Den 4. februar 2019 tog TROELS KLØVEDAL os med på denne vidunderlige overjordiske Færd rundt i G U D's UNIVERS med Skibet NORDKAPEREN:
TTT h
Denne HILSEN har Hanne Leffler modtaget
under
tankeinspiration
den 4. februar 2019 af
Troels Kløvedal
(1943-2018)
vEN HILSEN TIL DANMARK v
Når Jeg – Troels Kløvedal skal sende en Hilsen til Danmark, så gribes Jeg af en følelse,
som ikke kan beskrives! - Grunden til dette er, at Danmark og Det danske Folk og alt,
hvad der sker i Danmark, fylder så meget i mit Sind, at der næppe er plads til andet !
Hvad
kan Jeg give Danskerne, som virkeligt kan interessere dem?
Mine mange ture med mit dejlige Sejlskib ”Nordkaperen” rundt om på Jorden, hvor vi oplevede Ægæerhavet,
Atlanterhavet, Stillehavet, Polynesien, Det kinesiske Hav og hundredvis af Indonesiske Øer og min rejse til Grækenland, hvor ”Nordkaperen” fulgte Odysseus’ Rejse, er omhyggeligt beskrevet i mine mange bøger; - ligesom
mange Danskere har fulgt min rundtur i Danmark med ”Nordkaperen” i Tv, hvor Jeg besøgte mange interessante steder i Danmark, der både havde almen og historisk interesse.
Hvor man end kommer rundt om i Verden, har alt jo interesse for den opmærksomme Søger. Men nu vil Jeg endnu engang sætte mig bag roret på min gamle veltjente ”Nordkaperen” og føre mine danske Læsere
rundt på en tur, de aldrig vil glemme.
Sæt
Jer nu godt til rette, kære Venner, for nu går det stærkt!
Jeg tror aldrig ”Nordkaperen” har været
ude for noget lignende; - grunden til, at det overhovedet kan lade sig gøre med denne fart, er den, at vi flyver på Tankens hurtige vinger; - og her kan man komme langt afsted på ingen tid.
Vores første destination er de seks astrale Sfærer, som G U D har anbragt som kuglelag rundt om Jorden. Her befinder alle de mennesker sig, der ved døden har forladt Jorden. Deres døde legeme har de
efterladt i en kiste, og her optræder de i en Åndeskikkelse, der er fuldstændig lig det menneske, de var.
Jeg - Troels Kløvedal har aldrig set lignende fred
og harmoni mellem menneskeånderne noget sted på Jorden.
Man har forladt den jordiske Mørkeverden og befinder sig i G U D’s eget Lys i en Verden så
skøn, at man kun kan gøre eet, - glæde sig med alle disse mennesker, som G U D’s Engle så varligt, så nænsomt og så kærligt overalt tager sig af. Der er ingen her, der får lov at være triste,
fordi den jordiske inkarnation var drøj at komme igennem. En sådan Person bliver omfavnet og trøstet så kærligt af sin Skytsengel, så mindet om den jordiske plage langsomt blegner og forsvinder.
Her er også nok at glæde sig over. Man vil mødes med sin nærmeste Familie og alle de Venner, der befinder sig på samme Sfære som een selv; - og den glæde det
er atter at mødes med disse, er meget stor for ethvert menneske.
På de fire øverste Sfærer findes der talrige Kirker, Koncert- og Foredragssale. De Teaterstykker
og den Ballet, man kunne se på Jorden, vises også her for menneskeånderne, og der er meget stor søgning til disse Steder, og Glæden over at gense det, man har set på Jorden, bliver mangefold forøget her.
De mange Engle, der har været inkarneret på Jorden i en eller anden Mission som for eksempel Sangere, Musikere eller som Skuespillere er altid parat til at påtage
sig deres jordiske skikkelse og - for eksempel som Elvis Presley - at synge den smægtende ”Are You lonesome Tonight” eller at give den en ordentlig gang Elvisrock som King of the Rock.
Nu, hvor den sidste af Olsen-Banden-trekløveret Morten Grundwald er vendt tilbage til denne Verden, så kan intet forhindre de tre Spasmagere i at spille Olsen-Banden for de talrige interesserede menneskeånder, der i store
Skarer kommer for at se Benny, Keld og Egon atter engang spille Olsen-Banden.
Ja – her sker så meget, og her er så dejligt, at her kunne vi såmænd
godt blive; - men Jeg – Troels Kløvedal har mere at vise mine danske Venner, så Jeg gør klar til endnu en tur i UNIVERSET.
Atter engang får ”Nordkaperen” fuld fart på.
I det mægtige UNIVERS, hvor vi bevæger os nu, har vi allerede fjernet os langt fra det jordiske Univers, der
i virkeligheden kun optager en lille del af G U D´s egentlige UNIVERS, der er så stort, at hvis det var bare en smule større, ville det være uendeligt!
Overalt
hvor vi betragter dette UNIVERS, bliver vi slået af den fantastiske Skønhed og Harmoni, vi skuer overalt. Der er hele tiden nye skønne Synsindtryk, der afløser det foregående og fortæller om en SKABER, der er Unik udi
Variationens uendelige Verden.
Den næste destination, vi efter en forholdsvis lang tur ankommer til, er en Lysklode, der allerede på lang afstand stråler os i
møde. Dette er menneskeåndernes Lysklode; - og her befinder sig allerede mange millioner menneskeånder, der alle har sejret over det jordiske Mørke og derefter af KRISTUS er blevet frigjort fra al videre jordisk inkarnation.
- De ligner nu ikke mennesker - men Engle, der befinder sig på denne Lysklode, - og årsagen til dette er, at i det øjeblik, KRISTUS frigør den pågældende menneskeånd fra Jorden, står man i den Skikkelse, G
U D i Skabelsesøjeblikket gav dette Menneske.
Den Skønhed, Harmoni og Fred, der overalt findes på denne Lysklode, er så betagende og velgørende, at Jorden,
og alt hvad der findes der, sakker langt, langt bagud i alt. - De mange menneskeånder er alle så dybt taknemmelige over at befinde sig på et så skønt og fredfyldt Sted, at de bestandig takker G U D for al denne Skønhed
og Harmoni, som G U D står bag.
G U D selv taler ofte til disse menneskeånder og fortæller dem, hvor glad HAN er for den store Fremgang og Udvikling, de alle
udviser i Lysets Verden.
På denne Klode møder vi een eller flere af G U D’s TOLV HØJE TJENERE, der opstod sammen med G U D i Tidernes Morgen, og som derfor
på alle punkter er så nær G U D, som nogen kan være. Hos G U D og HANS TOLV TJENERE er TANKEN og VILJEN – det vil sige det kvindelige og mandlige princip – af nøjagtig ens styrke; - og det gør dem
væsensforskellige fra alle G U D’s øvrige Børn (Engle og Mennesker), som er skabt som mand og kvinde bestemte til at tilhøre hinanden i Al Evighed.
G U D gav i Skabelsesøjeblikket Manden en større Viljedel og en mindre tankedel, og Kvinden en større Tankedel og en mindre Viljedel. – De blev alle skabt som Dualer –
bestemte til at elske, supplere og tilhøre hinanden i Al Evighed.
For G U D og HANS TOLV TJENERE betyder det blandt andet, at de er i stand til at rumme betydeligt
mere i deres bevidsthed end nogle af G U D´s Børn. –
For eksempel er G U D’s UNIVERS så mægtigt, at kun G U D og HANS TOLV TJENERE i deres TANKE
kan rumme det i sin helhed.
Disse høje G U D’s TJENERE opholder sig på denne Lysklode, fordi G U D har givet dem Opgaven at undervise menneskeånderne og
udvikle deres tanke og vilje, så de til sidst vil være i stand til at stå overfor G U D i HANS RIGE uden viljeløst at opgå i HAM.
Jeg starter nu endnu engang ”Nordkaperen” på en sidste giganttur i UNIVERSET. Farten er så høj, at vi meget hurtigt er fremme ved vort Bestemmelsessted!
Denne Lysklode, vi nu besøger, tager også imod med et så kolossalt opbud af Lys, at det virker, som om dette Lys skal oprette noget, der var mørkt. Og dette er også
tilfældet. Alle de, der bebor denne Lysklode, stammer fra et meget mørkt og uhyggeligt Sted, som menneskene har kaldt Helvede. I dette Helvede har G U D´s faldne Engle hidtil befundet sig, og for 14000 år siden lod de sig inkarnere
på Jorden som mennesker for – for en tid at glemme deres uhyggelige Ophold i Helvede. Disse Engle, der alle bar Helvedes Mørke med til Jorden, skadede menneskene på alle områder! Deres tunge Mørke spredte de ud over Jordens
Befolkning, så menneskene, der alle var på vej mod Lyset, sank ned i dette Mørke og pådrog sig megen unødig Karma.
I 1911 kaldte G U D endnu engang på Sine faldne Børn i håb om, at de ville angre og vende tilbage til Lysets Verden igen; - og denne gang skete Underet. De svarede HAM alle i dyb Anger, og
dette frigjorde dem fra Helvedes Mørke.
G U D sendte SINE TJENERE ned, og disse ulykkelige Væsener blev alle ført til denne strålende Lysklode, hvor vi
nu befinder os.
Samtidigt udslettede G U D Helvede, som aldrig mere vil opstå igen.
Det er meningen, at alle disse faldne Engle, der stadig bar eller bærer Mørkets tunge Byrde i deres sind, skal inkarneres på Jorden i håb om, at de denne gang har kraft til at afvise Mørket totalt, så
Lyset atter kan få adgang til deres Tanke!
Jeg kan fortælle, at mange Engle på denne Lysklode alle har været turen igennem på Jorden med det resultat, at
Lyset atter fylder deres Tanke; men det, de har
været igennem i 25 millioner år i Mørkets Verden, har skadet deres Tanke og Vilje så meget, at de - mens
de opholder sig på denne Klode – i lange tider fuldstændig skal gennemlutres af Lyset for atter at blive som de Engle, de engang var; - og når dette sker, er de parate til at blive budt Velkommen af G U D til det RIGE, de forlod for
25 millioner år siden. – Dette mægtige paradisiske RIGE, der er anbragt nøjagtigt i Universets Centrum, har G U D formet af Lysets allerhastigste Svingninger, - og her må ”Nordkaperen” melde pas. - Dette RIGE
må I alle vente med at beskue, til I selv står foran Porten hertil!
Efter denne lange
fantastiske Rundrejse har Jeg valgt at sætte ”Nordkaperen” på
pension efter lang og tro tjeneste!
Jeg glædede mig over at kunne tage Jer med på denne Rundrejse; -
og takker G U D, fordi alt i denne Verden vil ende godt!
4. februar 2019
Troels Kløvedal
Randbemærkning fra Jakob Knudsen: Der er også interesserede Engle med på
denne tur, hvor Troels Kløvedal, der selv er en Engel, på mesterlig vis som Rejsefører åbenbarer G U D´s UNIVERS for os.
Troels Kløvedals Dual er Vibeke Kruse,
som også har været hans Skytsånd i denne inkarnation.
G U D´s TOLV TJENERE:
Vi - G U D´s TOLV TJENERE har opmærksomt
fulgt Troels Kløvedals ord, som Mediet Hanne Leffler
modtog under tankeinspiration, og hendes Medhjælp Kirsten Pedersen omhyggeligt skrev
ned; - og Vi kan fortælle, at denne omfattende Hilsen gled fuldstændig ubesværet af sted. Ikke et
eneste øjeblik tøvede Hanne Leffler; - og dette er faktisk så flot, at Vi - G U D´s TOLV TJENERE i
tilslutning til Troels Kløvedals Hilsen til Danmark ønsker at slutte denne strålende Hilsen med
nedennævnte Sang på den melodi, der ledsagede ”Nordkaperen” på sin lange færd gennem
Danmark:
Melodi: Hvor smiler fager den danske kyst
1. Vi følger alt, hvad der sker på jord. -
Hvert skridt, som menn’skene tar, Vi følger.
Hvert menneskebarn i Vort Hjerte bor;
Vor Kærlighed uafbrudt dem følger.
Den allerstørste -
de mindste små;
hvert barn på Jorden
Vi følger så.
2.
Et særligt Skib så Vi her på Jord.
Det fór afsted over lette bølge.
Den
mand, der svang dette rappe Ror,
ham måtte Vi TOLV bestandig følge.
Vid - Troels Kløvedal
–
Vi dig så,
når rapt afsted
du på bølgen gå!
3. Din interesse var meget stor;
de fleste
steder du må opleve.
Vi fulgte dig helt fra Syd til Nord.
Du kun med ””Nordkaperen””
ku’ leve.
Hvert sted du kom,
du i hjertet bar;
de fleste steder
besøgt du har.
4. Det danske Farvand – åh
hvilken fryd,
når du med skibet ku’ pløje bølgen!
Den Sang, du brugte og Sangens lyd,
den fulgte dig hver gang over bølgen.
Hvor smiler fager
den danske kyst,
Vi alle hørte
med Tak i røst!
5. Ak, Troels Kløvedal. - Du var god
som Rejsefører for hele Jorden.
Hvert sted du lagde ned for din fod; -
og du dem fandt over hele Jorden.
G U D:
Dig - Troels JEG takker
for hver en tur,
Vi fulgte sammen
i mol og dur.
z
4. februar 2019 G U D’s TOLV TJENERE
Z
ALT BEKRÆFTET I G U D’S NAVN
z
Hanne Leffler
i alt
S a n d h e d
µ
Havet omkring Danmark, vort moderlige hav,
1. Havet omkring Danmark, vort moderlige hav,
blåt som vore øjne og blidt som vore drømme,
minderige strømme,
som stryger mildt mod kyst.
Længsel har du lagt i vort bryst!
Vi vandrer din vej, vi lyder din lov;
vi pløjer dine enge med kølens ranke plov.
Du
vugger os i verden, så vide som vi vil.
Dig elsker vi, O hav, og dig vi hører til!
2. Havet omkring
Danmark, vort moderlige hav,
gråt som vore vilkår og grønt som vore løfter,
skumbesatte kløfter,
som kløver ø fra ø,
dådfuldt har du lært os at dø!
Vi vandrer
din vej, vi lyder din lov;
vi pløjer dine enge med kølens ranke plov.
Du vugger os i verden, så vide som vi vil.
Dig elsker vi, O hav, og dig vi hører til!
3. Havet omkring Danmark, du moderlige hav,
stridt som vore viljer og stolt som vore sejre,
brynjeklædte lejre,
som larmer under strand.
Hæder skal vi høste vort land!
Vi vandrer din vej, vi lyder din lov;
vi pløjer
dine enge med kølens ranke plov.
Du vugger os i verden, så vide som vi vil.
Dig elsker vi, O hav, og dig vi hører til!
L. C. Nielsen
d d d