Den 11. juni 2019 modtog vi en HILSEN TIL DANMARK fra den folkekære Skuespiller ARTHUR JENSEN. - Se, hvad denne dejlige Skuespiller har at sige til sine kære Landsmænd: - - - - - - - - - - - - - - - Og den 15. januar 2016 modtog vi denne uhyre festlige Sang - en ægte ARTHUR JENSEN-Sang på melodien: Natten breder sine vinger - som her følger efter hans HILSEN:

 

Denne HILSEN   har  Hanne Leffler   modtaget
 under  tankeinspiration 

den 11. juni 2019

                               af                               
   Skuespiller Arthur Jensen   - (1897-1981)      

          EN HILSEN TIL DANMARK





Denne Hilsen fra Arthur Jensen er til hele Danmarks Befolkning

uden undtagelse!


Jeg er næsten sikker på, at de fleste af Jer kender mig; - ja, for hvem kender ikke Hr. Schwann fra ”Damernes Magasin” i Matador; - og Jeg kan heller ikke forestille mig, at det har undgået Jeres opmærksomhed, hvem det var, der svang kosten i Huset på Christianshavn? – Nej vel! Men nu skal Jeg fortælle Jer noget. - Go’e gamle Meyer – dvs. Arthur Jensen - er overhovedet ikke død! Når I kommer om på den anden side, så vil den største og mest glædelige overraskelse være, at Døden overhovedet ikke eksisterer!

Det er mig en stor glæde at kunne fortælle Jer dette, - alle I, der frygter Døden og tror, at der ikke er noget bagefter!

                                                   ✭            ✭
Der er liv på Jorden, men der er næsten endnu mere liv i de seks Sfærer, G U D har anbragt rundt om Jorden som Opholdssted for menneskeånderne imellem de forskellige inkarnationer.
--
G U D satte Menneskene på Jorden for 5 millioner år siden. -  Samtidig dannede G U D seks skønne astrale Sfærer, som HAN lagde som kuglelag rundt om Jorden. - På den yderste Kreds af Sjette Sfære har Englene deres Boliger, mens de leder menneskene fremad mod Lyset og til at blive dem selv lig. – Disse seks Sfærer danner Opholdssted for menneskeånderne imellem de forskellige inkarnationer på Jorden, som er en udviklingsklode for mennesker. -  I disse skønne omgivelser gennemgår menneskeånderne en hviletid, hvor de til deres store glæde genfinder Familie og de Venner, der havde forladt Jorden før dem.  – Opholdet slutter med en læretid, hvor de forbereder sig til næste inkarnation, og hvor de langsomt stiger fra Sfære til Sfære.  Opholdet  i Sfærerne varer hver gang ca. 50 - 60 år - afhængigt af, hvor udviklet den pågældende menneskeånd er.  
Når vort legeme dør, forsvinder dette; - men vi lever alle videre som Åndevæsener i den Verden, der hører ind under Fjerde Dimension. Som Åndevæsener er vi en nøje Kopi af det Menneske, vi nyligt var på Jorden, og vor fulde Bevidsthed og Erindring har vi med os fra alle de forskellige inkarnationer.
--
Jeg kan fortælle Jer, at I vil få et gensyn med alle de, der var Jer kærest på Jorden – Familien og gode Venner, og dette gensyn kan I glæde Jer til, for det bliver et dejligt gensyn.

Da Jeg – Arthur Jensen levede på Jorden, var Jeg begrænset af min jordiske krop, og dette gælder alle mennesker. Når man ved Døden frigøres fra denne krop, så er det som at få Friheden i helt usædvanlig grad, - mennesker, der dårligt var i stand til at gå eller måske ikke kunne høre eller se, vil kraft af G U D´s VILJE alle få de manglende evner tilbage.

I må forestille Jer, at Jorden er en Skole for mennesker, og at hver inkarnation bringer dem et eller to skridt fremad og opad mod Lyset. I skal vide, at det er en uendelig kærlig G U D, der leder og styre alt; - og G U D’s allerhøjeste Ønske er, at hvert eneste af Hans Børn skal have det bedst muligt. Det er meningen, at menneskene skal glæde sig over livet på Jorden; - og G U D har sørget for at forsyne Jorden med en Lysomhylning, - og det er Lyset fra denne Lysomhylning, der efterhånden, som tiden går, sørger for, at Jorden bliver et skønnere og skønnere sted at leve på.

Hver eneste blomst på Jorden står G U D’s KÆRLIGHED bag; - og hvis vi prøver fx at give ordet til en skøn rose, så vil denne rose sige således:

                                                                                                  

Se på den pragt, jeg omgiver mig med, - formen og min dejlige duft! Jeg har et lille budskab til dig. Da G U D satte mig på Jorden, hviskede HAN til mig:
 
Sørg nu for at blive rigtig smuk, for jo smukkere du er, jo mere vil du glæde de mennesker, der ser dig, og jo mere vil de ane, at Den, der sendte mig, ejer så megen Skønhed i SIT SKØNHEDSRIGE, at der er nok til Jer alle!

G U D ønsker, at I alle sammen skal forstå dette og skynde Jer at finde den vej, der fører til dette RIGE; - og det gør I ved at følge Lyset og det gode på Jeres færd og vende ryggen til alt, hvad der er ondt og negativt!

Sådan et budskab har hver eneste lille blomst på Jorden, og hvis I lytter efter, vil I kunne høre det!

                    Der er en anden ting, Jeg – Arthur Jensen har fået lov at sige til Jer:
Der er en hensigt med hver eneste menneskes liv på Jorden; - og der er ingen, der nogensinde lider mere, end han eller hun har forskyldt fra sin forrige inkarnation!
G U D er den totale Retfærdighed i Nte Potens; - og dét, I må gennemlide her på Jorden, er med til at forme Jer som den strålende Personlighed, I alle engang vil blive.

Jeg – Arthur Jensen har ønsket at give Jer noget, som I alle virkelig kunne få glæde og gavn af; - og inden Jeg slutter min Hilsen til Danmark, så ønsker Jeg at give Jer disse små vers for at fortælle Jer, at det hele ender godt:



Melodi: Jeg bærer med smil min byrde

1.Jeg taler til Dannemarks Rige, -
til alle Jeg havde så kær!
Til Jer vil i dag Arthur sige,
at disse ord er til Jer.

2.Så meget godt kan Jeg sige,
at målet er fuldkommen fyldt.
I Danmarks dejlige Rige,
er målet af GUDDOMMEN fyldt.

3.I Danmark finder vi alle
de menn’sker, der alle som mål
vil svare, når G U D lader kalde!
Og sandelig – I kommer i Mål!

4.Thi Danmark er Landet på Jorden,
som bærer det Ord, som gir’ liv.
Når Lyset skinner fra Norden,
får alle Guddommeligt Liv.

11. juni 2019                                                                        Arthur Jensen


 

 

Denne S A N G   har  Hanne  Leffler   modtaget 

  under  tankeinspiration 

den 25. januar 2016 af

   Skuespiller    Arthur Jensen  

    EN HILSEN TIL DANMARK

 

 

 

 Mel.: Natten breder sine vinger

1.Det er faktisk gamle ”Meyer”; -
ham, der ku´ feje det hele af sted.
Men at være denne ”Meyer”
gjorde, at Jeg Stakkel aldrig fik fred.
Måtte hoppe, måtte springe -
op med en Kasse til øverste kvist.
Derefter Jeg måtte bringe
Kuglen på plads. - Og så sikkert og vist, -
at Olsen gav hals. - Jeg fik mig en vals.
Jeg stod tit på mål, når Olsen gav hals.

2.Denne Olsen var Poul Reichhardt;
og Han ku´ andet end blot skælde ud.
Han ku´ sno sig som en Reichhardt.
Synge og danse i festligste skrud.
Olsen-Banden. Hvad for noget?
Vi gav den gas i Det helt store Kup.
Skønt vi begge var lidt fjoget,
så blev Vulkandansen rigtigt et Scoop.
Jeg husker det nu, som var det i går.
Jeg sang Oh La La  - af fuld hals. - Åhr - åhr!

3.Ak, imens sku´ Emma passes.
I Rottehullet fik ingen kredit.
Hendes øl var første klasses;
snapsen var stærk, og den lunede lidt.
Emma var en Værtshus-Mutter.
Det kunne hænde, at vi blev smidt ud.
Hun var vores fælles Mutter;
Emma fik trådene hver gang redt ud.
Hun hjalp os med stort, - hun hjalp os med småt.
Var hun blot stand by, så var alting godt!

4.Når Jeg mindes gamle dage,
så var Ib Schønberg den herligste Ven.
Film vi skabte uden mage;
og denne Film den ku´ folk se igen.
Som en herlig Panserbasse
skred Ibbermand hen ad gadens parti.
Alting skulle Ibber passe;
men det var noget, som Han kunne li´.
Vi mindes ham nu igen og igen.
De sange,  Han sang, vi synger igen.

5.Matador – et Mesterstykke,
som Lise Nørgaard og Balling fik skabt.
Og vi havde så den lykke
at være med, mens det store blev skabt.
Korsbæk havde jo butikken,
hvor Damerne blev klædt på efter tur.
Schwann var Leder af Butikken;
her fandt ”de fine”  dét, som virk´lig dur!
Men alt har sin pris.-  Vor Chef  gik fallit.
Men hos Violet, Jeg trøsted mig lidt.

6.Når Jeg sidder her og tænker,
så er der noget, der falder mig ind.
Man har jo så mange lænker,
når man som Engel får stænget sit sind.
Alle Engle - de må slide.
At være Engel på Jord er ej nemt.
Menneskene de sku´ vide!
Svært er det at få dét frem, som er gemt.
Vi prøver igen, igen og igen,
og pluds´lig – så skinner solen igen!

25. januar 2016                                Arthur Jensen