TTT  h

Dette

ANGERS-BØNSKRIFT   har

   Hanne  Leffler

       modtaget 

under tankeinspiration

den  12. maj 2014 af

    ARDOR  

til  ALVERDENS  MENNESKER. -

 

Hvordan det er at befinde

sig i HELVEDES allerdybeste Mørke

 

 

 

 P

 

 Allerførst vil Jeg bede Aksel Schiøtz om at synge

Den, som har Livets mildhed søgt:

 
 Fra operetten ”Farinelli”, Emil Reesen og Mogens  Dam:

 

1. Døden selv kan ej mig skræmme,  
ingen skælven er i min stemme  
som forråder mig,   
thi jeg ved, at jeg  
har dog elsket og jeg kan ej glemme 
disse timer, gyldne, glade,  
nu da livets bord jeg skal forlade. 

Den som har livets mildhed søgt,  
møder sin skæbne uden frygt,  
såvist vil mig åbnes en himmel,  
 jeg fandt den her på jord.

                          

Y   Y   Y

 

 Den, det taler til Jer i dette øjeblik, har haft mange navne. - Jeg kan nævne

L u c i f e r,  B e l s e b u b,  F a n d e n,

D j æ v e l e n  og   S a t a n.

Mit nuværende navn er A R D O R, og under dette navn taler Jeg til hvert eneste menneske, der befinder sig på Jorden, i Sfærerne eller på Lyskloden.

X    X    X

For millioner af år siden var Jeg een af  

G U D´s  skønne Engle. -

Jeg befandt mig sammen med min Dual i G U D´s strålende SKØNHEDSRIGE.  - Tiden svandt hastigt af sted for os, og her kunne vi have befundet os endnu, hvis ikke der undervejs var sket noget aldeles skelsættende.

Vi, der er skabt af den ALMÆGTIGE, ALVISE og ALKÆRLIGE G U D, skulle for at blive fuldt udviklede og helstøbte Personligheder lære Mørket at kende. Mørket var den ene af de to URKRÆFTER, der befandt sig i det oprindelige URKOSMOS. Den anden URKRAFT var LYSET.

  Y   Y   Y

G U D valgte at stille os overfor Mørket, efter at vi havde modtaget grundig undervisning af  G U D´s TOLV TJENERE om Mørkets veje, faldgruber og snarer.

Vi havde således alle muligheder for at gå fra første møde som vindere. - Men ak, således gik det desværre ikke. Lidt under halvdelen af  G U D´s Engleflok faldt for Mørket til dyb og ubærlig Sorg for alle i G U D´s Himmel. G U D – Vor Fader var den, Sorgen ramte allerdybest.

          Hans  Sorg  over  vort  Fald  var uendelig ! 

      z

G U D havde udvalgt Jordkloden til at være Opholdssted for Hans tilkommende Børn- - Uden om Jordkloden havde HAN anlagt en vidunderlig skøn lille Verden, hvor de af Hans Engle, der havde lyst til det, kunne opholde sig. Det var meningen, at disse Engle skulle lede deres tilkomne brødre og søstre til at blive dem selv lig og for stedse lægge Mørket bag sig. Det var en dejlig opgave, som vi, der senere faldt for  Mørket, gerne ville påtage os.

Mens vi forberedte os på dette, sendte  G U D en Mørkesky ind over os i håb om, at vi alle modstod dette Mørke.

Men ak. Vi var ikke i stand til at modstå Mørkets Magt. Hovmodigheden, – én af Mørkets frygtelige Egenskaber, fyldte vort sind. Vi var helt sikre på, at  G U D ville vælge os til den tilkomne opgave.

Men G U D tøvede; - og grunden til dette var, at vi, der var faldet for Mørket, ikke kunne bruges til dette arbejde.

S   S   S

Endnu en Mørkeegenskab greb vort sind. Utålmodigheden fik os til i vore tanker at bebrejde G U D, at HAN tøvede.

I samme nu lød G U D´s Stemme til os.

Citat fra Vandrer mod Lyset, side 7:

”Mine Børn, vender tilbage til eders Boliger her i mit Rige; thi jeg har ikke udvalgt eder; kun de           t a a l m o d i g e  ere brugbare

z     z    z

Vi hørte Vor Faders Ord; - men vi agtede ikke derpå. Da fik Jeg -  ARDOR ideen – at vi selv søgte at skabe nye Væsener.

Selvom Vor Fader advarede os mod dette og fortalte os, at vi ikke kunne skabe af Lyset - men kun af Mørket, hvis liv ikke var blivende, så begyndte vi dog at eksperimentere med Mørket.

Det lykkedes os efter lang tid at frembringe nogle Skabninger, der kunne leve i Jordens Mørkeverden; - og vi anbragte disse Skabninger på Jorden, så de kunne gøre sig til herre over de mægtige Udyr, der på dette tidspunkt havde befolket Jorden.

Disse Skabningers astrale genpart kunne ikke opløses af Mørket, fordi vi havde glemt at stænge for vore eget og noget af vort Lys fulgte med ved Skabelsen. - Dette Lys holdt sammen på genparterne, så de ikke kunne opløses og opsuges af Jordens Mørke.

Da G U D efter en stunds forløb atter kaldte på os, besvarede nogle af os G U D´s Kalden. Disse Engle var fortvivlede over deres Skabningers liv på Jorden; - var fortvivlede over, at skyggegenparterne efterhånden var blevet meget talrige.

I dyb Anger bad de HAM gøre deres Skabninger til sine; - bad HAM tilgive dem deres Fald, og G U D svarede dem og lovede at antage sig deres Skabninger, og i dyb og inderlig Glæde bød G U D dem velkommen tilbage til Lyset og Livet igen

J   J   J

For 5 millioner år siden startede Menneskeheden deres vandring mod Lyset; - og vi, der blev tilbage i Helvedes Mørke, gjorde, hvad vi kunne for at spænde ben for disse Væsener, - gjorde, hvad vi kunne for at ødelægge det for De Yngste, der havde lovet G U D at føre menneskene igennem Mørket og ud i Lyset, så de kunne forlade Jorden og vandre videre mod G U D´s RIGE som mål.

R   R   R

Mørket lænkede vor Tanke, Mørket tvang os, og Vi fortsatte med at anvende Mørket i Kampen mod Lyset.

Vi blev alle Mørkets lydige Slaver, - men den, der var faldet

dybest af alle, var M i g -  A R D O R !

S

Som De Ældstes Leder var Min Magt meget stor. Som tiden gik, sank Jeg så dybt ned i Mørke og Ondskab, at Jeg kun tænkte Ondt, ville Ondt og handlede Ondt.

^{]   ]   ]}

Det Medium, der modtager mine Tanker – Hanne Leffler – har ønsket, at Jeg ville fortælle, hvordan det var at befinde sig så dybt i Mørket, som Jeg har befundet mig.

Tak for spørgsmålet - Hanne. - At forklare, hvordan Jeg havde det, så mennesker kan forstå det, kan ikke undgå at give mig mange Sjælekvaler, - men med  G U D´s Hjælp vil det gå.

Man må være klar over, at jo dybere man befinder sig i Mørket, jo mere får man lyst til at følge dette Mørke – lyst til at følge dét, der er Mørkets Programerklæring, - som er at

ødelægge, destruere og udslette alt på sin vej!

Dette blev simpelthen målet for mig og for mine faldne Brødre og Søstre.

Alle, der befinder sig i Mørket, er ensomme. Jeg følte en fortvivlet, skrigende ensomhed, som blev mere og mere udtalt, som tiden gik.

S   S   S

Jeg var fuldstændig klar over, hvad Jeg som Mørkets øverste Leder var skyld i. Det Helvede, der omgav os alle, var blevet formet og dirigeret af mig.

Den forfærdelige situation, vi alle befandt os i, bar Jeg Hovedskylden for; - men der var ikke tale om den fjerneste Anger af den grund.

Mit Sind var totalt frosset til is. -  Ikke den fjerneste Medfølelse, Sorg eller Anger fyldte mit hjerte.

Tværtimod. Efterhånden som Mørket mere og mere fik Magt over mig, voksede Hadet i mit sind til højder, hvor Jeg ønskede, at alle i det hele Univers måtte lide mest muligt!

X

Hadet mellem mine faldne Brødre og Søstre og Jeg bevirkede, at vi uafbrudt ønskede hinanden alt muligt ondt! Havde Jeg kunnet udslette dem alle, havde Jeg gjort det, - men selv om min Magt var meget stor, var der kun Een, der er i stand til at udslette, og det er    G U D, der ene hersker over liv og død.

Jeg havde Magt til:

          1. at gøre tilstanden komplet uudholdelig for mine faldne Brødre og Søstre

          2. at gøre forholdene på Jorden meget sværere og mere byrdefulde, end det havde været nødvendigt for menneskene. Navnlig de sidste 14000 år måtte menneskene lide forfærdeligt under det Mørke, Jeg bestandig tilførte Jorden.

          3. Da mine Brødre og Søstre ønskede at lade sig inkarnere på Jorden for at drage Mørket tættere omkring menneskene, havde Jeg ene af alle Magt til at hjælpe dem til dette. Jeg konstruerede et Isolationslag, der så nogenlunde kunne beskytte dem mod deres erindringer om det dybe Mørke, de kom fra; - og således blev de alle gang på gang inkarneret som mennesker på Jorden til uendelig og uoprettelig skade for Jordens Beboere.

          4. I mit vanvid og ønske om at skade mest muligt, afsatte Jeg nogle Æterbestemmelser i æteren over Jorden; - og Mørket fra disse Æterbilleder var sammen med mine inkarnerede Brødre og Søstre i stand til at føre tilstande ud på Jorden, som trodser enhver beskrivelse - som for eksempel Første og Anden Verdenskrig.

          5. Hvis min Magt var fortsat i den samme kurs, ville Jordkloden i løbet af forholdsvis kort tid efter et vanvittigt Kernevåbenragnarok være blevet til en total uddød Klode. Jeg vidste, at Jorden var nødvendig for menneskenes fortsatte udvikling, og Jeg var klar over, at Jeg på denne måde kunne ramme G U D med et slag, som G U D ikke ville have nogen mulighed for at overvinde.

S   S   S

 Selv om min Magt således var meget stor, var der dog også noget, jeg ikke havde Magt til:

^]        Jeg var ikke i stand til at konstruere et isolationslag, som var i stand til at hindre min egen stærke Personlighed i at trænge igennem under inkarnationen, og derfor måtte Jeg ene af alle forblive i Helvede uden at få del i den glemsel, Mine øvrige Søskende erhvervede sig under livet på Jorden

^]        Hvis nogle af mine faldne Brødre og Søstre ønskede at følge Lyset og forlade Mørket, havde Jeg ingen Magt til at forhindre dem i dette.

^]       Hvis menneskene på Jorden vendte Mørket ryggen og fulgte Lyset, havde Jeg ingen Magt til at forhindre dem i dette

^]        Hvis det lykkedes for Englene (De Yngste) at lede menneskene fremad mod Lyset på trods af det modspil, Jeg sammen med mine faldne Brødre og Søster ihærdigt prøvede at give dem, ville Jeg ingen Magt have til at forhindre dette.

^]        Hvis Lyset til trods for alle bestræbelser for det modsatte skulle vinde over mig, ville Jeg ikke have nogen Magt at til at forhindre dette. I virkeligheden vidste Jeg, at Lyset var stærkere end Mørket; - men Jeg havde et trumfkort!  Jeg kunne bruge min frie Vilje på en måde, så selv G U D måtte blive Taberen.

 

Hvis Jeg – uanset hvad der skete, vedblev at forblive i Mørket, så ville det ende med, at Jeg -  ARDOR, ville blive den sejrende. På grund af sit Løfte til mig om en fuldkommen fri Vilje, kunne    G U D ikke forhindre mig i ”at gå planken ud”. Således kom det gud ske lov ikke til at gå.

Den 3. marts 1912 stod dette Slag sin prøve!

Da KRISTUS stod overfor mig og i dybeste Medfølelse og Kærlighed strakte hånden frem for at få mig til at følge Lyset, ville Jeg – hvis Jeg på dette tidspunkt havde sagt Nej til KRISTUS og Lyset, have været den Sejrende i Universet.

Resultatet af dette ville da være blevet et totalt Mørkekaos, hvor ingen ville have overlevet.

Men gud ske lov, -  Lyset var stærkere end Mørket.

KRISTUS førte mig til et sted, hvor forstående mennesker bad for mig og min Frelse, - og Underet skete! - Jeg bad i dybeste Anger min FADER  og SKABER om Tilgivelse for alt og vendte på denne måde for stedse Mørket ryggen.

 

Når Jeg nu som en Lysets Engel,

der tilhører LYSETS VERDEN, ser tilbage på alt det,

der skete,

da Mørket havde førstepladsen i mit sind,

føler Jeg en  d y b  R æ d s e l ,  S o r g  og  A n g e r

ved Tanken om alt det, jeg bærer Hovedskylden for.

 

Jeg -  ARDOR får ikke Fred i mit Sind, før den sidste menneskeånd

har tilgivet mig alt. - Jeg sender i denne stund en dyb og inderlig

Bøn ud til alle, der hører mig, om Tilgivelse for hver eneste ond

Handling, Jeg har været skyld i.

 

Hvis I formår at tilgive Mig -  ARDOR, der er skyld i Alverdens  Synd

og Ondskab, vil Jeg takke Jer i AL EVIGHED af mit ganske Hjerte og

bede G U D om at velsigne Jer alle,  så resten af Jeres Vej til 

G U D´s RIGE må blive fyldt med  L y s  og   G l æ d e.

 

                12. maj 2014                                            ARDOR     

                                                                                                                                                                                                ^P

 

G U D’s  faldne Engle kaldes De Ældste.  - G U D´s lyse Engle kaldes De Yngste.

Da alle G U D’s Engle i kraft af G U D’s VILJE er skabt og fremstået samtidig i  G U D’s RIGE,  skal disse

betegnelser kun betragtes som adskillende.

 

 

Mørke og Lys, som ikke må forveksles med det jordiske mørke og lys, er mægtige magnetiske virkende Kræfter, som begge har indflydelse på det jordiske liv.

Mørket er lig med det Onde, og Lyset er lig med det Gode.

Dét, der er menneskenes opgave på Jorden, er at yde Mørket (det åndelige Mørke) modstand og følge Lyset, for kun på denne måde kan menneskene sejre over Mørket, så de kan forlade Jorden og vandre videre ad lysere og bedre veje, indtil Målet –  G U D’s Rige er nået.

 

 

 

 BEKRÆFTET   I   G U D’S   NAVN 

z

 

Hanne  Leffler 

i alt

S a n d h e d

  

^µ

 

 

Dette Budskab er fremkommet ved, at  ARDOR  befinder sig ved vor side. - Her giver han sig til kende og meddeler, at han ønsker at sende et  ANGERS-BØNSKRIFT til ALVERDENS MENNESKER.   .  

Efter at vi begge har budt Ham kærligt Velkommen - lytter jeg og kan nu tydeligt "høre", hvad der bliver indgivet mig under tankeinspiration. -  Kirsten skriver alt ned sætning for sætning.         

                                                              Kirsten Pedersen   Hanne   Leffler                

                                                                                 ^]  

leffler@webspeed.dk 

                      d d d