CARL BRISSON har givet os denne Sang om KØBENHAVN den 13. august 2012. - Heri kommer al CARL BRISSON's Kærlighed til København frem !
TTT h
Denne HILSEN
har Hanne Leffler
modtaget
under tankeinspiration
den 13. august 2012
som en
vHILSEN TIL KØBENHAVN og DANMARK v
fra CARL BRISSON
¯
Melodi: København, du har alt, hvad der drager mit sind
1. Denne sang, som blev min, har et Budskab endnu,
og det ønsker Jeg
snarligt at bringe.
Da Jeg sang ”København”, kan Jeg huske
endnu
hvordan ordene gav sjælen vinge.
Og de toner, der klang, gjorde ret denne sang, -
denne tekst – til i sandhed min egen.
Må Jeg endnu i dag, - mens
jeg hejser vort Flag,
synge sangen, som helt blev min egen! -
:/: Lad mig tage i favn - Byens fornemme navn.
Lad mig synge for Jer Sangen om København.:/:
2. ”København, du har alt, hvad der drager mit sind.”
sådan sang Carl Brisson i de dage,
hvor hver lille cyklist - hver dag med opladt sind,
elsked’ dig – København – uden mage.
Og til sporvognes klemt, som ad sporene nemt
hver dag gled med de festlige farver.
Man ser andemor gå - med de ællinger små,
mens trafikken den stopper, - de traver. -
:/:
Da er du - København med dit festlige navn
Byen, som
alle Borgere tar’ i sin favn. :/:
3. Og endnu
kan Jeg synge dit navn til din pris,
og Jeg gør det, mens
hjertet det banker.
Som du ligger i sol med de tårne, -
hvis spids
alle i fordums tid kasted’ anker.
Da er du vores By, som i sol – under sky
stadig ligger med smil i dit øje.
Hver en gade – hvert torv, som du bærer, fik lov
til
din sjæl helt og fuldt sig at føje. -
:/: Jeg
vil ta’ dig i favn, nu hvor Jeg er i havn.
Fra det Høje
Jeg synger dit navn – København.:/:
13. august 2012 Carl Brisson
¯
BEKRÆFTET I G U D’S NAVN
z
Hanne Leffler
i alt
S a n d h e d
µ
Når de lyse lærker synger over Danmark
A.
Callahan | Piet Hein
Når de lyse lærker synger over Danmark
Musik & Tekst:
A. Callahan og Piet Hein
Når de lyse lærker synger
over Danmark,
og lune briser vifter mod din strand,
og de gyldne agre gynger over Danmark,
så længes jeg mod dig - mit lille land.
Og så mindes jeg det sommersind derhjemme,
de solskinsbygers lune rige spil.
Dine bølgers røst og bøgeskovens stemme
og véd - det er hos dig, jeg hører til.
Når de mørke skyer luder over Danmark,
og marken
ligger vintersortned hen,
og de kolde storme tuder over Danmark,
så længes
jeg mod dig - mit land igen.
Og så kender jeg jo styrken under spøgen,
som vinterhærget trodsigt holder stand
og ved løvbrudstid står grøn igen
som bøgen
så ved jeg, jeg har rod i dig, mit land.
Når den store verden lytter til en tanke,
et ord, en stor bedrift herhjemme fra,
så fornemmer jeg med fryd mit hjerte banke,
det er den stamme, du er rundet af.
Og når alle veje åbnes over Jorden
for danske og for
dét, vi vil og kan,
må min tanke gå med tak til dig i Norden...
jeg
elsker dig, mit lille store land!
d d d