En – to – tre! Der er Han minsandten igen - ham vi lige har sagt Farvel til! - Således indleder MORTEN GRUNWALD sin festlige og sprudlende HILSEN til DANMARK, som vi modtog af ham selv den 3. december 2018. - Denne gudbenådede og elskede Skuespiller kommer ind på næsten alt i sit liv. - Det eneste, vi mangler nu, er een, der begejstret kan sige: Skide godt - Egon ! - - Vi takker MORTEN GRUNWALD for denne HILSEN:
TTT h
Denne HILSEN har Hanne Leffler modtaget
under tankeinspiration
den 3. december 2018 af
Morten Grunwald
(1934-2018)
EN HILSEN TIL DANMARK
vv
¯
En – to – tre! Der er Han minsandten igen - ham vi lige har sagt Farvel til!
Men ikke desto mindre er det mig – Morten Grunwald, der taler til Jer; -
så I skal endelig ikke regne med, at fordi man dør på Jorden og højtidelig bliver begravet,
at man så er væk for stedse !
Jeg lever i allerbedste velgående, og alt her, hvor Jeg befinder mig i yderste Kreds af Sjette Sfære, - der hvor Englene befinder sig – er så overjordisk dejligt, så Jorden må blegne ved siden af.
Dog – det allerbedste heroppe er det helt vidunderlige samvær Os imellem.
Den Englekærlighed, Vi alle i rigt mål har til hinanden, overgår simpelthen alt. Intet menneske vil
kunne fatte graden af denne Kærlighed; - og Kærlighed, som er det vigtigste i livet, ejer Vi alle i så
høj en grad, at det er dette, der gør livet her for Os alle så fuldendt og så dejligt, at når Vi bliver
sendt til Jorden i én eller anden Mission, som Vi selv er meget interesseret i at fuldføre, så vil
længslen efter det tabte Paradis alligevel trænge igennem og af og til gøre Os lidt uligevægtige eller
lidt nedtrykte.
¬ ¬ ¬
Jeg har haft et usædvanligt rigt, et usædvanligt spændende og et usædvanligt interessant liv, hvor Jeg stort set har fået alle mine ønsker opfyldt, - selv de største, og da Jeg den 14. november 2018 lukkede mine øjne, havde Jeg bestemt ikke noget til gode; - tværtimod! Jeg havde så meget at takke for og være glad for, at det fylder hele mit sind.
Lad os tage de 14 Film, hvor Jeg spillede Benny som en del af Olsen-Banden. Vi indspillede en Film hver sommer; - og denne tid var nok den sjoveste i mit liv, hvor Jeg kunne få lov at udfolde mig som den lidt ansvarsløse og glade Benny, der tog al ting, som det var, - og al ting var jo i virkeligheden – Skide godt Egon!
¯ ¯ ¯
Jeg blev for et stykke tid siden i et interview udspurgt, hvilken filmepisode, der havde gjort størst indtryk på mig, og Jeg svarede: Jeg har det med alle de 14 Film, som Jeg har det med mine børn, børnebørn og oldebørn, - Jeg elsker dem alle lige højt og kan derfor ikke trække een bestemt frem.
Men hvis Jeg skal være helt ærlig, så er det nok i Olsen-Bandens sidste Bedrifter, hvor Jeg synes, vi alle får udlevet de mest karakteristiske sider af vort temperament.
µ µ µ
Men Jeg har jo spillet meget andet end Benny i Olsen-Banden.
Jeg har været Teaterleder for
Bristol Musikcenter Teater, Betty Nansen Teatret og Østre Gasværks Teater.
Med hensyn til Østre Gasværk, som Jeg har et ganske særligt forhold til, skete der det, at Jeg en dag gik forbi den kæmpestore runde meget karakteristiske bygning og lige pludselig kunne se, hvilket Teater der kunne udspille sig indenfor disse fantastiske mure. - Begyndelsen var svær. Jeg skulle have tilladelse til det; - og det tog lang tid at gøre det indvendige af Østre Gasværk klar, så det kunne fremstå som et Teater! Men vi kløede på, og en dag lykkedes det for os at blive færdige og klar til den første Teaterforestilling, der var Les Miserables i 1992. – Vor sidste forestilling var Samuel Becketts ”Slutspil”.
Jeg oplevede mange bragende succeser i Østre Gasværk,
så det viste sig, at min Vision var rigtig og bar frugt.
❤ ❤
I 1965 skete der noget, der fik en altafgørende indflydelse på resten af mit liv. Jeg mødte den dejlig Skuespillerinde Lily Weiding! At hun skulle blive min Hjerterdame for resten af livet, vidste Jeg ikke dengang, men sådan gik det; - og Jeg ønsker at sige disse ord til Lily Weiding:
Min dyrebare Lily.
Du skal vide, at samlivet med dig i de mange år, vi fik sammen, har været det, som gjorde, at mit liv nåede toppen. Vore tre dejlige piger Xenia, Julie og Tanja og dig var dét, der betød mest af alt for mig; - og den Tak, Jeg giver dig nu, vil blive mangefold forøget den dag, du – Lily forlader Jorden og vender tilbage til Englenes Sfære. Her vil du finde mig, og min Glæde over atter at se dig og atter at være sammen med dig, vil eksplodere i dette øjeblik.
Lily – Jeg har fået lov at fortælle dig, at G U D har skabt Os To som Dualer – bestemte til at tilhøre hinanden i Al Evighed. - Den dag, det største sker, og Vi atter bliver forenede, da vil DEN ALMÆGTIGE G U D sige disse Ord til Os:
G U D:
Min kære L i l y , - Min kære M o r t e n .
Den Tak, som netop I To skal have for Jeres store og uvurderlige indsats på Jorden, ønsker JEG at give Jer nu, hvor I begge To er sammen.
I skal vide, at I hver især har betydet så meget for Dansk Teaterhistorie og for den danske Filmbranche, at hvis I havde manglet, ville man have manglet noget væsentligt.
I har altid forstået at udfylde de roller, I fik, så godt, at man var i tvivl om, om det var Jer eller den Person, I spillede, der var den virkelige.
z z z
Morten. JEG ønsker specielt at takke dig for din entusiasme med hensyn til Østre Gasværk. Havde det ikke været, fordi du ønskede dette så meget, så var Østre Gasværk aldrig nået til de højder, dette Teater nåede, mens du var Teaterleder her.
¶ ¶ ¶
JEG ønsker at takke Jer, fordi I gik den vej,
I begge havde ønsket at gå før Jeres inkarnation. – Det var netop dette,
der gav Jer det flair af guddommelighed, som I begge ejede i så rigt et mål.
G U D
z
Min kære Lily. Jeg har bedt Hanne Leffler og hendes Medhjælper Kirsten Pedersen om at sende denne Hilsen til dig, når de har gjort den klar; - og så skal du vide, at Jeg står ved din side, når du læser den.
¶ ¶ ¶
Må Jeg sende dig – Lily og vore børn, børnebørn og oldebørn en kærlig Hilsen. I skal vide, at Jeg
tænker på Jer og følger Jer dag for dag.
❤
Til Det danske Folk ønsker jeg – Morten Grunwald i dag at sige, at I alle står mit hjerte
meget nær. - I skal passe på, når I efter døden kommer op i Jeres Sfærebolig, for det
kan godt være, at Poul Bundgaard, Ove Sprogøe, Jeg og Kirsten Walther kunne finde på at
spille et parti O L S E N B A N D E N for Jer. Det har vi allerede gjort en del gange til
stor moro for Sfærebeboerne; - og hverken Ove Verner Hansen eller Aksel Strøbye
manglede!
Må Jeres SKABER være med Jer alle,
indtil vi atter mødes!
3. december 2018 Morten Grunwald
¯
Mens graven kastes
vuggen gynger,
et øjeblik stråler lyset,
og så er det nat igen.
”Mens vi venter på Godot”
hhh
Efter modtagelsen siger jeg – Kirsten:
Er du tilfreds Morten, - var det sådan, du ville have det?
Svaret lød således:
Kære Hanne og Kirsten.
Ingen kan være mere tilfreds. Jeg takker Jer for Jeres fine indsats.
Hanne har opfattet hvert eneste ord korrekt, og Jeg kan fortælle Jer, at den Glæde, Jeg føler ved dette, deler Jeg ud med rund hånd til alle mine Englevenner, så de kan dele Glæden med mig.
Kære Piger. I skal vide, at I har en meget høj stjerne hos
Morten Grunwald
15. november 2018:
Dagen efter Morten Grunwalds død – sad Hanne Leffler og så Tv, hvor Morten Grunwalds død blev omtalt.
Morten Grunwald giver sig til kende overfor Hanne og siger:
Hanne – dine tårer og din medleven i min situation gør mig utroligt godt.
Ja – så skulle Lily Weiding overleve mig! Men Jeg havde den lykke at beholde hende til det
sidste. - Jeg ønsker at sende en Hilsen til Danmark ved først givne lejlighed.
Hanne – er du klar over, hvor meget du betyder for Os alle heroppe?
Vi følger dig alle uafbrudt og læser hvert ord, du modtager fra Den oversanselige Verden.
Jeg ser meget frem til at give dig min Hilsen til Danmark.
Morten Grunwald
Dette FØLGEBREV har Hanne Leffler modtaget
under tankeinspiration
den 8. december 2018 af
Morten Grunwald
¯
At skrive et Følgebrev, der skal følge de Budskaber,
som Hannes Søster-Flok, Rebecca-Ringen og Hjemmesiden modtager,
det er noget, som får een til at tænke sig om en ekstra gang,
for dette publikum, der modtager mine ord, er vant til Budskaber af
h ø j e s t e h i m m e l s k e K a r a t .
Jeg – Morten Grunwald har lige forladt Jorden og er kommet op, hvor Jeg i virkeligheden hører hjemme – nemlig i Englenes Sfære; - og her er overalt så paradisisk dejligt, at – var man træt efter et langt jordeliv, når man kom herop, - så går der ikke lang tid, før man er den kådeste af alle og parat til alverdens ting.
¯ ¯ ¯
Det første, enhver Engel spørger om, når man har smidt de jordiske klæder, er:
Hvordan går det med Rebecca (Hanne Leffler)? Har hun klaret alt det,
kun hun kan klare?
Min kære omsorgsfulde Skytsånd fortæller mig med ord, hvad der er sket i den specielle Sfære, Hanne befinder sig i, og derefter er hver eneste Hilsen, Budskab, Abstraktion, Åbenbaring og Sang til min disposition; - og Jeg læser rub og stub og glæder mig usigeligt meget imens, for det er dog en mageløs samling, Hanne Leffler og hendes Medhjælper Kirsten Pedersen har formået at samle i de 20 år, de har arbejdet sammen.
Må Jeg - Morten Grunwald sige til alle de, der interesserer sig for Livet efter Døden, at hvis I ønsker at få ægte himmelske Sandheder lagt på bordet lige foran Jer, så skal I finde Hannes Hjemmeside – lefflerhanne.dk !
Her har Hanne Leffler i en del år med korte mellemrum indsat et skønsomt udvalg af noget af dét, hun har modtaget gennem årene under tankeinspiration fra Den oversanselige Verden. Efter min mening har hun udvalgt dét, der står på Hjemmesiden, meget fint, idet dét, der er, stort set dækker alle genrer.
Må I alle i Danmark ende med at leve på Livets Solside,
hvor der virkelig er noget at more sig over - hver dag!
Morten Grunwald
¯
ALT BEKRÆFTET I G U D’S NAVN
z
Hanne Leffler
i alt
S a n d h e d
µ
Citat fra Morten Grunwalds erindringsbog:
KORT TID – blå mærker og gyldne øjeblikke – Gyldendal:
”Vi var lige kørt i land ved Warnemünde, da døren ind til vores kupé nærmest blev sparket op, og der stod så den østtyske grænsebetjent i sin grønne uniform og stive kasket og så på os, som om vi sikkert havde noget at skjule:
- Pässe bitte! snerrede han med sammenbidt mund.
Vi begyndte at lede efter vores pas. Pludselig får betjenten øje på Ove, og så udbryder han chokeret:
- Aber wo ist die Zigarre, Herr Olsen? og så lo han larmende over sin egen slagfærdighed og var synligt begejstret over at stå ansigt til ansigt med selveste Egon Olsen.
Og da han så også fik øje på Poul og mig og forstod, at han havde hele Olsen-banden foran sig, var han lige ved at gå bagover. Nu blev han helt blød i knæene og skulle slet ikke kontrollere vores pas mere, men fik travlt med at trykke os alle i hånden og bede om autografer. Og da han var færdig, gik han bukkende og smilende ud af kupeen; man kunne se på ham, at nu skulle han ud og fortælle alle sine kolleger om sin utrolige oplevelse. Vi sad tilbage, kiggede på hinanden, og så hviskede jeg med et grin:
- Skidegodt, Egon, vi ka’ bare det dér! – Nu havde vi også gennemboret det østtyske jerntæppe.
Vi var på vej til Berlin for at se Samuel Becketts Venter på Godot, som stykket stadig hed dengang, iscenesat af mesteren selv på Schiller-teatret. Oves kone, Eva, og Lily var også med, og vi glædede os utroligt til at se, hvad Beckett havde fået ud af sit eget stykke. Jeg havde længe puslet med en plan om, at vi skulle opføre Mens vi venter på Godot, som det kom til at hedde i Rifbjergs nyoversættelse, på Bristol. Og så havde jeg pludselig fået den indlysende idé at jeg fik resten af Olsen-banden med, så den ukuelige trio kunne snuppe de tre berømte roller: Ove som Estragon, mig selv som Didi og Poul Bundgaard som en uforlignelig Pozzo, suppleret med Lars Knutzon som den mystiske Lycky. Og det blev, som Benny ville sige det, en skidegod forestilling. Rollebesætningen var måske lidt overraskende, og selvfølgelig blev jeg også drillet og kaldt smart af pressen, men den sad lige i skabet.
Jeg talte først med Ove, og han tændte på det lige med det samme, og det tog heller ikke Poul mange minutter at beslutte sig. Han var en gammel rotte og kunne lugte en god rolle på lang afstand. Han kunne straks se, at rollen var hans. Og Pouls søn Peter på elleve år, der var hvidblond og lyste som en lille engel, spillede drengen, der kommer ind to gang i stykket og siger:
Jeg skulle hilse fra Hr. Godot og sige, at han ikke kommer i aften, men han kommer i morgen.
- Det sagde du også i går.
- Jamen, det var ikke mig.
- Hvem var det så?
- Det var min bror.
Det var det typiske Beckettske drilleri, og Poul var lykkelig over at have sin søn med.”
….” Jeg har altid haft et særligt forhold til Samuel Beckett. Jeg kan ikke helt forklare det, men lige fra første gang jeg oplevede ham på Riddersalen i ’57’ har jeg været forelsket i ham. Det var dengang, man mystificerede ham, fordi man mente, han var absurd, men jeg syntes, at der bag alt det mystiske var noget lysende enkelt og klart, og det har jeg altid været tiltrukket af. - En aften, hvor vort Beckett-Spil var gået særligt godt, var vi alle enige om, at vi den aften havde været oppe ”at kysse Beckett ” !
Når jeg nu kigger tilbage, så kan jeg jo se, at jeg har spillet så at sige alle Becketts stykker: Slutspil, Godot, Krapps sidste bånd, Glade Dage, Not I, Rockaby og Ohio Impromptu. Den sidste forestilling, jeg lavede på Østre Gasværk, var Slutspil med Tommy Kenter og Lars Knutzon. Jeg har aldrig nået at spille nogen af de klassiske Shakespeare-roller. Meïr Feigenberg havde engang i tresserne en plan om at lave Hamlet på Det Ny Teater med mig som den ’vanskelige’ prins, men det blev aldrig til noget. Men jeg har spillet i alle Becketts store stykker, og det er jeg glad for”. –
h h h
d d d
