I dette BUDSKAB taler en KIRKENS MAND - og KRISTUS svarer
TTT h
Dette Budskab har Hanne Leffler
modtaget under tankeinspiration
den 27. marts 2015 af
En Kirkens Mand
KRISTUS svarer
U
En Kirkens Mand :
Jeg ønsker at anklage alle de,
der ikke tager Den danske Folkekirke særligt alvorligt længere.
I det samme Danmark, som vi befinder os i nu, gik folk i kirke hver eneste søndag; - sang med på Grundtvigs Salmer og gik til Alters, som det sig hør og bør. Intet barn måtte ligge udøbt hen. - Alle skulle døbes for at få en plads i G U D´s RIGE.
Hver dag bad man bordbøn i Jesu navn og takkede G U D for maden; - og i de allerfleste hjem tog husets Fader den gamle godt slidte Bibel ned og læste dagens tekst, som alle andægtigt lyttede til.
Dengang indtog Kirken en stor plads i folks bevidsthed; - og alt, hvad der foregik i Kirken og Præsten selv, viste man stor respekt. Han kunne formidle G U D´s ORD til sine Tilhørere.
At vi ikke kan få den slags tilstande igen, er jeg godt klar over - men i et samfund som det danske burde man kunne forvente noget mere respekt for Kirken og dét, den står for.
U U U
Jeg ønsker at sætte min stilling ind på, at jeg betragter alt dét, som sker i Kirken, som Vejen til G U D.
Jeg føler hver gang, jeg læser Trosbekendelsen, at her står jeg med den kristne Kirkes vigtigste artikel. Den dag, menneskene tager troen på Jesu kødelige Opstandelse og Forsoningsdøden på Korset til deres hjerte som noget, der simpelthen er grundstammen i den kristne Religion, og som Jesus, hvis Han var til stede, selv ville velsigne, - den dag vil jeg hilse velkommen, for så vil Folkekirken, der nu er ved at sygne lidt hen, vågne op til fornyet hjælp og aktivitet for alle trængende Sjæle.
En En Kirkens Mand
Tænke-Pause i Den åndelige Verden !
KRISTUS:
Min kære Ven.
Jeg har hørt dine ord og Jeg, der for 2000 år siden var Jesus af Nazareth, ønsker at svare dig.
Du fortæller om, hvor meget folk gik i kirke før i tiden, og hvor andagtsfulde de var, når Bibelens ord blev læst op; - og her kan Jeg svare dig, at det stade, disse mennesker stod på dengang, passede nøje sammen med det, som Præsten havde at tilbyde dem.
Men der er én ting, som du og alle, der er tilknyttet Den danske Folkekirke som Præst, Biskop osv. må tage med i betragtning.
Menneskeånden undergår bestandig en udvikling !
Det er dét, der er meningen med menneskenes liv på Jorden. De søger bestandig mod større sandhed, større viden, større forståelse af alt, hvad der omgiver dem i livet.
X X X
Det er én af grundene til, at kirken ikke bliver besøgt så flittigt som før i tiden. Menneskene søger noget mere. Først og fremmest ønsker de at vide noget mere om den G U D, der råder overalt og deres tilhørsforhold til HAM.
Men dét, de får at vide i Kirken, er efterhånden ikke nok. Mennesket af i dag ønsker at vide mere end det, Kirken giver dem.
I 1920 udkom der en Bog i Danmark, hvis titel er Vandrer mod Lyset. Denne bog, der er modtaget på intuitiv/inspiratorisk vis af Johanne Agerskov fra Den åndelige Verdens Eksistenser, giver menneskene den Sandhed, de har søgt efter og endnu ikke fundet.
O O O
Jeg kan afsløre, at der er een af G U D's Engle, der i årmillioner har holdt Sandheden væk fra mennesker – den, menneskene kalder Djævelen, – som nu ønsker at hedde A R D O R . '
Denne Person har i årmillioners årmillioner været bundet til et veritabelt Helvede sammen med sine Brødre og Søstre - G U D´s faldne Engle. –
Han vendte den 3. marts 1912 i dybeste Anger tilbage til G U D og Lyset igen.
&
I Bogen Vandrer mod Lyset, der er inddelt i forskellige afsnit, finder vi først Ardors Beretning. Her beskriver han alt, hvad der er sket fra Tidens begyndelse til vore dage og slutter med en dyb Bøn om Tilgivelse for al Hans Ondskab mod menneskene på Jorden.
Derefter følger min – KRISTI Tale; - G U D´s TJENERS Tale; - nogle Lignelser og en Kommentar, der punkt for punkt gennemgår Ardors Beretning.
Denne Bog, der er blevet til under G U D´s Ledelse, skal samle alle Verdens Religioner til eet og blive den faktor, som fremtidens mennesker bygger deres gudstro og deres viden om Den oversanselige Verden og fortæller, hvad mennesket kan se frem til efter Døden.
I Forsoningslæren og Genvejen, som udkom få måneder efter Hovedværket - Vandrer mod Lyset i 1920, skriver Pauli om Kirken side 24:
” I de Aarhundreder, der er rundne siden Jesu Korsfæstelse, har de kristne Menigheders Ledere, skriftkyndige og Myndigheder rejst en, som de selv mener, saare skøn Kirkebygning. Men de har glemt at regne med den aandelige Udvikling, som ethvert menneske er underkastet. Flere og flere Røster hæver sig imod den, flere og flere Hænder søger af fjerne de dækkende Udsmykninger eller at rokke ved Bygningens Sten.
Bygningen vakler! En yderligere Udsmykning eller Afstivning er umulig, thi Bygningen hviler paa Sand – og Sandet skrider!
Hvad kan der gøres for at standse dens Fald?
Intet – Bygningen er dødsdømt, før eller senere falder den! ”
I samme Bog – KRISTI Tale, side 39, står der:
”Vor Fader har sendt eder et Budskab, et Budskab, der ikke alene er til eder, men til al Verden; men I, der bære Kristennavnet, I burde være de første til at modtage det, og ere I de første til at forstaa det, de første til at tilgive vor ældste Broder – da vise I, at I bære Navnet med Ære!
Vor Fader har bygget eder et Hus, Han har bygget eder et Tempel, og selv har Han taget Ophold derinde. Alle kunne I samles i dets mægtige Rum under de høje Hvælvinger. Ja, sandelig, vor Fader har bygget eder et Hus, Han har bygget eder et Tempel, og dets mægtige Porte staa aabne for enhver af eder; naar I ville det, kunne I træde derind! Han selv venter eder derinde! Hans Faderrøst har kaldt, Hans Favn er aaben for eder alle! Han længes efter at modtage eder, længes efter at føle sin Kærlighed give højlydt Genklang i eders Hjerter. – Søger eders Fader! Lad Hans Kærlighed være eders, og lad den blive i eder til evige Tider; thi da er der Fred og Forligelse paa rette Maade mellem eder og Ham!
Vor Fader har bygget eder et Hus, har bygget eder et Tempel; træder alle derind uden Frygt, uden Tvivl, træder alle derind med Tillid og Kærlighed; thi vor Faders Hus er bygget paa Sandhedens faste, urokkelige Klippegrund! Og selv om Skylregnen falder, selv om Floderne stige og true med at styrte det, selv om Vindene storme og falde an mod det Hus, det bliver dog staaende i al Evighed, thi det er grundfæstet paa Sandhedens urokkelige Klippe!
Fader, du, der har sendt mig som din Talsmand til Menneskene, dine Børn, du vil lægge din Velsignelse i mine Ord, at de kunne bære Kærlighedens rigeste og skønneste Frugter!
Vær med os alle nu og i Evighed! Amen!”
27. marts 2015
KRISTUS
O
127 Salme .1.V. :Dersom Herren ikke bygger Huset,
da arbejde de forgæves, som bygge derpå
BEKRÆFTET I G U D’S NAVN
z
Hanne Leffler
i alt
S a n d h e d
µ
Til vor lille Gerning ud
Mel.: C.E.F. Weyse 1838
Til vor
lille gerning ud
gik vi små fuldglade;
viljen så den kære Gud,
hjalp os som vi bade.
Nu er dagens lys udslukt,
lukt er snart vort øje;
giv vor lille gerning frugt,
Fader i det høje!
Du, som viser dag og
nat
sol og stjerner veje,
livets underfulde skat
gav du os i eje.
I hver barnesjæl på jord
har du lagt en kerne
til en blomst med himmelsk flor,
herlig som en stjerne.
Lad den kerne underfuld
vokse i vort
indre,
når der skinner sol på muld,
og når stjerner tindre;
lad det frø opvokse smukt
med din børnevrimmel
til at bære evig frugt
i din høje Himmel!
B. S. Ingemann 1838