TTT   h 

Denne HILSEN   har    Hanne  Leffler

 

modtaget   under  tankeinspiration

 

den 3. marts 2015  af

 

Poul Sørensen  - P o e t e n

( 1906 - 1973 )

 

  v HILSEN TIL DANMARK v 

 

 

 

 

Ï

 

 

Melodi: Dit hjerte er i fare Andresen

 
1. Nu´ du på`en igen
go´e gamle Ven,
Hvad er den af - Gamle Jas?
Gik hun blot sin vej?
Det` en slem galej;
du har kun haft ene mas.
R:   Og hvad har du så fået – ej en krone, -
du må på andre jagtmarker hen.
Hvis du skal nå at finde en kone,
så må du ha` lidt fart på, min Ven!
Månen hænger stadigvæk i luften,
og om lidt så blomstrer alle engens blomster små.
Pas på - du ikke mister fornuften!
For så` du på den. - Det kan aldrig gå.

2. Hvis det her går galt,
er det  rent fatalt,
og så ved du vel besked!
Bedre gik det ej
Solitudevej.
det var vist nok Kaj, han hed.
R:   Hvorfor skal du dog stå der og tude?
Du får dig nok en anden end Kaj!
Men nu er 101 ellers ude,
og så` der stadig bud efter dig.
Sir` du, du har aldrig fået noget!
Så er det simpelthen, fordi du glemte denne dag,
hvor det til sidst blev temmelig broget.
I kyssede Godnat, til det blev dag.

3. Molak mak, mak, mak
sir` du. –  Jeg sir` tak,
for det var en herlig Sang.
På en bøgekvist
sad to drosler vist;
blev til finker denne gang.
R:  Når lutten er for lille på ære,
og fløjten er for stor – går det galt.
Så ved den ikke, hvor den skal være,
og sådan noget er katastrofalt.
Men han spiller stadigvæk på lutten,
og hun spiller stadigvæk på fløjten sådan her.
De danner par de To – ham og Snutten.
De af Musik og Sang har meget mer.

4. Her på Bakkens Top
er jeg kravlet op,
Jeg skal ha` lidt overblik!
Men i samme nu
så Jeg Stedet - du,
her - hvor man det hele fik.
R:   Små Bakkesangerinder så kære,
de sad og stod og sang efter tur.
Og det var altså sang på min ære,
hvor de - de gav hinanden et fur.
Tiden stille står i Pavillonen.
Disse Sange er de samme Sange som i fjor.
Men vi må helst bevare faconen,
for kun derved bli´r glæden rigtig stor

.

5. At der var engang,
hvor vi alle sang
Sangen om Halvfemserne.
Vi fik ikke lov
til at lave sjov; -
havde det på fornem`serne.
R:   For i de rigtig` go`e gamle dage,
blev alle gåder løst her i maj.
Det var en sommer helt uden mage,
bud var der efter dig, -  efter mig.
Det var i de go´e gamle dage,
hvor de piger på taradabomdiæ ku’ gå.
Nej, der var ingen grund til at klage,
for de var altid værd at kigge på.

6. Jeg gik tur i skoven;
fuglesang for oven.
Himlen den var klar og blå.
Ham, mit øje traf,
gjorde mig ganske paf.
Ved I, hvem det var, jeg  så?
R:   Det var den gode gamle Andresen,
jeg kunne kende ham på hans hat.
Hør – hvad er den af – kære Andresen?
Du er for gammel snart til det pjat.
I dit hjerte svulmer stadig kraften!
Der er erotik i luften, hvor du så går hen.
Andresen – det er lis`dan i aften!
Med andre ord: Nu er du på`n igen!

G U D:
7. Ak ja ja, den Sang
får vi end engang, -
du - ”Poeten”  kan det der!
Du var ung og glad,
og du gerne kvad
på de muntre Sange her.
R:   Men nu` du ikke mere på Jorden!
Du svæver rundt i Englenes Flok.
Hvordan fik du mon Sangen til Jorden?
Du står jo midt i Englenes Flok.

Poeten:
Jeg har fundet hende her på Jorden,
som kan høre, hvad Jeg siger – høre hvert et ord!
Og denne Hanne kommer fra Norden,
og hun af mig har fået hvert et ord.
                                                                                                                                                                                                                                                                                                            

                    3. marts 2015                                                                 Poeten 

      

                                                                                             Ï 

 

 

 

 BEKRÆFTET   I   G U D’S   NAVN

 

z

 

 

Hanne  Leffler 

i alt

S a n d h e d

  

^µ

 

Dette Budskab er fremkommet ved, at POUL SØRENSEN - POETEN , der efter sin inkarnation er en  frigjort Engel, befinder sig ved vor side. - Her giver han sig til kende og meddeler, at han ønsker at sende en HILSEN til DANMARK på melodien: Dit hjerte er i fare - Andresen.

Efter vor velkomst - lytter jeg og kan nu tydeligt "høre", hvad der bliver indgivet mig under tankeinspiration. -  Kirsten skriver alt ned sætning for sætning.  

 

                                 Kirsten Pedersen         Hanne   Leffler                   

 

 

leffler@webspeed.dk

 

TTT

 

Poul Sørensen (13. oktober 1906 i Århus – 1. august 1973) var en dansk digter og tekstforfatter, der også skrev under pseudonymet Poeten.

Han var virksom som satiriker og viseforfatter i bl.a. Svikmøllen og talrige revyer siden 1928. Debuterede med bogen Poul Sørensen.En Bog paa Vers. i 1940. Blandt hans kendteste visetekster hører Dit Hjerte er i Fare, Andresen (1936 til Osvald Helmuth) og Solitudevej (1953 til Elga Olga). Skrev også alvorlig og pessimistisk lyrik i bogform, f.eks. April i Danmark (1942), Europadigte (1947) og Vintervers (1956) og de sort humoristiske Barske børnerim (1953) og Pessimistens psalmebog (1971). Han oversatte bl.a. også moderne amerikansk lyrik og Heinrich Heines kærlighedsdigtning.