Den 17. januar 1999 modtog vi dette utroligt smukke og bevægende BUDSKAB fra G U D. - Det rummer et stort Ønske fra G U D - stilet til HANS BØRN på Jorden i håb om, at de vil forstå. hvor forkert det er - efter G U D's kærlige hensigt med menneskene på Jorden - at udstøde een eller flere Personer fra deres samlede Fællesskab.
TTT h
Dette Budskab har Hanne Leffler modtaget
under tankeinspiration
den 17. januar 1999 af
G U D
der ønsker at give Menneskene følgende Budskab:
z
I undrer Jer sikkert over, at en kvinde ved navn Hanne Leffler er i stand til at modtage MINE ORD til Jer.
I forstår sikkert ikke, at det overhovedet kan lade sig gøre.
Mine Børn. Denne kvinde er ikke en almindelig kvinde. – Hun har i længere tid fungeret som
Medium for MIG, fordi hun ene af alle er i stand til at opfatte
M I N E U L T R A H Ø J E T A N K E S V I N G N I N G E R !
Der er så uendeligt meget, JEG har lyst til at sige til Jer i dag. JEG har fulgt alle Jeres Møder
og Stævner og frydet MIG, når I sang og priste MIG og med glæde lyttet til Jeres smukke
Foredrag og lagt mærke til, med hvilken omhu, I studerer Bibelen.
Få i Verden har som netop I søgt at leve efter Mine Forskrifter og søgt at udføre det, I var
overbeviste om, var MIN VILJE. – Sandelig - for dette takker JEG Jer, og vær helt overbevist
om, at JEG også i fremtiden er til stede, når I samles for at tale MIT ORD og bede til MIG.
Når JEG alligevel fortæller Jer, at JEG tit har været uendelig bedrøvet, efter at JEG har lyttet til Jer og Jeres udlægning af MIG som Jeres GUD, skyldes det, at I ikke helt har forstået eller fattet, hvordan JEG i virkeligheden er.
M i n e e l s k e d e B ø r n !
I, som selv har børn, hvordan kan I tro, at JEG – JEG, som I hylder som Den Største, Den Viseste, Den Mægtigste og Den, hvis Kærlighed er uendelig, vil være i stand til at udpege en lille Flok af Mine Børn og give dem Det evige Livs Gave som belønning for god opførsel og lade alle andre af Min mægtige Børneflok udslette for Tid og Evighed, fordi de ikke var i stand til at overholde Mine Bud fuldt ud.
Sandelig - I kender MIG ikke, hvis I tror, at den udlægning - Jeres udlægning - er Sandheden om MIG.
Nej, Den sande G U D, som ikke er identisk med den GUD, som I tilbeder, har givet alle Det evige Livs Gave, og der er ikke betingelser knyttet til den Gave.
Den tilhører alle, der vil tage imod den.
Men I, der kalder Jer Mine Vidner; -
den GUD, I vidner for, er ikke MIG!
Den GUD, I kalder
Jeres GUD, er en GUD, I har fundet ved at studere Jeres Bibel og navnlig Det gamle Testamente, og den GUD, der træder frem for Jer her, er en Hævnens GUD, en Løgnens GUD, en Satan,
der ikke er værdig at blive kaldt GUD.
l
l l
Et sted sender han sine Engle ud og byder dem at slå 180.000 mennesker ihjel på én nat. – Den GUD, der gør dette, er ikke den samme, som siger ved Moseloven:
D u m å i k k e s l å i h j e l !
Og den GUD, der siger, at han vil knuse Satan under sine fødder, er ikke den samme GUD, som
ved Sin Søn JESUS KRISTUS fortæller menneskene, at
G U D er K æ r l i g h e d .
G U D’s Kærlighed til alle Sine Børn – også Djævelen , som nu hedder ARDOR –
er U e n d e l i g .
µ µ µ
JEG kunne nævne mange flere eksempler. - Det Gamle Testamente vrimler med dem, men JEG tror, disse to eksempler er nok til at fastslå, at den GUD, I tilbeder som Jeres GUD – ikke er MIG.
Men - vil I sikkert hævde - I har ikke gjort andet end at studere Jeres Bibel grundigt fra A til Z, og da Bibelen er GUD’s ord, må det været sandt, hvad der står i den. Men den Bibel, I sidder med i hånden, er ikke inspireret af MIG, og den indeholder både noget, der er sandt og noget, der er usandt.
&
Alt det gode og smukke, der står i Bibelen, er inspireret af Mine Engle, der har søgt at påvirke de mennesker, der nedskrev den; - og selv blandt disse smukke tekster er der indsneget sig noget, der er helt uforeneligt med MIN FADERKÆRLIGHED.
Dét, JEG hentyder til, er Læren om Jesu Forsoningsdød. – Denne Lære, der stammer fra Paulus, er indgivet ham af Satan selv for at forvirre menneskene og i den hensigt at trække MIG nedad og gøre MIG ringere end en menneskefader.
Den Far på Jorden, der ville opføre sig således, som JEG gør iflg. Paulus, ville meget hurtigt blive stemplet som en meget dårlig Far, der lader sin bedste og kærligste Søn lide døden helt uskyldigt for at sone dét, hans øvrige børn har forsyndet sig med.
Men dette er heller ikke tilfældet. –
Det var menneskene, der gav JESUS KRISTUS Døden - ikke JEG.
z z z
Johannes Åbenbaring – Apokalypsen – er et Værk, der helt igennem er inspireret af Satan selv,
og de tilsyneladende smukke steder, der er deri, har Han helt bevidst medtaget for at forvirre
menneskene og for, at de skulle tro, det stammede fra MIG.
Mi n e k æ r e B ø r n !
Så længe Djævelen og de med ham faldne Engle huserede på Jorden,
var det umuligt at få Sandheden om MIG frem i den menneskelige Verden.
Det Billede, Mine Børn fik af mig, var forvansket – somme tider til ukendelighed, - og først nu i dette århundrede kan den fulde Sandhed om MIG blive åbenbaret for menneskene, for der er sket det yderst glædelige, at Djævelen – og de med ham faldne Engle, der taltes i millioner – har opgivet at tjene Mørket, og i dybeste Sorg og Anger er vendt tilbage til MIG, der modtog dem alle med inderlig Glæde og på stedet tilgav dem alt.
Satan, der af Jer også kaldes Djævelen, har - efter at være vendt tilbage til MIG - ønsket at kalde sig ARDOR, og Han ønsker at sige disse ord til Jer nu:
ARDOR:
Mine kære elskede jordiske Brødre og Søstre!
I årmillioner har menneskene omfattet mig med dyb Angst og Rædsel - og med rette, for Jeg har kun haft eet ønske:
For Tid og Evighed at drage dem alle ned i Mørket, hvor Jeg selv befandt mig og samtidig holde Sandheden skjult for dem, - den Sandhed, at de alle har en kærlig Fader, der intet højere ønske har, end at alle HANS BØRN på Jorden så let og så hurtigt som overhovedet muligt kunne overvinde det jordiske Mørke, der fandtes overalt omkring dem, og som påvirkede dem til at synde.
Når det var sket, blev de af KRISTUS frigjort fra Jorden og overført til andre Kloder i det Stjernesystem, der modsvarer Jordens, for der at fuldstændiggøre deres udvikling, en udvikling der gør dem til lysstærke helstøbte Personligheder. Og selv om dette Mål endnu ligger langt ud i fremtiden for selv det mest fremskredne menneske - så vil alle mennesker dog engang nå så vidt, at de som fuldkomne Skabninger får indpas i GUDS RIGE, hvor G U D selv i dyb Glæde af hele Sit Hjerte byder Sit Barn Velkommen tilbage fra den Færd, HAN for årmillioner siden sendte det ud på, og hvorfra det nu er vendt tilbage til den SKABER, der i SIT RIGE har beredt dem alle hver sin skønne Bolig.
Her vil de alle leve i Al Evighed i
Skønhed, Lykke, Fred og Harmoni omgivet af G U D´s KÆRLIGHED,
der er uendelig.
Dette var, hvad Jeg - Jeres ældre Broder - engang Mørkets Fyrste - ønskede at sige til enhver af Jer, og Jeg ønsker samtidig at bøje mig dybt for Jer og bede Jer tilgive mig al min Ondskab imod Jer, - en Ondskab, der er skyld i, at I endnu den dag i dag tilbeder en GUD, som intet har at gøre med
DEN SANDE, DEN EVIGE G U D !
Jeres GUD er en GUD, der er skabt af mig - ARDOR, og Jeg udstyrede ham med al Mørkets Vildskab og lod Jer forstå, at kun 144.000 af Jer ville komme i Himlen, og resten ville leve i et Tusindårsrige på Jorden, og efter tusinde år skulle alle de, som endnu ikke havde lært at udføre Guds Vilje, udslettes for Tid og Evighed.
Mine kære Brødre og Søstre!
Når G U D har formået at tilgive Mig, der er faldet dybest af alle, - så er G U D også i stand til at tilgive Jer, uanset hvor meget I end måtte synde.
Den G U D, I hidtil har tilbedt, har I gjort alt for lille. I har udstyret ham med rent menneskelige egenskaber som Vrede, Utålmodighed og Hævntørst.
Når I tilbeder Jeres GUD, er det Mig, I tilbeder. – Jeg har været Jeres GUD i årmillioner. - Det smukke og ophøjede, I føler, når I er sammen til Jeres Møder, skyldes de smukke Skriftsteder, I finder i Bibelen, og som mange af Jer lever efter.
En ny G U D har indtaget Jeres GUDs plads, en G U D, der i næsten alt er denne GUDs Modsætning.
Denne G U D siger i dag til Jer:
G U D:
JEG ønsker at byde Jer alle sammen Velkommen i MIT RIGE - ikke kun 144.000 af Jer.
Mine Børn. I har hidtil set frem til og troet på, at Verdens Undergang er nær, og at ”Slaget ved Harmagedon” er nært forestående.
I har forkyndt for alle, at når dagen kommer, vil JEG oprejse alle dem, der er i Mindegravene og lade dem og alle de, der er Jeres GUDs Vidner, leve på Jorden i tusinde år, hvorefter JEG vil foretage en sortering igen og kun lade dem overleve, der som Mine Vidner i eet og alt gør MIN VILJE. De skal leve i Al Evighed på Jorden i et jordisk Paradis, og alle andre vil JEG udslette for stedse.
Hvor fjernt I dog er fra den sande – den evige G U D.
Her spørger JEG Jer:
Hvilken GUD er Den kærligste, Den mægtigste og Den mest ophøjede ?
Den G U D, I kalder Jeres GUD, der siger til Jer:
Mine Børn ! Jeg svinger HÆVNENS SVØBE over enhver af Jer, der ikke i eet og alt udfører min Vilje. - Disse skal udstødes af Jeres Forsamlinger, og I skal ikke oftere pleje omgang med dem. - Min dag – Vredens dag – er nært forestående, og når dagen kommer, vil Jeg lade det regne med ild og svovl fra Himlen, og Jeg vil udrydde alle de, som bor på Jorden, som har smædet mit navn.
Kun de retfærdige - de, som er mine Vidner, vil overleve Dommens Dag. - Alle andre vil Jeg udslette for evigt.
Og de, som overlever denne – den yderste dag – vil få et gensyn med alle de, der hviler i Mindegravene. Og der vil være megen glæde, og alle vil råbe af fryd, for se: ”Jeg gør alting nyt, - og suk og sorg, skal ikke være mere. – Det gamle som var, er forsvundet, og Jeg vil tørre hver tåre af Jeres øjne, og I skal bo i mit telt, og Jeg vil skabe Jorden om til et Paradis, hvor I skal bo for evigt.”
Eller er det den G U D, der gennem Sine Udsendinge siger til menneskene :
Mine Børn! HAM, - I hører tale nu, er Jeres FADER, der ønsker at sige
dette til Jer:
I skal vide, at I alle står MIT FADERHJERTE lige nær. - JEG har skabt Jer alle lige. Det liv, I
gennemlever nu på Jorden, er kun midlertidigt. Alle må I gennemgå mange Jordeliv - afbrudt af
det ophold i Den overjordiske Verden, JEG har skabt til Jer af Lyset og Min rige Kærlighed.
Hvert jordeliv vil bringe Jer et skridt fremad på vejen mod den jordiske fuldkommenhed, der er Målet for Jeres liv på Jorden. - I er alle overalt omgivet af det jordiske Mørke, og det er dette Mørke, der er skyld i, at I af og til bukker under og lader Jer friste til at udføre de Mørkets Gerninger, som menneskelivet desværre er så fuldt af.
For at støtte Jer i denne Kamp, som både kan være vanskelig og langvarig, har JEG sørget for, at I overalt bliver ledsaget af Mine kærlige Engle, som vil lede Jeres skridt i den jordiske Mørkeverden og advare Jer, hvis I er ved at falde for Mørket.
I føler deres hjælp som en fjern indvendig stemme - Jeres samvittighed - og intet glæder disse Engle mere, end når de ser, at I følger Lysets vej. Omvendt er de fuldstændig utrøstelige, hvis I overhører deres advarende Råb og følger Jeres egen vilje til Mørke og Synd.
Alle er I lige for MIT FADERHJERTE,
og alle vil I modtage Det evige Livs Gave, og ingen af Jer skal bortstødes eller opsluges
af det yderste Mørke.
Er den G U D, der siger disse ord til Jer, den mest ophøjede, eller er det HAM, som I har fundet frem til ved at studere Jeres Bibel ?
Døm selv i Jeres hjerter, - og svar så!
Og hvis I efter dette kan indse, at den GUD, I hidtil har tilbedt, er en menneskegud med menneskelige egenskaber, og at denne GUD intet som helst har tilfælles med HIMLEN´s G U D - Jeres Ånds SKABER - da søg i fællesskab at bortslette de gamle bibelske overleveringer fra Jeres sind og prøv i fællesskab at henvende Jer til den G U D, der hersker overalt og som stedse er parat til at lytte til Jer og bed HAM om hjælp til at finde den vej, I fremover skal gå; - og HAN vil i Sin dybe og inderlige Glæde stå ved Jeres side og velsigne Jeres Færd fremover.
Den G U D, der er Jeres SKABER, ønsker at slutte denne Hilsen til Jer alle således:
Mine inderligt og dybt elskede Børn !
JEG ønsker at fortælle Jer, hvilken Byrde, I tager fra MIG, hvis I fremover undlader at tilbede
MIG som den, I hidtil har kaldt og opfattet som Jeres GUD. - Denne Byrde har tynget Mit Sind
så stærkt, at JEG i dag, hvor JEG har mulighed for at sende Jer disse Ord gennem Mediet
Hanne Leffler, er opfyldt af så dyb en Glæde, at I er ude af stand til at fatte det; - blot dette til
sidst:
MIN VELSIGNELSE skal følge Jer til Evige Tider
17. januar 1999 G U D
z
d d d