Den verdensberømte Maler VINCENT van GOGH - "Solsikke-Maleren" ønskede den 9. februar 2004 at sende VERDEN denne HILSEN. - - - - - - - Den 5. juni 2019 modtog vi yderligere en Tillægs-HILSEN. - Begge de to HILSENER kan læses nedenfor:

 

♒     ♒    
Dette TILLÆG  har   Hanne Leffler  modtaget  


under  tankeinspiration  den 5. juni 2019  af

 

                                Maleren  V I N C E N T   v a n   G O G H

 EN HILSEN TIL VERDEN

 

Denne Hilsen er kommet i stand på den måde, at jeg, –


der i sin tid var Maleren VINCENT van GOGH,


meget ønskede at sende disse ord, fordi der efterhånden var så meget,

som jeg ønsker at sige som van GOGH til menneskene.

.

.

Jeg havde ikke nogen nem inkarnation som Vincent van Gogh. Jeg led af periodevis anfald af sindssyge, som forvirrede mine tanker og satte deres præg på mine Malerier, så de blev mørke og tungsindige.

Men alt i alt håber jeg, at jeg har formået at male noget, der kunne opmuntre mennesker og sende lidt lys ind i deres tilværelse; - for det var der mange, der trængte til dengang, og der er desværre stadigvæk mange, der trænger til opmuntring.

Det Maleri, jeg i sin tid malede af en buket solsikker, det vil jeg trække frem endnu engang, fordi netop solsikkeblomsten giver dét, som jeg ønskede at give menneskene.

                                                 ✶          ✶
                                    Jeg ønsker nu at fortælle lidt om min egen baggrund.
Da jeg – Vincent van Gogh blev inkarneret på Jorden i 1853, var det ikke et almindeligt menneske, der så dagens lys! Jeg bar og bærer stadig Mørkets tungeste Byrde i mit sind, og det betyder, at jeg stammer fra det Helvede, G U D udslettede i 1911.

Som den Mørkets Engel jeg var, kom det til at præge mit liv som Vincent van Gogh, og de mange stunder, jeg havde, som var meget tunge, stammede direkte fra dette Mørke.
--
Mørke og Lys, som ikke må forveksles med det jordiske mørke og lys, er mægtige magnetiske virkende Kræfter, som begge har indflydelse på det jordiske liv.
                                         Mørket er lig med det Onde, og Lyset er lig med det Gode.
Dét, der er menneskenes opgave på Jorden, er at yde Mørket (det åndelige Mørke) modstand og følge Lyset, for kun på denne måde kan menneskene sejre over Mørket, så de kan forlade Jorden og vandre videre ad lysere og bedre veje,  indtil  Målet –  G U D’s Rige -  er nået.
--

                    I modsætning til Lyset gør Mørket intet godt ved noget menneske.

  Mørket forvirrer og forsimpler alt

  Mørket vil altid drage Tungsindighed, Mismod og Håbløshed med sig

  Intet af det, Mørket gør, virker helbredende

  Intet af det, Mørket gør, virker opløftende

  Mørket er den værste Ledsager, man kan have på sin vej

  Når Mørke står overfor Lys, er de to så forskellige i alt, at et sammenligningsgrundlag er totalt umuligt.

  Mørket har kun eet mål: At nedgøre, ødelægge, udslette; - og de mennesker, der følger Mørket, har alle disse egenskaber i deres sind

  Mørket er lig Døden

  Lyset er lig Livet

  Og i Livet og i Lyset finder vi G U D – DEN ALMÆGTIGE og ALVIDENDE  G U D .-

  Følger man Lyset,  så vil man til slut stå foran denne   h e l t   u f a t t e l i g   s k ø n n e      G U D.

                                            ➊          ➊

Jeg – Vincent van Gogh ønsker at sige, at Hanne Leffler – det Medium, der har modtaget mine ord

og hendes Medhjælp Kirsten Pedersen, tog så venligt imod mig, at det er, som om det Mørkehylster,

jeg hidtil har skjult mig i, slår revner og er ved at sprænges!


                                 Må G U D være med Jer begge !

5. juni 2019                                                               V I N C E N T   v a n   G O G H
.

.

   
              
          Dernæst følger Vincent van Gogh’s Hilsen til Verden

fra 9. februar 2004:

    



        
Denne HILSEN   har   Hanne Leffler modtaget

 
      under  tankeinspiration  den 9. februar 2004  af

                                                                                      
                   V I N C E N T   v a n   G O G H

                                                  (1853 – 1890)                         
                 EN HILSEN TIL VERDEN


.

.

                                  Må Jeg - mere end hundrede år efter min død

                      sende en Hilsen til Verden som Maleren V i  n c e n t   v a n   G o g h  ?

Mit liv har i grunden altid været tilbundsgående ulykkeligt. Selv i mine lyseste stunder mærkede Jeg et stænk af melankoli, som jeg aldrig helt kunne frigøre mig fra.

Jeg vil ikke påstå, at jeg havde succes i mit liv. Alt, hvad jeg rørte ved, endte i fiasko, og denne fiasko har fulgt mig hele livet igennem. Jeg blev født i 1853 i Holland, og jeg begyndte i en forholdsvis sen alder at male. Da jeg først var begyndt, var jeg ikke i tvivl om, at dette skulle være min livsbane. Jeg havde det bedst, når jeg malede.

                                        På et tidspunkt udtalte jeg ordene:
”Kun når jeg arbejder som en rasende, føler jeg, at jeg lever. Dage uden arbejde er næsten uudholdelige. Arbejdet fordriver eller dulmer Tungsindet”.
                                        ✶          ✶
Desværre havde jeg ikke held til at sælge nogle af mine Malerier. Min bror Theo, der var en dygtig Kunsthandler, understøttede mig med 150 francs hver måned mod at overtage mine Malerier.
Han tilbød, at jeg kunne flytte ind hos ham i Paris – Kunstens brændpunkt - og hvor jeg havde mulighed for at få nye impulser. De mørke, tunge Malerier, jeg hidtil havde malet, ændrede karakter og blev lyse og luftige.

Desværre befandt jeg mig ikke særligt godt i Paris; - jeg synes, livet her var for overfladisk, og den nye impressionistiske malemåde var flimrende og flygtig.
Efter et par år slog jeg mig ned i Arlés i Provence. De to år hernede revolutionerede mit liv. Her skabte jeg det ekspressionistiske Maleri. Det lykkedes mig at give mine Malerier et personligt præg, tyngde og evighed. Jeg formåede at nå længere ind i billedets virkelighed end blot til dets overflade. Jeg nøjedes ikke blot med at male, hvad øjet så, men prægede motiverne af sindets rørelse, indtil hånden formede disse Åndens spor.

                                     ”Jeg maler det evige i det forgængelige” skrev Jeg til Theo!

Fænomenerne, det, der kommer til syne for det fysiske øje, dette er i virkeligheden kun flygtige skygger, men bagved disse skygger skuer Sjælens øje den egentlige virkelighed - ideerne, som er evige og uforgængelige, og i kraft af hvilke fænomenerne eksisterer.


Jeg formulerede det sådan: ”Jeg søger det, som ikke forgår, i det som forgår. Den Almægtiges nærvær i det håndgribelige”.
                                      ✭     ✭    
Under mit ophold i Paris stiftede Jeg bekendtskab med den franske Maler Paul Gauguin. Jeg inviterede ham senere til Arlés, hvor vi i ”Det Gule Hus” sammen skulle virkeliggøre min vision om ”Et Atelier i syd”, et samlingspunkt for beslægtede Kunstnere, som skulle bane nye veje i Malerkunsten.
Vi skulle inspirere hinanden, tale sammen om Kunst, og med skitseblokken under armen skulle jeg vise min ven Gauguin hele den rigdom af motiver i byen og dens omegn, som jeg havde fået lyst til at male. Vort fællesskab varede nøjagtigt i ni uger. Den 23. december 1888 endte det i et skænderi, hvor Gauguin flygtede ud af huset. Da han næste morgen ankom til ”Det Gule Hus” blev han anholdt af politiet.
Samme nat havde jeg i et anfald af sindssyge skåret mit ene øre af, foldet det ind i et papir, trukket en hue ned over hovedet og opsøgt en prostitueret, som fik øret overrakt med ordene:                                     ”Sandelig siger jeg dig, du vil huske mig”.


          Gauguin tog til Paris renset for mistanken om, at det var ham, der havde skåret øret af.
                                                 ➊     ➊    
Efter et års ophold på Sindssygehospitalet slog jeg mig ned i Auvers, hvor jeg fik Doktor Gachet som Nervelæge. I de to måneder, jeg boede her, malede jeg 80 Malerier, bl.a. eet af Doktor Gachet. Jeg udtalte dengang om dette billede: ”Doktor Gachet har fuldstændig forstået mit portræt af ham. Jeg har malet ham med al vor tids mistrøstighed – som en genganger, der vil kunne genkendes om hundrede år. ”

Billedet er malet i 1890. Nøjagtig hundrede år efter blev dette Maleri solgt for den højeste pris, der til dato er udbetalt på en Kunstauktion - ½ milliard kroner. Gengangeren er genkendt!  Jeg fik malet over 40 Selvportrætter. Trods min triste tungsindige tilværelse og periodiske sindssygdom, fik jeg virkelig skabt noget, jeg kan overgive Eftertiden, og de har taget pænt imod mig og mine Malerier.

Knap to år senere – i slutningen af juli 1890 - gik jeg - igen i et anfald af sindssyge - ud i en gul kornmark med sorte flaksende fugle over og skød mig i brystet. Jeg døde to dage senere - 37 år gammel.

                                               ✨      ✨     



I mange hjem hænger der i dag eet af mine måske mest kendte Malerier – Solsikkerne. Når Jeg

malede mine solsikkebilleder, følte Jeg, at motiv, maling og lysvirkning påvirkede mig, så Jeg kunne

løftes ud af mit tungsind. Derfor ønsker Jeg, at dette billede skal repræsentere alle mine øvrige

Malerier i denne Hilsen, som jeg sender til Verden.



                                  Lad mig til slut sige til mennesker af i dag:


Det liv, jeg gennemlevede som Vincent van Gogh, var præget af en ulykkelig Tilværelse, hvor

tungsind styrede alle mine skridt, men resultatet, der kom ud af det – menneskenes anerkendelse af

mig som Maler – var rigelig besværet værd.

9. februar 2004                                                             V I N C E N T   v a n   G O G H

 

 


                               BEKRÆFTET  I  G U D's  NAVN