Den 30. oktober 2017 modtog vi dette meget bevægende ANGERS-BØNSKRIFT fra den amerikanske Politiker HENRY KISSINGER, hvor han fortæller og bekræfter noget, som hidtil har været skjult for Offentligheden:
TTT h
Denne Tilståelse har Hanne Leffler modtaget
under tankeinspiration
den 30. oktober 2017 af
Henry Kissinger
p
Det, jeg siger nu, ønsker jeg skal ud til Offentligheden:
Jeg – hvis navn er Henry Kissinger, som de fleste af Jer formentlig kender og har hørt om, har noget på samvittigheden, som jeg simpelthen ikke er i stand til at bære længere.
Jeg ved, at Præsident Trump har ønsket at få de facts frem, som omhandler Mordet på Præsident John F. Kennedy den 22. november 1963, fordi der endnu er meget omkring dette forfærdelige Mord, der aldrig er kommet frem til Offentligheden.
For første gang må jeg gøre en Tilståelse, og denne Tilståelse skal gøre alle andre overflødige.
¬ ¬ ¬
Lad mig starte med min tid som Rådgiver for den daværende Præsident John F. Kennedy. Præsidenten viste mig sin fulde tillid i starten af hans regeringsperiode, og det gik godt en tid lang. Men en dag skete der noget, som med eet slag ødelagde Præsidentens tillid til mig - en tillid han aldrig genvandt.
Præsident Kennedy greb mig i, at jeg til ham sagde eet og til Forsvarschefen for Amerikas Luftstyrker - noget andet.
Vort forhold blev derefter noget anstrengt, og jeg kunne fornemme, at Præsidenten havde planer om at få mig afskediget og få en anden person ind på min plads. Dette var jeg imidlertid ikke indstillet på skulle ske; - jeg ønskede at beholde den position, jeg havde kæmpet mig frem til, og så undfangede jeg tanken, - at finde en mand, der var i stand til præcist og sikkert - og uden samvittighed - at skyde Præsidenten.
Jeg fandt manden - en skruppelløs person, der var vant til at håndtere et skydevåben; - og jeg fandt lejligheden:
Præsidentens forestående besøg i Dallas.
Alt klappede som det skulle, men hvad manden, der hed Lee Harvey Oswald, ikke vidste var, at jeg havde forudset, at han ville blive pågrebet lige efter Mordet, og så kunne man ikke stole på, at han i det lange løb var i stand til at tie med hvem, der i virkeligheden stod bag dette Mord. Jeg var derfor nødt til at sørge for, at han fik den samme skæbne som Præsidenten. - Manden, der var villig til dette, kendte jeg i forvejen; - det var en Natklubejer, som påtog sig denne opgave.
Alt gik som planlagt.
Præsident John F. Kennedy blev skudt og døde hurtigt efter, og jeg kunne fortsætte som
udenrigspolitisk Rådgiver hos Vicepræsident Lyndon Johnson,
som hurtigt blev indsat i Præsidentembedet.
Jeg kan roligt sige, at jeg - og med mig de allerfleste Amerikanere -
betragter dette Mord som århundredes mest skændige Mord.
¬ ¬ ¬
Præsident John F. Kennedy tilhører G U D´s Engleflok, og det var hensigten, at Han på et tidspunkt skulle blive Præsident for U S A´s forenede Stater.
Han havde mange Opgaver, som Han skulle løse som Præsident; - og heriblandt var forholdet til Øst, som var meget vigtigt at få opblødt, idet der ellers havde været en stor fare for, at det kunne have været gået galt, hvilket ville betyde en Tredje Verdenskrig,som Præsident Kennedy på denne måde var blevet tvunget til at deltage i.
p p p
I Astral-Æteren over Jorden hang der nogle meget truende Æteroptegnelser afsat der af ARDOR
(Djævelen) selv, da Han endnu var bundet af Mørket.
Disse Æteroptegnelser kunne – hvis forholdene havde været til det på Jorden – være trådt i aktion til
uendelig skade for Jorden og dens Befolkning!
Under Cubakrisen, hvor der var en reel fare for, at Verden kunne stå i brand, afværgede Præsident Kennedy ved sin faste og beslutsomme facon denne fare, så den russiske Præsident Nikita Khrusjtjov måtte trække sine Flådestyrker tilbage, - og faren var afværget!
Hvis Præsident Kennedy havde fået lov til at leve, ville der have været endnu flere Opgaver, Han skulle have løst; - men ak – Mørket spillede ind, og Mørket via ARDORS Æterbestemmelser var så stærkt, at Præsidentens død, der var omhyggeligt beskrevet i disse Æterbilleder, - gik i opfyldelse!
Jeg – Henry Kissinger, der har stået bag dette Mord, ønsker nu at sige dette
til Præsident John F. Kennedy:
Jeg er klar over, hvilken Sorg, Deres død har vakt i den Verden, der modtog Dem efter Skudepisoden
den 22. november 1963, da De og Deres Hustru Jacqueline Kennedy var på besøg i Dallas.
Jeg ved, hvilken Skyld jeg har ikke alene overfor Dem men for hele Amerika, der mistede een af de
mest lovende Præsidenter overhovedet!
Min Anger over denne forfærdelige Udåd har plaget mig lige siden, og nu, hvor jeg taler til Dem selv, når Angeren et sådant højdepunkt, at jeg føler, den kan knuse mig hvert øjeblik!
Hr. Præsident. Jeg beder Dem så bønligt, jeg overhovedet er i stand til, om at tilgive mig, at jeg lod
Mørket og det Onde forlede mig, så det endte med at blive Deres død.
Hav Medfølelse med Mig,
for jeg er det ulykkeligste menneske
på denne Jord! Jord
30. oktober 2017 Henry Kissinger
p
John F. Kennedy.
Henry Kissinger.
Jeg har lyttet til de ord, du sagde til mig, og mit hjerte udvider sig i Medfølelse med
den tunge Skæbne, der blev din.
Sandelig min Ven. Jeg tilgiver dig af mit hele og fulde hjerte det, der skete i Dallas i 1963.
Mit Håb for dig er, at du efter denne Tilgivelse må få Fred i dit sind!
Må G U D være med dig!
John F. Kennedy
µ
G U D:
JEG ønsker at tale til John F. Kennedy og Henry Kissinger.
Den Tilgivelse, der netop er blevet givet og modtaget, er en Tilgivelse,
der sætter mange ting på plads.
For det første er ting kommet for dagen, som hidtil har været skjult, - og for det andet har dette
afstedkommet en Tilgivelse, hvis rækkevidde rækker langt langt ud over det rent jordiske.
Denne Tilgivelse, som fandt sted mellem to af Mine Engle, har betydet stor Glæde i den
Verden, hvor Mine Engle befinder sig.
Selv fylder Glæden i Mit Sind en sådan grad,
at JEG må sige:
Denne Tilgivelse, der er givet i Kærlighed og Medfølelse, forbereder Evighedslivet for Os alle,
idet, - hvis denne Tilgivelse ikke var faldet - ville der ikke have været noget Evighedsliv
overhovedet i MIT RIGE.
30. oktober 2017 G U D
z
ALT BEKRÆFTET I G U D’S NAVN
z
Hanne Leffler
i alt
S a n d h e d
µ
1. Aldrig, Herre, Du forglemme
bønnen min i ungdoms-år:
I dit hus lad mig ha` hjemme
nu, og under hvide hår.
Ligner end mit hus en hytte,
aldrig lad derfra mig flytte.
2. Fremmed var jeg alle vegne,
vild jeg foer på mark og fjeld,
ledte dog i Lysets egne
efter Livets Kildevæld,
om den vrå, hvor uden sukke
under sang går sjælens vugge.
3. Se, da kom du mig i møde,
Herre! som den lyse dag,
loved` klæde mig og føde,
over hoved hus og tag,
gav min sjæl et hjem herneden,
skabt og bygt for Evigheden.
N.F.S. Grundtvig
d d d