- - - - Fra Stifteren af Jesuiterordenen IGNATIUS LOYOLA modtog vi den 19. februar 1999 denne storslåede HILSEN til VERDEN. -- - - - - IGNATIUS LOYOLA har meget at fortælle menneskene; - bl.a. hvorfor det netop er nu i vor tid, at HANNE LEFFLER modtager alle de forskellige Budskaber, Abstraktioner osv. som for eksempel: Evighedsgåden og Gåden om det ikke skabte. - - -Også G U D taler til menneskene i denne særdeles berigende HILSEN.

TTT h

Denne HILSEN har Hanne Leffler modtaget

under tankeinspiration

den 19. februar 1999 af

I g n a t i u s L o y o l a

(1491-1556 )

Stifter af Jesuiterordenen

v EN HILSEN TIL DANMARK v

Far ikke vild, mine elskede Brødre.

Enhver god Gave og enhver fuldkommen Foræring er ovenfra,

for den kommer ned fra Himmellysenes FADER.

Da jeg så det, tog jeg det til mit Hjerte.

Dersom Herren ikke bygger Huset, da arbejde de forgæves, som bygge derpå.

Ovenstående er efter Ignatius Loyolas ønske sammensat af følgende Skriftsteder:

Jacobs Brev 1, vers 16-17, Ordsprogene 24, vers 32 og Salme 127, vers 1.

Jeg - Ignatius Loyola, der er kendt af Jer fra Bogen Forsoningslæren og Genvejen, hvor Jeg

sluttede med et afsnit om den Genvej, som Vi i kraft af Vor Kærlighed har banet for menneskene,

står atter ved et Mediums side og ønsker at sige følgende til Jer:

Forsoningslæren og Genvejen udkom første gang i 1920 og er siden udgivelsen blevet læst af mange mennesker. Den og Vandrer mod Lyset danner et fast grundlag for disse menneskers opfattelse af det hinsidige.

Det er med stor glæde, at Vi ser den voksende interesse for disse Bøger, og Jeg står i dag ved det Medium, som er i stand til at opfatte mine Tanker, og Jeg vil nu søge gennem hende at omsætte mine Tanker til ord.

¯ ¯ ¯

Mange ting er sket, siden Vandrer mod Lyset og Forsoningslæren og Genvejen udkom i 1920. Menneskene er blevet anderledes, - mere klartskuende og mere vidende på utallige områder, og Tidsånden er efterhånden blevet så moden, at nye ting kan blive åbenbaret for menneskene, - ting som næppe ville være blevet forstået i 1920.

Når Jeg henvender mig til Jer i dag, er det for at fortælle Jer lidt om Vore – De Yngstes+) - planer for Menneskehedens nærmeste fremtid, - givet i store træk.

Menneskene er nu nået så langt frem ikke alene på det videnskabelige område, men også på mange andre områder, og udviklingen er gået så stærkt – navnlig efter Anden Verdenskrig - at det almindelige menneske kan have lidt svært ved at følge med.

Menneskene er blevet utroligt dygtige på det tekniske område. De kan sende Satellitter til Månen, og de kan udgrunde det mindste atoms struktur. Men der er én ting, menneskene har forsømt, og det er deres indbyrdes forhold, både hvad angår forholdet til deres Næste og endnu vigtigere: Forholdet til G U D.

Menneskeheden har i deres rus ganske glemt at tage en ting med i deres betragtning, og det er, at uanset hvor dygtige de er blevet til næsten alt, så er der dog én ting, de ikke har styr på, og det er G U D´s Hensigt med deres vandring på Jorden.

Her er de alle underkastet de samme Love, og den samme strengt retfærdige Gengældelseslov, som de må bøje sig for, hvis de ønsker at komme længere frem i deres udvikling.

¯ ¯ ¯

Mange mennesker har næsten glemt, at der findes en G U D, - så travlt har de med at få mest ud af

det liv, de lever her og nu. De skyer intet middel for at nå længere frem end deres nabo, også selv

om det sker på bekostning af det dybeste og ædleste i menneskelivet, - nemlig omsorgen for

hinanden.

De har ganske glemt KRISTI skønne og manende ord:

Du skal elske din Næste af hele dit hjerte

Og så længe som dette varer ved, har G U D´s ORD kun ringe eller ingen effekt på menneskene.

Jeg – Ignatius Loyola råber i dag til Danskerne og gennem Danskerne til alle Verdens mennesker:

Stop med dette jageri! – Stop, inden der er for sent!

Husk, I har en FADER, - en SKABER, som i Sin dybe Kærlighed kun har eet Ønske:

Engang at byde Jer alle Velkommen til det Liv, der varer ved

i Al Evighed.

Hans Ord til mig var disse:

G U D:

M i n S ø n .

JEG byder dig at overbringe alle Mine jordiske Børn en Hilsen fra den FADER, der forekommer dem så fjern, og som dog er dem nærmere end deres eget åndedrag.

Min Søn. – fortæl dine jordiske brødre og søstre, at ingen står Mit Hjerte nærmere, og at JEG elsker dem alle med en KÆRLIGHED, der er uendelig, og at JEG følger dem uafbrudt på deres vej til MIT RIGE – uanset hvilken vej, de følger.

Fortæl dem, at deres glæder er Mine Glæder, og deres sorger er Mine Sorger, og at ingen sørger mere end JEG, når JEG ser, de bukker under for Mørket +), der omgiver dem overalt.

Fortæl dem, at de – hvis de føler Kampen overstiger deres kræfter - ved en inderlig Bøn til MIG om hjælp, altid kan regne med Min Hjælp og Støtte, og at Min Velsignelse vil følge dem, så de lettere fremover kan undgå at lade sig besejre af Mørket.

z z z

Min Søn. JEG ønsker, at alle mennesker skal lære MIG at kende, som den JEG er. – Ikke som en strengt hævnende Guddom, som de kun kan nærme sig med angst og bæven og hvis Navn de dårligt tør nævne, - men som en FADER, hvis KÆRLIGHED langt overstiger en jordisk Faders kærlighed, - en FADER, som længes dag og nat uophørligt og bestandigt efter de Børn, som HAN gav Livet, og som HAN ønsker at tage i Sin Favn og vise dem al den Herlighed, HAN har forberedt til dem i SIT STORE UDSTRAKTE RIGE, hvor ethvert menneske engang vil finde den skønne Bolig, de skal dele med deres Dual, og hvor De To skal leve i fuldendt skøn Harmoni – omgivet af deres mange Brødre og Søstre’s dybe Kærlighed.

Min Søn. JEG byder dig bringe alle Mine jordiske Børn en Hilsen fra deres HIMMELSKE FADER og sige til dem, at de alle engang vil stå foran Porten til MIT RIGE, - og når den dag kommer, vil MINE TJENERE slå Porten op på vid gab og i tavshed bøje sig dybt for dem, - og JEG – deres FADER vil i dyb og inderlig Glæde modtage dem og byde dem Velkommen til et Liv i F r y d , K æ r l i g h e d , G l æ d e og H a r m o n i , som vil vare i Al Evighed.

G U D

Således lød min FADERS ORD til mig, og således har Jeg overgivet dem til Jer, mine elskede jordiske brødre og søstre, og vid, - at enhver af Os, som leder Jeres vandring mod det høje Mål, mere inderligt end noget andet ønsker at se Jer befriet fra det jordiske Mørke, som nu tynger mange af Jer til Jorden.

I skal vide, at også Vi – Menneskehedens åndelige Vejledere - alle sørger dybt, når I lader Jer lede af Mørket og glemmer at lytte til den stemme, der bestandigt taler til Jer for at advare Jer mod at følge Mørket i Jeres indre, - og omvendt er Vores Glæde ren og dyb, når det lykkes Os at få Jer væk fra den Mørkets vej, I var slået ind på og i stedet følge Lyset og Vor indtrængende Stemme.

Jeg – Ignatius Loyola har fået den Opgave at åbenbare for Jer en vej, som Vi – De Yngste +) har besluttet at følge med hensyn til Vores Ledelse af Menneskeheden i den nærmeste fremtid.

G U D har allerede ladet inkarnere adskillige af De Yngste i Europa, Amerika og Japan og en del i Rusland, og det er Hans Ønske, at disse skal lære menneskene at anerkende HAM som

Den øverste Leder af Livet på Jorden.

De skal endvidere lære menneskene at lytte til kærlighedens stemme; - at se med nye øjne på al den Skønhed, der er overgivet dem fra Fortiden – både hvad angår Den klassiske græske Stil og Renæssancemalernes pragtfulde frembringelser, - fx Michael Angelos overdådige og storslåede motiver, som er at finde i Peterskirken i Rom, - og alle de skønne arkitektoniske Bygningsværker, der findes overalt i alle Lande i form af Kirker, Slotte, Moskéer og Klostre.

Al denne Skønhed er frembragt af De Yngste under deres jordiske inkarnationer med det ene formål, - at åbenbare for menneskene, at der findes en anden Verden bag den jordiske, som kun er en svag afglans af denne fuldkomne Verden, - og de har alle som een søgt at fortælle menneskene om

G U D´s STORHED, - om G U D´s ALMAGT og

om G U D´s KÆRLIGHED til dem alle.

Kort sagt, - at gøre menneskene begribelige, at der findes et VÆSEN - hvis Storhed de næppe kan

ane - som styrer alt, og at Vi – De Yngste - er udsendt fra denne ALMAGT i den hensigt at åbenbare

lidt af den Skønhed, lidt af den Storhed, der findes bag den jordiske.

Det er G U D´s Mening, at Hans Udsendinge på ny skal åbne menneskenes øjne, så de kan få andre

og større værdier at stræbe efter end blot den materialismens tomme ånd, der nu præger dem.

X X X

Jeg ønsker også at tale lidt med Jer om det Medium, som på omhyggeligste vis har modtaget de Ord, I netop har læst.

Hendes navn er Hanne Leffler; - hun har hjemme i Danmark, og I vil komme til at høre meget mere om denne kvinde, som har G U D´s Bevågenhed i ganske særlig grad.

Der har imidlertid været nogen iblandt Jer, som med rette har undret Jer over, at G U D efter Vandrer mod Lysets fremkomst i den jordiske Verden har ladet endnu et Medie opstå iblandt Jer, - nemlig på baggrund af det, Jeg skrev i

Bogen Forsoningslæren og Genvejen – side 46 nederst:

…….I Mennesker, søg at værdsætte de Gaver, der saaledes er givet eder under Udfoldelse af en intensiv psykisk Kraft. Mange Sandheder kan endnu i Fremtiden gives eder, mange Gaver kan endnu bringes eder, men intet af det kommende vil kunne udstøde de alt givne Sandheder, og det, der i Fremtiden vil blive bragt eder, vil I modtage paa den tilvante Maade, men ingensinde vil der ske en Gentagelse af denne Arbejdsform, ingensinde vil eet enkelt Menneskes Evne til psykisk Forbindelse i Fremtiden blive anvendt paa en saa intensiv Maade, da den stærkt koncentrerede Evne kun er bleven givet vor Midler med det ene formaal for øje: at gøre de hidtil skjulte Sandheder tilgængelige for menneskelig Opfattelse.

¯ ¯ ¯

Da Jeg skrev dette i 1920 for 80 år siden, var det Sandhed!

På dette tidspunkt gjaldt det først og fremmest om at beskytte Vor Midler Johanne Agerskov og det dyrebareste af alt:

Værket Vandrer mod Lyset.

Vi kunne allerede dengang forudse, at der ville være mennesker, som ville hævde, at også de havde kontakt med Lysets Ånder, som pr. tankeinspiration indgav dem hidtil ukendte Sandheder, og da dette var aldeles udelukket, måtte Jeg - for én gang for alle at slå en pæl igennem disse falske Mediers udsagn – skrive dét, Jeg skrev i 1920.

Jeg – eller for den sags skyld alle De Yngste kunne på dette tidspunkt intet vide om G U D´s Fremtidsplaner. Følgelig kunne Vi heller ikke forudse, at der i 1997 ville fremstå et nyt Medie.

Havde Vi vidst det, skulle der i stedet have stået:

………….vil I modtage paa den tilvante Maade. – Først i Slutningen af dette Aarhundrede vil der efter Guds Vilje atter opstå et Medie af Folkets Midte, og saa vil nye Ting bliver Jer aabenbaret, - noget, som imidlertid kun G U D har Kendskab til, og indtil da vil Vor Midler være den eneste, som har Forbindelse med Lysets Aander paa denne Maade, og den eneste, hvis evne til psykisk Forbindelse vil blive anvendt paa en saa intensiv Maade, da denne osv. – se omstående citat.

¯ ¯ ¯

Men der er naturligvis endnu en væsentlig grund til, at Jeg nu hævder, at Hanne – på trods af mit omstående citat fra 1920 – alligevel er et Medium i Lysets Tjeneste, og det er,

at der i Vandrer mod Lyset på side 236 står følgende:

”De Mennesker, som spontant eller mere konstant modtager Budskaber og Meddelelser fra den oversanselige Verden, uden selv at have stillet noget Krav derom, vil altid tillige, direkte eller indirekte, modtage saadanne Beviser, at vedkommende ikke kan være i Tvivl om Budbringerens Identitet eller være i Tvivl om, at de Meddelelser, der modtages, bliver givet med Guds Tilladelse. Bliver en Forbindelse med Menneskene oprettet ved Initiativ fra oversanselig Side, gøres det, som Regel, fordi de paagældende, førend deres Jordeliv begyndte, udvalgtes til gennem Skrifter, Foredrag eller lignende at virke med til Udbredelsen af Kendskabet til og Forstaaelsen af Livet efter Døden. De saaledes kaldede og udvalgte Mennesker bør da ikke lade sig skræmme af deres Medmenneskers uforstandige Domme, deres materialistiske Anskuelser, forudfattede Meninger eller ringe Indsigt i de foreliggende Emner o.s.v., men dristig træde frem med deres Viden, hvad enten de har modtaget denne Viden gennem deres Skytsaand ved almindelig Inspiration, gennem deres egen Mediumitet eller gennem andres. Men det maa være klart for alle, at Meddelelser om det oversanselige, det okkulte, kun bliver givet til meget faa og kun til dem, der igennem deres større aandelige Udvikling (de Yngste eller fremskredne Menneskeaander) kan være Talsmænd for den åndelige Verden

Altsaa: Menneskene, Medierne inclusive, bør ingen Sinde selv paakalde de døde; men bliver der kaldt fra oversanselig Side paa Menneskene, da maa der svares, og de paagældende bør da søge at efterkomme de kaldendes Ønsker. Al tænkelig Støtte, al aandelig Hjælp vil blive ydet den, der uden Frygt for menneskelige Domme arbejder for Lysets og Sandhedens Fremme.”

¯ ¯ ¯

Dét, der er sket i Hanne Lefflers tilfælde er, at Vi – Menneskehedens Ledere har kaldt på hende for at erindre hende om det Løfte, hun afgav inden sin inkarnation – et Løfte, Hanne øjeblikkelig huskede, og som gik ud på at være Formidler mellem Vor Verden og Jeres, og det er dette Løfte, Hanne nu er i fuld gang med at indfri, og vi kan allerede nu fra Oversanselig Side se, at hun ikke alene vil indfri det til fuldkommenhed, men at hun på grund af et helt usædvanligt mod og en helt usædvanlig arbejdsiver, vil få yderligere Opgaver lagt på sine skuldre af G U D – Opgaver som - når Hanne har udført dem – vil gøre hende til det største Medium, Verden endnu har set.

Hanne er ikke i tvivl om identiteten af alle de Personligheder, der har meddelt sig til hende gennem

tankeinspiration, og enhver, der læser de Hilsener og Digte, Hanne indtil nu har fået igennem, vil

heller ikke være i tvivl.

4 4 4

For eksempel har Hanne den 3. januar 1998 fået et Digt igennem på 11 vers af Kaj Munk på melodien:

Den blå anemone, - og eet af versene lyder således:

                                                    Og denne anemone, som Jeg
                                                    Kaj Munk – blidt stryge vil,
                                                    den gir’ så mange tanker
                                                     om skæbnes sære spil.
                                                     For Jeg – Kaj Munk – Jeg sige vil,
                                                     at der er ting, der står på spil
                                                     i Jeres danske zone.
                                                     I Danmark – kære Venner
                                                     der anemoner gror.

Kaj Munk

Fra Digteren H.C. Andersen fik Hanne den 19. januar 1998 et Digt på 6 vers på melodien:

I Danmark er jeg født - og her lyder eet af versene således:

                                                   Som Digter blev Jeg født og havde hjemme
                                                  i Danmark – Danmark blev mit Fædreland.
                                                  Og Danmarks kærlighed Jeg kan fornemme
                                                   fra hver en kvinde og fra hver en mand.
                                                 Og mine Eventyr – som blev mit livs opgave,
                                                   de spredtes over Verden som en gave.
                                                   De Digte, Jeg skrev, - de Digte, Jeg skrev,
                                                   skrev Jeg af Kærlighed.
                                                                       H.C. Andersen

Også fra H. A. Brorson modtog Hanne den 2. januar 1998 et smukt Digt på 8 vers på melodien:

Her vil ties, her vil bies, - og vers 3 og 5 gengives her:

Tunge tiden langsomt skrider,
tunge tider vil svinde brat.
Når I blot vente,
så kan I hente,
hente Jer Salighed på én nat.
Brorson siger: Mørket viger. –
Mørket veg på en enkelt nat.

ÿ
Flyv min due, flyv min due,
følg din bue på Himmelens Hvælv.
Og som den flyve,
så vil I flyve,
flyve af sted til GUD-FADER selv.
Ligesom duen fulgte buen -
følg den da til GUD-FADER selv.
H.A. Brorson

Jeg kunne komme med mange eksempler endnu, men Jeg vil blot slutte med at gengive et vers fra Jeppe Aakjærs Digt om Kornet på 5 vers, modtaget af Hanne den 4. december 1997, hvor sidste vers lyder.

                                                     Til sidst vil din Jeppe nu sige til dig
                                                     at det hele – det var kun en munter leg.
                                                     Jeg ønsked’ at vise for Danerne dette,
                                                     at Jeg – Jeppe Aakjær – at Jeg var den rette
                                                     til at give Jer Digtet om kornets frø
                                                     for at sige, at I lever – om end I vil dø.

Jeppe Aakjær

¬ ¬ ¬

Ingen vil vel påstå, at der er den mindste lighed mellem disse fire eksempler. Alle er de vidt forskellige, og alle bærer tydeligt præg af den Digter, som lagde navn til verset / versene. Og på samme måde præger de Personligheder hver især de Hilsener, de har inspireret Hanne til at modtage.

Her er en lille smagsprøve fra Søren Kierkegaards Hilsen til Danmark:

”Til alle danske mænd og kvinder i Jylland, på Fyn og Sjælland, alle Øerne

og Grønland og Færøerne!

Jeg, der bar navnet Søren Kierkegaard og levede og virkede i Danmark i det 19. Århundrede, har meget længe haft lyst til at sende Jer alle en Hilsen:

…….: ”Det er kommet til min Kundskab, at det er lykkedes for andre af mine Aandsfrænder af faa en Hilsen igennem, og den Maade, det skete paa, behager mig meget, saa meget – at Jeg uden at betænke mig ret længe stod ved den Kvindes side, der formidlede saadanne Hilsener, og hvis navn er Hanne Leffler.

Den, der skal modtage Mine Tanker, skal helst helt ubesværet kunne bevæge sig paa de højeste filosofiske Planer.

Dét, Hanne Leffler hidtil har modtaget, er kommet saa udmærket og fejlfrit igennem, at Jeg i dag har er berettiget haab om, at det også vil lykkes af faa mine Tanker igennem.”

Og sluttelig er her et lille uddrag af Anne Franks hjertegribende Hilsen til Verden:

…….”hvordan livet ellers formede sig for os i Prinzengracht i Amsterdam og mine følelser ved det, der skete, er så tydeligt beskrevet i min dagbog, så det behøver Jeg ikke at komme nærmere ind på her. – Blot dette:

At denne Krig med dens forfærdelige Jødeforfølgelser var så grusom, at Jeg – Anne Frank vil bede hele Verden om at forstå, at en Verden, der behandler andre racer med en anden kultur og religion så ubarmhjertigt og ukærligt som Jøderne, - altså som Jeg og mine Forældre og Søster blev behandlet under Anden Verdenskrig, - den Verden har dømt sig selv til at gå under”.

¬ ¬ ¬

Jeg vil inden Jeg helt slutter mit Budskab til Jer, fortælle Jer, at når Hanne arbejder med at formidle

vore Budskaber, er hun fuldstændig klar over, hvad det er, hun foretager sig. - Der er hverken tale

om selvsuggestion, manglende selvkontrol, eksaltation eller automatskrift

Hun bliver inspireret af Os på nøjagtig samme måde, som Johanne Agerskov blev det i sin tid, da

Vandrer mod Lyset blev overbragt Menneskeheden gennem hende nemlig ved tankeinspiration!

¯ ¯ ¯

Et medlem af Jeres Kontakt-Kreds stiller sig lidt tvivlende med hensyn til, om Hanne virkeligt skulle have modtaget de to Gåder:

Evighedsgåden og Gåden om det ikke skabte.

Her kan Jeg – Ignatius Loyola bekræfte over for brevskriveren, at Hanne i februar 1998 over to gange modtog forklaringen og løsningen af de to Gåder.

Brevskriveren mener, at disse Gåder først vil blive åbenbaret, når Menneskeheden helt har rettet sig efter de Sandheder, der bliver givet i Vandrer mod Lyset.

Men løsningen på disse to Gåder er givet på dansk til Det danske Folk, hvor ønsket om, at der snart måtte komme en løsning på disse to Gåder har været stærkt fremme i en del år, og da G U D samtidig kunne se, at forståelsen for Bogen Vandrer mod Lyset var voksende hos mange Danskere, besluttede Vi med G U D´s HJÆLP at få disse to Gåder igennem med Hanne som Midler, hvilket fuldt ud lykkedes.

Endvidere mener brevskriveren, at dette arbejde vel engang burde gives til en Videnskabsmand, som så kunne gøre et forsøg på at løse disse Gåder, jf. Spørgsmål og Svar 2, side 83.

I 1930, da Spørgsmål og Svar 2 udkom, var det den eneste måde, disse to Gåder kunne blive givet til Menneskeheden, men da G U D så, hvor lydhør Hanne var som Medium, og hun på dette tidspunkt allerede havde modtaget flere Abstraktioner, blev det besluttet at gøre et forsøg, og på denne måde blev disse to hidtil uløste Gåder åbenbaret for Menneskene.

Endelig er denne brevskriver lidt nervøs for, at dét, Hanne arbejder med, af udenforstående skal

blive opfattet som spiritisme, og her kan Jeg – Ignatius Loyola berolige brevskriveren med, at Hanne

aldrig nogensinde har kaldt på Menneskeånderne, hvilken handling klart strider mod G U D´s LOV,

men i eet og alt retter sig efter de anvisninger, som Lysets Ånder giver hende, og som hun er

bekendt med fra Vandrer mod Lyset.

Må G U D velsigne Danmark og det arbejde,

der gøres for at få Bogen Vandrer mod Lyset udbredt!

19. februar 1999 I g n a t i u s L o y o l a

G U D’s faldne Engle kaldes De Ældste. - G U D´s lyse Engle kaldes De Yngste.

Da alle G U D’s Engle i kraft af G U D’s VILJE er skabt og fremstået samtidig i G U D’s RIGE, skal disse betegnelser kun betragtes som adskillende.

Mørke og Lys, som ikke må forveksles med det jordiske mørke og lys, er mægtige magnetiske virkende Kræfter, som begge har indflydelse på det jordiske liv.

Mørket er lig med det Onde, og Lyset er lig med det Gode.

Dét, der er menneskenes opgave på Jorden, er at yde Mørket (det åndelige Mørke) modstand og følge Lyset, for kun på denne måde kan menneskene sejre over Mørket, så de kan forlade Jorden og vandre videre ad lysere og bedre veje, indtil Målet – G U D’s Rige - er nået.

BEKRÆFTET I G U D’S NAVN

Hanne Leffler

i alt

S a n d h e d

^µ

d d d