Fra ANNE-MARIE CARL NIELSEN modtog vi den 2. oktober 2019 en HILSEN TIL DANMARK. - Denne HILSEN er fra en Kvinde, der var gift med Komponisten CARL NIELSEN, men som også selv var en dygtig udøvende Maler og Billedhugger. - Rytterstatuen af Christian den IX, der står foran Christiansborg Slots Ridebane, har hun skabt.

 


        Denne HILSEN   har  Hanne Leffler   modtaget
      under  tankeinspiration  den  2. oktober 2019 af                                                                              
                    EN HILSEN TIL DANMARK
                        Anne-Marie Carl Nielsen 

                    (1863 – 1945)

                 ❖

 



              Denne Hilsen er en Hilsen til hele det danske Folk
                                   fra Anne Marie Carl Nielsen.
                            Jeg var gift med Komponisten Carl Nielsen,
        men selv var Jeg også udøvede Kunstner som Maler og Billedhugger.

.

.

Dette var noget, der optog en stor del af min tid; - men Jeg følte glæde ved dette arbejde. - Jeg følte, Jeg var i pagt med den Skønhed, der ikke forgår; - og når Jeg arbejdede, havde Jeg det bedst.

At være gift med Carl Nielsen var også en Opgave i sig selv; - og denne kærlige og meget musikalske mand øste også meget af sit sinds Rigdom til os alle!
Vi fik tre børn; - og vor hverdag genlød atter og atter af Carl Nielsens Sange og Musikstykker, som ikke kunne undgå at påvirke os alle meget.

Jeg havde mit eget Studie, hvor Jeg arbejdede med mine Billedhuggerarbejder; - og her blev Rytterstatuen af Christian IX  til.
Denne Statue kostede mig 20 års intenst arbejde med studier og valg af hestetype.  Den blev afsløret 22 år efter Kongens død og blev anbragt foran Christiansborg Slots Ridebane, hvor den stadigvæk kan ses.


Jeg har haft et utroligt rigt Liv som Anne Marie Carl Nielsen, - og det, Jeg siger nu, er henvendt til hele den danske Befolkning:

I skal alle vide, at ikke en eneste af Jer er anbragt tilfældigt på Jorden.  G U D har en dyb Hensigt med alle; - og alle er I på vej til noget større og bedre; - men der er lige et par ting, der skal være i orden først!

Først skal I alle finde Jeres Ståsted i Livet, - og her er det vigtigt, at I vælger rigtigt; - for vælger I det forkerte, vil det sinke Jer på Jeres strålende vej mod Højderne.

Der er to kræfter, der styrer alt i Livet! Den ene er den gode kraft og den anden er den onde kraft!
--
Mørke og Lys, som ikke må forveksles med det jordiske mørke og lys, er mægtige magnetiske virkende Kræfter, som begge har indflydelse på det jordiske liv.
Mørket er lig med det Onde, og Lyset er lig med det Gode.
Dét, der er menneskenes opgave på Jorden, er at yde Mørket (det åndelige Mørke) modstand og følge Lyset, for kun på denne måde kan menneskene sejre over Mørket, så de kan forlade Jorden og vandre videre ad lysere og bedre veje,  indtil  Målet –  G U D’s Rige -  er nået.
--
Hvis I beslutter Jer for at følge Lyset og det gode på Jeres vej, så vil Jeres tanke helt af sig selv hjælpe Jer til at gå denne vej; - og er I først kommet ind på denne vej, så vil vejen til sidst føles så let at gå for Jer, at Jeres inkarnationer på Jorden alle bliver lyse og lette.

G U D rækker også hvert eneste menneske en hjælpende Hånd, idet VOR ALMÆGTIGE SKABER har sørget for, at I alle har en Skytsengel, der værner og beskytter Jer og advarer Jer, hvis I skulle tage fejl af vejen. Skytsenglens hjælp lyder som en svag indre stemme – Samvittighedens Stemme – og lytter I til den og følger den, så tager I ikke fejl af vejen.
Derudover skal I vide, at G U D har skabt Jer alle som Dualer, - som mand og kvinde til at være sammen i Al Evighed, hvor Kærligheden er stedse stigende.

Jeg kan fortælle Jer, at Jorden kun er et midlertidigt Opholdssted for Jer alle. Når I har overvundet Mørket og det negative i Jeres sind, har I forladt Jorden for sidste gang; - og så har KRISTUS af        G U D fået Opgaven at frigøre Jer fra al videre jordisk inkarnation. Denne Stund, som I aldrig nogensinde vil glemme, oplever I sammen med Jeres Dual; - og i dette øjeblik sker der noget meget forunderligt. I mister Jeres jordiske Præg og står nu i den Engleskikkelse, G U D har givet Jer i Skabelsesøjeblikket.

I vil nu sammen med en Skare ligesindede menneskeånder blive ført til en skøn Lysklode, som G U D har i beredskab til Jer. Her skal I fortsætte Jeres Udvikling, og på et tidspunkt vil I være klar til at blive budt Velkommen af G U D i HANS SKØNHEDSRIGE.

                                               ✖     ✖    
Det er således kun Lys, Lykke, Glæde og Kærlighed, der møder Jer i den Fremtid, der venter Jer alle, - og Jeg kan kun sige, - jo før I overvinder Mørket på Jorden, jo før kan I se frem til at leve et Liv i skønne Omgivelser fri for Død, og Smerte og omgivet af Kærlighed fra alle Jeres brødre og søstre; - men den største Kærlighed vil I give og modtage af den, der er Jeres Dual.


--
G U D gav i Skabelsesøjeblikket Manden en større Viljedel og en mindre tankedel,   og Kvinden en større Tankedel og en mindre Viljedel. – De blev alle skabt som Dualer – bestemte til at elske, supplere og tilhøre hinanden i Al Evighed

--

Jeg ønsker nu at sætte denne lille Sang af Salmedigteren B.S. Ingemann nedenunder min Hilsen til Jer:

2. oktober 2019                                             Anne-Marie Carl Nielsen





BEKRÆFTET  I  G U D's  NAVN






Anne-Marie Carl Nielsen er nu i denne inkarnation vor Statsminister Mette Frederiksen



 
Menneskets Engle
1.
To Engle små
Os følge, hvor vi gå;
Usynlig de på vore skuldre hvile.
Ved højre kind
Den ene titter ind
I sjæl og øje, når vi kærligt smile.
2.
Hver ærlig id
Han skriver op med flid;
Hver tanke, from og god, han tro bevarer.
Hvert palmeblad
Han straks forsegler glad.
Hver midnat han til Allah med den farer.
3.
Med strenge flid
På hver uærlig id
Og på hver from tanke ser den anden.
Ved venstre kind
Han ser i øjet ind
Og læser brødens dunkle skrift på panden.
4.
Hvad ondt han så,
Han straks opskrive må,
Dog tøver han en stund med seglets gemme.
Råb til din Gud!
Og Englen sletter ud,
Hvad angerfuld du bad din Gud forglemme.
5
Men vender du
Før midnat ej din hu,
Og Angerståren ej dit øje væder,
Dit Sendebrev
Forsegler han, der skrev;
Men Englen på din højre skulder græder.
                                                         B.S. Ingemann