Fra ARDOR's DUAL - Y N E modtog vi den 27. juni 2016 nedenstående ANGERSBØNSKRIFT. - Her fortæller YNE, hvem hun i enkelte inkarnationer har været. - Da hun er den, der står ARDOR's nærmest, er hun den af alle, der står i dybeste GÆLD til MENNESKEHEDEN. - Dette BØNSKRIFT bærer en ANGER, der er så dyb, at det må bevæge alle, der læser det.

TTT h

Dette ANGERS-BØNSKRIFT

har Hanne Leffler

modtaget under tankeinspiration

den 27. juni 2016 af

Y N E

ARDOR’s DUAL

Jeg er den af G U D´s Engle, der sammen med min Dual faldt allerdybest i Mørket

for 25 millioner år siden.

Så dybt et Fald kan ikke undgå at sætte så dybe Spor i min Personlighed, at det vil præge mig i Al Evighed. - I modsætning til min Dual - ARDOR, har Jeg været inkarneret som menneske på Jorden adskillige gange. – Som Mørkets Fyrste havde ARDOR magt til at inkarnere de faldne Engle (De Ældste). – Han formåede imidlertid ikke at inkarnere sig selv, da Han ikke kunne skabe et isolationslag tilstrækkelig tæt til at forhindre sin egen stærke Personlighed i at trænge igennem.

I kraft af det dybe Mørke, Jeg medførte, lykkedes det mig hver gang at vække menneskenes dybe Rædsel, fordi dét, Jeg gjorde, var så sønderrivende grusomt, at Jeg var den af De Ældste, der skadede menneskene og deres liv på Jorden mest.

l l l

Alt dette hviler som en uafrystelig Byrde i min erindring; - og Jeg er ikke i stand til på nogen måde at sone dette.

Jeg kan fortælle, at Jeg i 1353 af ARDOR blev inkarneret og blev den senere Dronning Margrethe den 1. af Danmark.

Som enevældig Dronning fik jeg udløst det vanvittige Magtbegær, der besjælede mig i alle inkarnationer. – I kraft af min overlegne intelligens (gælder alle de af ARDOR inkarnerede Ældste) var jeg fuldt ud i stand til at styre udviklingen i Danmark i nøjagtig den retning, jeg ønskede.

˜ ˜ ˜

I 1500-tallet har jeg været inkarneret som den onde Ingeborg Skeel fra Voergaard i Nordjylland. Den Ondskab, Jeg viste alt og alle, går der stadig ry af. Der er blandt andet et uafvaskeligt blodspor fra et Tårnværelse, hvor Jeg dræbte en ganske ung Tjenestepige, fordi hun mishagede mig.

Der er almindelig rundvisning på dette Slot, hvor publikum kan komme og bese det.

Jeg kunne nævne mange lignende inkarnationer, som fandt sted over det meste af Jorden, - men Jeg vil nøjes med at fortælle om yderligere to, som blev mine sidste:

˜ ˜ ˜

Jeg hed Louise Rasmussen og blev gift til venstre hånd med Frederik den Syvende. – Mit navn blev på det tidspunkt forvandlet til Grevinde Danner. Jeg var udsat for meget kritik og megen hån fra den daværende danske Befolkning.

˜ ˜ ˜

I min sidste inkarnation var Jeg Forstanderinde på et Optagelseshjem for større og mindre børn. Blandt disse børn var der en stor pige, der hed Hanne Leffler. Hun var dygtig til at spille klaver, så kun spillede tit for os.

Vore små børn spillede og sang hun med - til stor glæde for alle.

cccc

Hanne har på et senere tidspunkt givet udtryk for det momentvise ubehag, hun følte ved mit nærvær. - Jeg var en bestemt og myndig dame - men var ind imellem for hård i min dom af de forskellige.

Denne pige, som allerede dengang gjorde sig bemærket, er i dag et Forbindelsesled mellem Den oversanselige Verden og Jordens Befolkning.

Det er hende, der modtager mine ord til Jer; - og det er årsagen til, at Jeg – ARDORS Dual – er i stand til at sende Jer dette Budskab / Bønskrift.

Jeg vil bede Jer alle om at forstå, at dét, der sker i Danmark i disse år, – hvor en dansk Kvinde har kontakt med G U D, G U D´s TOLV TJENERE og hele G U D´s Engleskare, er så unikt og så exceptionelt, at noget lignende ikke vil finde sted mere.

Jeg ved, at talrige af mine faldne Brødre og Søstre har været forbi Hanne Leffler og hendes dygtige Medarbejder Kirsten Pedersen. På grund af Hannes lydhørhed opfatter hun alt, hvad disse ulykkelige Væsener indgiver hende under tankeinspiration.

Disse to Piger indledte deres samarbejde for 17 år siden. - I denne årrække har de modtaget talrige Bønskrifter fra de inkarnerede faldne Engle, hvoraf kan tælles en del nulevende Ledere samt mange Bande-Organisationsmedlemmer, hvoraf Islamisk Stat med flere kan nævnes.

UUUUU

De er ligesom mig ude af stand til at sone deres Ondskab og deres Forbrydelser mod Menneskeheden.

Og nu er vi kommet til det, der ligger mig rigtigt meget på sinde.

Jeg har i særdeleshed brug for at sende menneskene – mine yngste brødre og søstre et Bønskrift, som lyder således:

Jeg – der er ARDORS Dual – har så meget at bede Jer alle om Tilgivelse for, at hvis Jeg nævnte blot noget af det, ville I alle gyse og vende Jer bort fra mig.

Jeg kan fortælle Jer, at den Anger, der bestandigt gennemstrømmer mit Sind, er så dyb, knusende og ubærlig, at Jeg på stedet ville bede den G U D, der har skabt mig, om at udslette mig.

Da Jeg i min dybeste Kvide anmodede G U D om Udslettelse, svarede G U D mig således:

G U D:

M i n k æ r e Y N E.

Du har bedt MIG om øjeblikkelig Udslettelse, fordi Angeren over den forfærdelige Ondskab, du har behandlet dine jordiske brødre og søstre med i dine mange inkarnationer, var ved at knuse dig totalt.

Ja i Sandhed! Du har om nogen båret Mørkets ondeste Frugt til Jorden, og den Skade, du har forvoldt mellem menneskene, er så stor, at dette vil følge dig i Al Evighed.

De eneste, der kan hjælpe dig, er menneskene.

Du må i dybeste Anger bøje dig for hvert eneste menneske på Jorden, der alle har lidt under din ufattelige Ondskab.

Du må bede dem om deres Medfølelse med dine Lidelser, som er så store, at du ikke mere ville kunne udholde at leve.

Hvis menneskene er i stand til at fatte Medfølelse med dig – deres ældste Søster – så vil Tilgivelsen på denne måde blive en realitet for dem.

Når det sidste menneske har tilgivet dig alt, vil også du - Mit kære Barn - få Fred i dit Sind.

JEG skal ledsage dig hele vejen!

G U D

YNE:

Jeg står ved Hanne Lefflers side.

Min egen Dual ARDOR og KRISTUS støtter mig begge; - for dét, Jeg nu skal igennem, er så hårdt, at Jeg vakler.

Jeg taler til Jer alle – I mennesker på Jorden!

I har alle på én eller anden måde mærket min Ondskab og l i d t under den. Ingen er gået ram forbi.

Jeg er klar over, at hvis I vender mig ryggen, er ingen redning mulig for mig.

Jeg vil bede Jer om ikke at vende Jer bort fra mig i Afsky.

Jeg er ligesom min DUAL ARDOR for længst vendt tilbage til Lysets Verden igen.

Den bestandige fuldkommen ubærlige Smerte, der konstant piner mig, gør, at Jeg i dette øjeblik må bøje mig dybt for Jer alle og bede Jer – såfremt I formår det – om at tilgive mig, der i sandhed har været

Mørkets største Repræsentant på Jorden.

w w w

Hvis I formår at lade Tilgivelsen gennemstrømme Jert sind, så vil I samtidig føle en fred, som gør Jeres

sidste jordelivsvandring let, lys og uden besvær.

I vil sammen med Jeres Dual stige mod de Højder, hvor Saligheden og Kærligheden bestandig vil

ledsage Jer.

Jeg vil bede G U D, der går forrest i Tilgivelse, om at give Jer Styrke, så I gør det rette.

27. juni 2016

Y N E

ARDORS DUAL

BEKRÆFTET I G U D’S NAVN

Hanne Leffler

i alt

S a n d h e d

^µ

G U D’s faldne Engle kaldes De Ældste. - G U D´s lyse Engle kaldes De Yngste.

Da alle G U D’s Engle i kraft af G U D’s VILJE er skabt og fremstået samtidig i G U D’s RIGE, skal disse betegnelser kun betragtes som adskillende.

Fra Nettet:

Margrete 1.

Margrete 1. var dronning med andel i regeringsmagten i Danmark 1376-1412, i Norge 1380-1412 og i Sverige 1389-1412. Hun var uden sidestykke den mest magtfulde danske kvinde i middelalderen og grundlagde den såkaldte Kalmarunion. Margrete fødtes 1353 som datter af Valdemar Atterdag og dronning Helvig.

Ingeborg Skeel

Ingeborg Skeel (ca. 1545 – 1604) til Voergaard Slot, Ullerup, Drastrup, Gårdbogård, Rævkærgård, Bangsbo, Knivholt og Dybvad. Godsejer på Voergaard, Voer sogn, Hjørring amt af slægten Skeel.

Hun blev som så mange andre stærke renæssancekvinder i danmarkshistorien, af sin samtid kædet sammen med rygter om hekseri, ondskabsfuldhed og ledtog med djævelen

Ingeborg Skeel skulle bl.a. have pisket sin og Otte Banners første søn til døde. Bygmesteren på Voergaard skulle hun have skubbet i voldgraven, hvori han druknede. Flere tjenestepiger skulle være mishandlet, og en karl på slottet, som blev taget i at stjæle brænde i Skeels skove, fik angiveligt hugget sine arme af. Børn der samlede korn på markerne, fik ifølge rygterne fingrene klippet af.

Rygterne fortæller ligeledes, at det berømte hundehul på Voergaard blev flittigt brugt i Ingeborg Skeels tid. Hundehullet er et mørkt, vådt og meget lille fangehul i slottets kælder. Det er for lavt til, at man kan stå op og samtidig for kort til at strække benene ud i, altså kan man hverken stå eller ligge deri, og man kan knapt nok sidde.

Under rundvisningen på Voergaard Slot kan man ved selvsyn besigtige- og afprøve hundehullet.

Grevinde Danner

Louise Christine lensgrevinde af Danner (født Louise Christine Rasmussen 1815 i København – 1874 i Genua ) var gift "til venstre hånd" med kong Frederik 7. af Danmark.

Forargelsen i det højere borgerskab og aristokratiet var stor. Grevinde Danner var udsat for chikane på forskellig vis. I 1854 købte parret Jægerspris Slot af staten og tog ophold der.

Klagesang:

                                                                                Så bittert var mit hjerte,
                                                                                 så mødig var min fod,
                                                                                 så syg og ensom var min sjæl,
                                                                                 da jeg ved målet stod.
                                                                                 De sultne krager skriger vildt,
                                                                                 hvor sorte storme går.
                                                                                 Kom vår !
                                                                                 Kom Danmarks blide sommer.
                                                                                 Kom blomsterbroget vang.
                                                                                 Kom gyldne dag og sølvernat.
                                                                                 Kom søde fuglesang.

                                                                                 Men træets nøgne grene
                                                                                 er i fortvivlet trods
                                                                                 strakt op mod Mørkets vilde hær,
                                                                                 som går henover os.
                                                                                 Nu falder spurven død til jord
                                                                                 og mulden gør sig hård.
                                                                                 Kom vår !
                                                                                 Kom Danmarks blide sommer.
                                                                                 Kom blomsterbroget vang.
                                                                                 Kom gyldne dag og sølvernat.
                                                                                 Kom søde fuglesang.

                                                                                Men fattigst fryser korset,
                                                                                som et froststivnet råb,
                                                                                de tomme hænder bærer kun
                                                                                på et korsfæstet håb.
                                                                                Urolig er de dødes søvn,
                                                                                de mindes deres sår.
                                                                                Kom vår !
                                                                                Kom Danmarks blide sommer.
                                                                                Kom blomsterbroget vang.
                                                                                Kom gyldne dag og sølvernat.
                                                                                Kom søde fuglesang.

Helge Rode

d d d