TTT       h

Denne BØN OM TILGIVELSE

  har    Hanne  Leffler    modtaget

 

under  tankeinspiration den 21. juni 2014 af

 

64 irske Præster og Nonner

og   ARDOR 

 

Om Irlands fortabte mødre og

forsvundne børn

 

 

 
 Ø 

                                                                                                               

 Vi, der taler her, har noget, der er så forfærdeligt

på samvittigheden,

at kun en ALMÆGTIG og ALKÆRLIG G U D kan tilgive os.

 

Vi har modtaget unge piger på vort Mødrehjem, - unge piger, der var ”kommet galt af sted”, som det hedder. Disse piger var så ilde set, at de ikke kunne få hjælp nogen steder. De blev stemplede som løsagtige og moralsk flossede. De ”faldne kvinder” blev anbragt på lukkede anstalter under Kirkens kontrol.

 

Den katolske Kirke i Irland bestod af Præster, der ensidigt fordømte sex uden for ægteskabet.

 

Denne strenge fordømmelse fik forældre til at sende deres ugifte gravide døtre til fjerne slægtninge eller på eet af de Børne- eller Mødrehjem, som blev drevet af den katolske Kirke. Bag de lukkede døre kunne Nonnerne uhindret nedbryde selvværdet hos pigerne. En stor del af børnene blev bortadopterede, fordi mødrene ikke havde andre muligheder. Dengang var enlige mødre i Irland ikke berettiget til offentlig hjælp.

 

I 1975 opdagede to drenge ved at tage låget af en septiktank, at der lå en masse små skeletter nede i dybet.

Den opdagelse peger hen på de Nonner, der havde med børnene at gøre på Børnehjemmet.

Der menes, at ligene af 795 døde børn er bragt af vejen inden for Mødrehjemmets 2½ meter høje ringmur. Mange endte i septiktanken; - de fleste af dem endte i skjulte massegrave på området.

Hundrede af børn blev udsat for medicinske forsøg, som drejede sig om test af nye vacciner.

For de ”faldne  kvinder” var Børne- og Mødrehjemmene ofte kun første stop på en mareridtsrejse, som kunne vare i mange år.

Omkring 60.000 børn af ugifte irske mødre skønnes bortadopteret siden 1952, og i løbet af 1960erne blev det helt fast praksis, at enlige mødre måtte opgive deres nyfødte.

 

Citat fra Jyllands-Posten, Indblik, Søndag den 15. juni 2014:

”Men det er som om, at dette kollektive mareridt aldrig hører op. Nu viser det sig, at de katolske nonner ikke kun bortadopterede eller udnyttede de uønskede børn. De lod også tusinder forsvinde sporløst, og det udløste kravene om den seneste undersøgelse.

     Fra 1925 til 1961 drev de katolske Bon Secours søstre et af de berygtede børne- og mødrehjem i landsbyen Tuam. Institutionen St. Marys blev siden revet ned, og området er nu et villakvarter.

     Da en lokal historiker, Catherine Corless, gennemgik institutionens efterladte papirer, fandt hun 796 dødsattester for børn i alderen fra nul til ni år. Men hvor var de begravet? ”

˜    ˜    ˜

Alt, hvad der er sket på disse Børne- og Mødrehjem dengang, er udledt af Præsteskabets voldsomme fordømmelse af ugifte gravide kvinder. Om medlidenhed med disse kvinder var der ikke tale; - de skulle spærres inde fra Samfundet og deres børn skulle fratages dem. Man håbede på denne måde at bremse det store antal unge kvinder, der blev gravide uden for ægteskab og deres ”illegitime” børn.

 

Medskyldige i denne Tragedie er de mange Nonner, der fuldstændig uden medfølelse modtog de unge kvinder på Mødrehjemmet.

Tragedien blev fuldbyrdet af de mange følelseskolde Nonner, der tog sig af børnene.

Hvad der skete, foregik i det skjulte; - ingen så, hvordan Nonnerne behandlede de børn, der var i deres varetægt. Ingen så Nonnernes Grusomheder mod de hjælpeløse børn, der blev slået, sparket, tævet og pint ihjel. Mishandlingen af de yngste skete ved, at børnene sultede og tørstede ihjel.

På denne måde behandlede man unge irske mødre og deres børn, hvor mange af de, der ikke blev bortadopteret, ikke overlevede opholdet.

 

Den Ondskab, vi her møder fra de irske katolske Præster og Nonner, kan kun betegnes som eet  -

r e n  O n d s k a b !

 

   l l l

 

ARDOR:

Den, der taler her, bærer Hovedskylden for den Ondskab, der mødte de ugifte mødre og deres børn, selv om disse over for HIMLENS G U D skal gøre rede for de, der var betroet i deres varetægt.

Vi befinder os i Helved-Sfæren, hvor, Jeg -  ARDOR i årmillioner har været Leder for de mange faldne Engle, der befandt sig her.

Vi var alle faldet så dybt i Mørket, at dette Mørke drev os til en Ondskab, som menneskene ikke har ord for.

£  £  £

For 14.000 år siden ønskede mine Brødre og Søstre alle at lade sig inkarnere på Jorden som mennesker for at glemme deres uhyggelige ophold i Helvede.

Jeg måtte hjælpe dem alle, når de skulle inkarneres, - og selv om opholdet på Jorden betød en pause i deres frygtelige tilværelse, så lå Mørket så tungt i deres sind, at de – mens de øvede deres onde gerninger mellem menneskene – dog selv i deres hjerter var feje og usle; - Mørkets Angst og Rædsel forlod dem ingen sinde.

Når de vendte tilbage til Helved-Sfæren og Mørket der, planlagde de sammen med mig nye fremstød på Jorden for at tjene Mørkets  Sag.

Tilstandene på Jorden blev værre og værre, og det endte som vi alle ved med Første og Anden Verdenskrig, hvor talrige af mine Brødre og Søstre blev inkarnerede for at skabe de tilstande, der herskede på Jorden under disse Krige.

 

U U U U U

 

En del af de katolske Præster og Nonner i Irland var alle blevet inkarnerede af mig. – De fulgte den linie, vi havde aftalt inden, og drev Ondskaben helt ud i det bizarre for disse ugifte mødre og deres børn.

 

Jeg -  ARDOR, som bærer Hovedskylden for denne Tragedie, er så tynget af Sorg og Smerte

over det, der skete dengang, at min Sorg ingen ende har.

Dét, Jeg siger nu, siger Jeg ikke alene for mig selv - men tillige for de Præster og Nonner, der

var skyld i Tragedien i Irland.

 

Vi har haft tid til at gennemtænke alt, hvad der skete, og den Anger, der har gennemstrømmet

os alle, er så knusende, at vi kun er i stand til eet:

 

Vi bøjer os dybt for hver eneste mor og hvert eneste barn, der var i vor varetægt i disse år.

Vi beder Jer alle så inderligt, vi er i stand til det, om at tilgive os den ubarmhjertige behandling, vi gav Jer alle.

 

Hvis der ingen Tilgivelse er for vor Ondskab, vil vi bede VOR FADER om Udslettelse, for da er vi ikke i stand til at leve mere.

 

Vi beder G U D støtte Jer, så I bliver i stand til at tilgive os;

- og den Tak, vi vil give Jer for dette,

vil vare i Al Evighed.

 

                                                ARDOR   

 

¬    

 

                                                

            22. juni 2014                 64 irske Præster og Nonner

 

 Ø

 

                                                                                                                                     

 

                                                                               BEKRÆFTET   I   G U D’S   NAVN

 

z

 

Hanne  Leffler 

i alt

S a n d h e d  

 

^µ

 

 

 

Efterskrift:

Citater fra Jyllands-Posten:

 

”Den irske regering frygter, at søstrene på St. Marys ikke var ene om at lade børnelig forsvinde i uafmærkede grave. På børne- og mødrehjemmene var dødeligheden blandt de yngste op til 61 pct., og det frygtes, at op mod 4.000 lig er skjult i massegrave.

     Formodningen er, at de fleste døde af underernæring og infektioner. Den generelle børnedødelighed var høj i Irland især i 1920’erne og 1930’erne, men ikke i nærheden af niveauet på nogle af børne- og mødrehjemmene.

     Det er også kommet frem, at hundreder af børn på de katolske hjem blev udsat for medicinske forsøg gennemført af Wellcome Foundation. Det drejede sig om test af nye vacciner. Også det skal nu undersøges.

 

     ”På børne- og mødrehjemmene var de unge piger spærret inde i typisk to år. De blev tvunget til at arbejde, selv om hjemmene samtidig fik penge fra staten.

     Opholdet kunne afkortes, hvis familien havde råd og vilje til at købe den unge fri.

 

     Andengangsgravide – de såkaldte recidivister – røg ofte videre til de berygtede Magdalene-vaskerier, som også blev drevet af nonner. Her passerede flere end 10.000 kvinder igennem i perioden 1922-1996.

     Magdalene-pigerne var ligeledes tvangsarbejdere og spærret inde. De fik i 2013 en historisk undskyldning af premierminister Enda Kenny.

Yngre børn placerede kirken og staten bag lås på den katolske kirkes såkaldte industriskoler, som var arbejdsanstalter for ”forsømte, forældreløse eller forladte børn”. Mange af dem forlod skolerne som analfabeter. ”

 

d d d