Den 9. april 2017 modtog vi dette Angers-Budskab fra 9 Læger, der gik ind for Dødshjælp! - Heri sender G U D en meget alvorlig advarsel til alle, der ønsker at begå Selvmord !
TTT h
Dette ANGERS-BUDSKAB
har Hanne Leffler
modtaget
under tankeinspiration
den 9. april 2017 af
9 Læger for Dødshjælp
S
Vi, der står her, har noget meget vigtigt at meddele vore medmennesker:
Det, det drejer sig om, er om Lovligheden i at hjælpe et medmenneske af med livet, hvis Personen er træt af livet og måske er syg og lider:
lSelv om mennesket midlertidig er træt af livet, er det under alle omstændigheder forkert af denne person at vælge selvmordet
lDet må betragtes som selvmord, selv om man får andre til at hjælpe sig med det
lDet er under alle omstændigheder udtryk for fejhed at begå selvmord
lIfølge G U D´s LOV er det forkert at begå selvmord
lDe, der hjælper et menneske
med at begå selvmord, bliver af G U D betragtet som en Morder
lSelv
om man bliver enige om at lovliggøre en sådan handling, så er det dog G U D´s LOV, der i sidste ende må gælde; - og denne Lov lyder således:
D u m å i k k e s l å i h j e l !
lIngen har ret til at tage et andet menneskes liv, - heller ikke selv om det er et Medlidenhedsdrab
lHvis et menneske hjælper et andet menneske af med livet, så må han eller hun i næste inkarnation hjælpe dette menneske med at sone dette selvmord
lDen Læge, der mener at kunne konstatere, at et lidende menneske ikke har langt igen, har ikke derfor nogen ret til at afkorte dette menneskes dage
lHvis
et menneske er så sygt, at han eller hun ingen bevidsthed har om, hvad der sker, må denne person, der hjalp dette menneske af med livet, selv bære det fulde ansvar herfor
lEn Bøn til G U D vil altid give den fornødne styrke, så vedkommende får lettere ved at bære sine lidelser
Det har hidtil været sådan, at en Selvmorder efter Døden blev bundet til at ligge uvirksom i sit Sfærehjem og kun tænke på selvmordet og de følger, dette måtte have, indtil den stund indtræffer, hvor Personen ellers skulle have været afgået ved Døden
Vort Medium Hanne Leffler kendte ud fra Vandrer mod Lyset denne regel og havde stor medfølelse med denne tunge skæbne, der var enhver Selvmorder vis. Efter en Bøn til G U D, hvor hun bad om lindring for disse mennesker, blev Loven lavet om, så en Selvmorder ikke længere skal ligge uvirksom hen i et åremål. - Den Sorg, der under Selvgranskningstiden rammer enhver Selvmorder, når det går op for ham eller hende, hvilke følger selvmordet har fået for de efterladte, denne Sorg sætter sig så dybe spor i vedkommendes sind, så dette menneske vil tage sig mere i agt og bære sit jordelivs prøvelser mere tålmodigt fremover.
I øvrigt henvises til Vandrer mod Lyset, Kristi Tale, samt Spørgsmål og Svar II, kap 34 om følgerne af selvmord. (Se Efterskriften)
De 9, der vaklede
S
G U D:
JEG ønsker at tilføje dette:
Når et menneske skal inkarneres på Jorden, meddeler JEG dette menneske, hvor lang
hans eller hendes inkarnation denne gang skal være.
Længden af inkarnationen er afhængig af mange ting; - først og fremmest hvor meget pågældende skal lære på Jorden. Heri er også medregnet sygdomsperioder m.m.
Hvis en Person begår selvmord for at unddrage sig følgerne af sit fejlslagne liv og vender hjem
før tiden, så må dette menneske i sin næste inkarnation gennemlide alt dét, han eller hun
unddrog sig ved selvmordet, f ø r d e n n e P e r s o n k a n v a n d r e v i d e r e !
JEG vil derfor sende en Advarsel ud til alle de mennesker, der søger at flygte fra noget ved at
begå selvmord; - og minde Jer om, at de lidelser, I gennemgår i det pågældende liv, er nogle, I
har skabt Jer selv i forrige inkarnation, og dem kan I ikke flygte fra.
Husk – at JEG altid er rede til at hjælpe og støtte Jer, hvis I beder derom!
9. april 2017 G U D
z
EFTERSKRIFT:
Vandrer mod Lyset, Kristi Tale side 103:
Afkorter ikke med velberaad Hu eders Jordelivs Dage! Thi derved skabe I eder selv langt flere og større Lidelser, end hvis I med Taalmod have baaret eders Jordelivs Byrder. Ja, søge I ved en selvvalgt Død at frigøre eders Aand, da maa I uafladeligen ved Tanken gennemleve de Lidelser, de Sorger, den Vanære, som I ønskede at unddrage eder. I Mørke og Ensomhed, fjernt fra alle eders kære, maa I da ved Tanken atter og atter gennemleve det, som I søgte at undfly; thi ingen Sinde kunne I ved Selvdrab1 frigøre eders Aand og Tanke; ved eders slette Handling binde I Aanden for lange Tider, og Tanken standser ikke og løses ikke, før den Dag og Time er naaet, der forud var givet for eders jordiske Legemers Død.
Dette siger jeg til de Mennesker, der ere fejge, svage og modløse, og til de Mennesker, der haabe ved en selvvalgt Død at kunne unddrage sig Følgerne af deres slette Forbrydelser eller taabelige Handlinger. Og jeg siger dette til eder, for at I kunne vide, hvilke kvalfulde Lidelser I skabe eder ved Selvdrab.
Ja, hører mine Ord og glemmer dem ingen Sinde! Værer ikke fejge, svage eller modløse, men sætter eders Lid til vor Fader, da vil Han i sin Kærlighed og Barmhjertighed støtte eder og styrke eder.
1) Sker Selvmordet i Vildelse (uoverlagt) bliver Selvmorderen inkarneret straks efter Redegørelsen for det tilendebragt Jordeliv er afsluttet. Disse hurtige Inkarnationer uden Hvile- og Læretid gives af Gud, dels som en fortsættelse af det brat afbrudte Liv, dels for at Individet kan faa de under Jordelivet udstaaede Sjælslidelser paa Afstand. Selv om den nye Inkarnation bliver kortvarig, vil Aanden, naar den atter frigøres, med større ro kunne skue tilbage paa det foregaaende Jordelivs Sindslidelser eller fysiske Onder.
9. april 2017 KRISTUS
¬
Spørgsmål og Svar II, kapitel 34:
Nogle mener, at det er berettiget at hjælpe et Medmenneske af med Livet, naar dets Lidelser er meget store, og det dog gaar Døden i Møde. Hvorledes bør man se paa dette Spørgsmaal? Selv om det vel er uberettiget at hjælpe et Medmenneske af med Livet, i hvor høj Grad er det da tilladeligt at anvende smertestillende Midler, selv om disse muligvis forkorter Livet?
Efter Guds Love er det ingen Sinde tilladt at berøve et Medmenneske Livet1, heller ikke efter vedkommendes Ønske og Opfordring. Lider et Menneske af en smertefuld Sygdom, lider det efter Operationer eller af Saar og Kvæstelser, der skriver sig f. Eks. fra Ulykkestilfælde o. s. v., maa Lægen anvende smertestillende Midler i saa vid Udstrækning, som han mener, at det er forsvarligt. Men i de Tilfælde, hvor den syges Legeme er mere svækket, end Lægen – ud fra sit bedste, sit ærligste Skøn – maa formode at det er, og Døden derfor fremskyndes gennem de anvendte smertestillende Midler, vil den paagældende Læge ingen Skyld paadrage sig. Er han derimod klar over, at den syges Legeme ikke taaler de ordinerede Doser, da betragtes han – efter Guds Love – som en Morder.
Den samme Synsmaade gør sig gældende overfor de Mennesker, som af ”Medlidenhed” dræber en Slægtning eller Ven for at spare vedkommende for en Sygdoms langvarige Lidelser. Og det menneske, som, ved et Medmenneskes ”barmhjertige Hjælp”, er bleven dræbt for at undgaa de jordiske Lidelser, bliver betragtet som en Selvmorder. Den paagældende maa da i sit Sfærehjem – ligesom andre Selvmordere – gennemgaa de Lidelser, som han flygtede fra, og lide, indtil den Stund indtræder, der normalt skulde have været det jordiske Legemes sidste. Sker Drabet, uden at den syge selv har fremsat en Anmodning derom, da har han selvfølgelig inden Skyld i det skete. Ansvaret lægges da kun paa den, der udførte det ”barmhjertige Drab”. -
1) Er en svanger eller fødende Kvindes Liv i Fare, maa Fosterets Liv ofres for Moderens Liv, Se Tillægget til Supplement I pag. 111, Afsnit 3.
ALT BEKRÆFTET I G U D’S NAVN
z
Hanne Leffler
i alt
S a n d h e d
µ
d d d