

 

D e t  b e t y d e r,  a t  d e t  s t æ r k e  L y s ,  d e r  k o m m e r  f r a  D a n m a r k,

e r   J o r d e n s  M ø r k e   o v e r l e g e n t !

 

Hvis vi følger dette Lys helt ud, ender vi et sted i Gladsaxe. Her finder vi Mediet Hanne Leffler og hendes Medhjælper Kirsten Pedersen. Disse to Piger byder tilsammen det jordiske Mørke en sådan modstand, at Lyset er ved at vinde denne Kamp.

de

Disse to Piger begyndte deres samarbejde i 1999, og lige siden har Hanne Leffler under tankeinspiration modtaget adskillige Abstraktioner, Åbenbaringer, Hilsener, Budskaber og Sange. – Dét, Hanne Leffler  ”hører”, dikterer hun til Kirsten, om skriver alt omhyggeligt ned sætning for sætning.  - For at få alt dette til at lykkes, er samarbejdet nødt til at være så intenst og vedholdende, at dét, de præsterer år ud og år ind, holder standarden og om muligt bliver endnu bedre. Derudover er det vigtigt,  at de 100% kan stole på hinanden.

 

De, der først bliver præsenteret for disse unikke Budskaber, er det danske Folk, som er blevet forberedt på netop dette inden deres nuværende inkarnation. Det betyder, at når de læser disse Budskaber, så vil de få en intuitiv fornemmelse af, at dét, de modtager her, netop er dét, de har ventet på!

4 4 4

 

De Personer på Jorden, der ustandselig er skyld i Vold og Ballade; - de, der slutter sig sammen til større Bander; - de, der som Islamisk Stat og Boko Haram med flere er en stadig trussel for Jordens Befolkning, og alle de mange Ledere, der meget tydeligt viser, at det er Mørket, der styrer deres Regeringsform, - for dem alle gælder det, at de tilhører Gruppen:

G U D´s faldne inkarnerede Engle.

 

Disse Engle, der faldt for Mørket for årmillioners årmillioner siden, forlod G U D´s RIGE og har siden levet i det, der efterhånden blev forvandlet til et veritabelt Helvede for dem alle. Det var Mørket i deres Tanke, der gjorde deres Opholdssted til et Helvede.

 

Disse Engle lod sig for 14000 år siden inkarnere som mennesker på Jorden for at glemme deres uhyggelige ophold i Helvede. De medbragte alle så meget Mørke, at tilstandene på Jorden som tiden gik blev værre og værre.

Det er disse Engle, der nu lever deres sidste inkarnation på Jorden. Når de forlader Jorden, er det for stedse.

 

Det er meningen, at de alle denne gang skal nå til at afpolarisere Mørket i deres Tanke, så Lyset atter kan få adgang.

 

Hvordan kan dette lade sig gøre?  De har jo ikke hidtil vist nogen vilje til at følge Lyset!

Der er to grunde til, at dette kan lade sig gøre denne gang:

 

Den 3. marts 1912 vendte den dybest faldne af alle G U D´s Engle -  ARDOR (Djævelen) i dybeste Anger tilbage til G U D og Lysets Verden igen.

 

Det HELVEDE, der hidtil har været, blev i kraft af G U D´s VILJE udslettet og vil ikke mere opstå, og det betyder, at Mørket ikke længere har nogen FYRSTE, der kan holde Ondskabens gryde i kog!

 

æ

 

Hanne Leffler og Kirsten Pedersen sidder dag og nat parat til at modtage disse inkarnerede faldne Engle.

Een eller flere af disse bliver under natlig søvnfrigørelse ført til Pigernes opholdssted. Her bliver de budt velkommen, og derefter kan de afgive deres Angers-Bønskrift, som Hanne Leffler modtager under tankeinspiration.

Den Anger, disse stærkt tyngede Væsener (De Ældste) føler - efterhånden som Angers-Bønskriftet skrider frem, hvor de formulerer en inderlig Bøn om Tilgivelse til deres mange Ofre, - er i stand til at afpolarisere Mørket i deres Tanke, så Lyset atter kan adgang.

 

Pigerne har efterhånden modtaget særdeles mange af De Ældste på denne måde; - og det er meningen, at alle disse dybest faldne Engle på et tidspunkt skal stå ved Hanne og Kirstens side.

Denne vej, som G U D har anvist dem, vil bevirke, at disse Engle, hvis Gæld til Menneskeheden er så stor, at de ikke er i stand til at sone den, vil, – når deres Ofre læser deres inderlige Bønskrift og i deres hjerte tilgiver deres ældste Brødre og Søstre alt – bevirke, at de derefter alle står som Lysets Væsener. Når de står foran Porten til G U D´s RIGE, vil de alle som een blive lukket ind og budt velkommen i dyb Glæde af G U D – deres SKABER.

 

For en fuldstændigheds skyld kan Jeg fortælle, at hvis der, når vi alle er samlet i G U D´s RIGE, manglede bare een eneste af disse Engle, så ville Sorgen og Savnet efter denne ene Broder eller Søster uafbrudt stige og stige hos alle; - og dette Savn ville til sidst blive så uudholdeligt, at ingen ville kunne holde ud at leve.

Dualpar efter Dualpar ville bede G U D om at blive udslettet, og G U D måtte gøre dette.

Dette ville betyde, at Evighedslivet  for Os alle i G U D´s strålende Paradis ville blive ødelagt.  G U D

måtte til sidst slukke alt Lys i SIT UNIVERS, og tilbage ville der kun være et evigt Mørke, hvorfra Liv

aldrig mere ville kunne opstå igen.

 

Jeg ønsker at slutte min Hilsen til Jer alle i Danmark med at bede den danske Sanger, Aksel Schiøtz om at synge den Sang, der om nogen fortæller, hvad Danmark står for!

 

                                                                                           W

 

                                               Der er ingenting, der maner

 

1.Der er ingenting, der maner,                             2. Det har vajet for de slægter,

som et flag, der går til top,                                     hvorved vi og vort blev til,

mens det drager vore hjerter                                  over fredens milde toner,

og vort sind mod himlen op, -                                 over kampens vilde spil.

og det vajer under saling                                        Det var forrest, når de sejred,

som en flammende befaling,                                   det var med dem, når de fejred.

Åh, men også som en hvisken                                 langt fra hjemmet – hjemmets fester,

om det største, som vi ved:                                    det var råbet, når de stred,

Ikke din og ikke min,                                              og det sidste suk i bølgen,

men hele folkets evighed.                                       når det stolte skib gik ned.

 

                                          3. Derfor blotter vi vort hoved,

                                             hver gang flaget går til top,

                                             mens det drager vore hjerter

                                             og vort sind mod himlen op.

                                             Det er vore drømmes tolk,

                                             det er både land og folk.  -

                                             Lad dit hvide kors forkynde

                                             for hver fremmed Havn og Red:

                                          - Om end hele Verden strides,-

                                               jeg er Danmark, jeg er Fred.

                                                                                                           Axel Juel (1915)

 

 

                               23. november 2015                                  Paul Hammerich 

 

 

 ¬

 

 

 BEKRÆFTET   I   G U D’S   NAVN

 

z

 

 

Hanne  Leffler 

i alt

S a n d h e d

  

^µ

 

d d d