TTT     h

Dette ANGERS-BØNSKRIFT  har

Hanne Leffler

                         modtaget                         

under  tankeinspiration den  13. juli 2001 af

Sognepræst Carl Moe - Harboøre  (1848 – 1927)

 

 V

  

Til alle de Fiskere og deres familier, der havde Carl Moe som Præst i årene 1877 -1885.

 

Det er hårdt at være Fisker, navnlig når man bor ved Vesterhavet.

 

Det kan til tider være så barskt og syntes næsten umenneskeligt at skulle trodse stormen og de høje bølger og gå ud i et Redningsskib for at redde eventuelle overlevende, der er i havsnød.

 

Sådan var Fiskernes livsvilkår, da jeg startede som deres Præst i 1877.  Enhver Præst på dette Sted ville have gjort sit yderste for at vise de, der redder menneskeliv på denne måde, den dybeste respekt og vist medfølende deltagelse for de familier, der mistede en Mand, Far, Broder eller Søn, for dette tab ramte altid disse familier meget hårdt.

 

Men den Præst, de tapre Harboøre-Folk fik, var helt anderledes.

Han anklagede dem for deres ugudelige Levned og deres drikkeri og truede dem med, at hvis de ikke øjeblikkelig holdt op med dette, kunne de ikke undgå at havne i Helvede.

Nogle af de ord, han sagde til dem, når han stod på Prædikestolen om søndagen og de fattige Fiskere samledes i kirken for at høre G U D´s ord, var disse:

 

     ”I gode og lykkelige dage er det jo ikke så svært at tro på Guds godhed, men på nødens dag, når det ser så mørkt ud rundt omkring, da er det, det skal vise sig, om troen har bærekraft.

     Et vantro menneske er en levende død. I kunne have godt af at tænke på, hvordan de mennesker får det i Helvede, som ikke vil bøje sig for den Herre Jesus, og den, som ikke har Bibelen med sig i livet, for ham er der ingen Nåde, den dag døden banker på.”

 

n  n  n

 

Det lykkedes Pastor Moe at få delt Sognet i to halvdele. Den ene halvdel fortsatte som de altid havde gjort; - fangede deres fisk og drak deres snapse, når de havde behov derfor.

 

Den anden halvdel, som hurtig blev kaldt ”de Hellige”, rettede sig fromt efter alt, hvad Præsten sagde

og hældte al deres snaps ud. Disse Hellige skabte afstand til alle andre i Sognet, - følte sig hævet over

disse og bedre end disse. Dette var i stand til at adskille familier, så for eksempel en far og søn stod

på hver sin side og ophørte med at omgås hinanden, hvilket var en ren katastrofe for Sognet.

 

Strandfogeden Anders Lilleør havde to sønner – Peter og Stinus, og disse gik over til ”de Hellige”, hvorimod Strandfogeden selv var udenfor.

                                                       

Han mistede sine to Sønner på den måde; - og således blev Præsten årsag til, at mennesker, der ellers havde holdt sammen, nu ikke mere hilste på hinanden; - ja selv gode naboer blev nu adskilt i to partier – ”de Hellige” og så de, der var udenfor, og disse to kunne tilsyneladende ikke mere forenes.

 

£   £   £

 

Så kom den forfærdelige nat, hvor 26 Fiskere mistede livet under en Redningsaktion.

Dette lammede næsten det lille Samfund.

Alle familier mistede en Slægtning den nat, og da Begravelsen skulle finde sted, havde de alle meget stærkt brug for at høre et trøstens ord fra deres Præst.

 

Men dette udeblev. Hans ord under Højtideligheden lød således:

”Herren vil straffe Jer for disse væmmelige skikke med legemlig og åndelig død. - Ved du ikke, hvor Drankeren ender? Når brændevin er det første om morgenen og det sidste om aftenen, vil du vel forstå, at du må ende i Helvede.

Betænk Herrens ord, der siger, at Drankere ikke kan arve Guds Rige.

For de hellige gælder det Frelsen. Man må omvende sig. Kun sådan kan vi undgå Pinen og den evige Fortabelse.

¶   ¶   ¶

 

Efter Jordpåkastelsen blev Anders Lilleør, der havde mistet to Sønner og en Svigersøn alene med Præsten, og stående overfor Præsten sagde Anders Lilleør:

 

Jeg ønsker at minde Sognepræsten om dette skriftsted: Mattæus 7.1.: Døm ikke, for at I ikke skal

dømmes, thi den dom, I dømmer med, med den skal I selv dømmes.

Det har tit undret mig, at nogle kan være så sikre på, at de selv har ret. At de altid ved, hvad der er

rigtigt og forkert. Så sikker er Præsten, at han hver søndag kan frelse og fordømme.

 

Moe:

Det er min erfaring, Hr. Lilleør, at de, der har kaldt mig fordømmende, også er de tvivlere, der har fordømmelse behov.

Lilleør:

Der er mange veje til Guds Rige, Pastor Moe. Jeg tvivler på, om det tilkommer selv en Pastor at sende sine medmennesker ligt lukt i Helvede og dømme sine Sognebørn til evig pinsel. Pastoren er dog stadig selv kun et almindelige menneske som os andre.

Moe:

Et gudfrygtigt menneske, ja - som tager sin frelse alvorligt.

Lilleør:

Men det er med frygt, De vinder Deres Tilhængere, Hr. Moe. Som våben bruger de tilmed Bibelen.

Sådan tror jeg ikke, den var ment. ”

 

   T   T   T

 

Jeg, der har været Pastor Carl Moe, ønsker nu at sige:

Når en Præst truer med Helvedes Straf, hvis ikke hans Sognebørn retter sig efter hans ord, og mange i

frygt skiller sig ud fra de andre i Sognet, så Sognet derved bliver delt i to, så har denne Præst

fuldstændig misforstået sit Kald, som tværtimod skulle forene mennesker i bevidstheden om, at G U D

elsker dem alle, og at alle er lige for HANS FADERHJERTE.

˜    ˜    ˜

Jeg, der engang var Pastor Carl Moe, bøjer mig i dette øjeblik dybt for Jer alle og beder Jer tilgive mig, at jeg adskilte Jer i stedet for at forene Jer; - at jeg forbød Jer at tage Jer en snaps, når trætheden og kulden var ved at overmande Jer og endelig, at jeg truede alle, der ikke ville høre på, hvad jeg sagde -  med Helvedes Straf.

 

Min kære Venner. Jeg havde glemt G U D´s altfavnende Kærlighed; - glemt JESUS KRISTI ord, der lød:

I min FADERS RIGE er der mange boliger, og de er alle beredte for Jer.

 

Tilgiv mig dette, for jeg har angret dette dybt og inderligt, og jeg har fået G U D´s Tilladelse til at bede Jer om Tilgivelse herfor.

 

Dette Angers-Bønskrift, som er modtaget af Mediet Hanne Leffler, har jeg afgivet i håb om, at I vil

fatte medfølelse med min Skæbne, da mit liv uden Jeres Tilgivelse vil være umuligt for mig at komme

igennem.

 

Må G U D være med Jer alle, indtil denne Stund oprinder, hvor vi vil mødes i  G U D´s RIGE !

 

                13. juli 2001                                                 Pastor Carl Moe  

    V                             

Carl Moe:

Når jeg nu skal i gang med mit Bønskrift, så vil jeg bede Jer alle om at forstå, at den Helvedslære, hvorom jeg altid prædikede for mine Sognebørn i Harboøre Sogn, stammede fra den svage erindring, jeg havde om det Helvede, jeg selv kom fra. -

Jeg følte, at det var fuldstændig umuligt at undgå dette Sted eller at løsrive sig derfra.

  Carl Moe 

 

 

                                                                   BEKRÆFTET   I   G U D’S   NAVN

 

z 

 

Hanne  Leffler 

i alt

S a n d h e d  

 

^µ

 

 d d d