TTT     h                                                                                 

Denne HILSEN   har   Hanne Leffler  modtaget 

 

under  tankeinspiration 

 

den 21. maj 2017 2017                                                                                                                                                                                                             

af  Kunstmaleren Jean-Michel Basquiat   (1960-1988 )

EN HILSEN TIL VERDEN

 

 T

 

Den, der taler her, er den, der er blevet kendt som

Kunstmaleren Jean-Michel Basquiat.

 

Jeg er ikke længere på Jorden. På grund af et umådeholdent indtag af heroin mistede jeg livet som 27-årig.

Det liv, jeg mistede, var et ringe liv, - det erkender jeg i dag, hvor jeg befinder mig på en skøn Lysklode.

 

Denne Lysklode er formet og skabt til mig og mine Brødre og Søstre; - og når der er så overmåde skønt alle vegne, så er det en kærlig SKABERS forsøg på at glæde de Børn, som HAN vidste i sandhed havde brug for noget, der kunne afbøde følgerne af det årmillioner lange ophold på et Sted, som var så gruopvækkende forfærdeligt, at menneskene kalder det for HELVEDE!

 

Alle, der har befundet sig i dette Helvede, hører til de af G U D´s Engle, der for 25 millioner år siden faldt for Mørket og forlod G U D´s skønne RIGE.

T T T 

At forklare for mennesker, hvordan der var i dette Helvede, er en ugørlig sag. De forhold, Vi - G U D´s Engle levede under, var så ubeskrivelige mørke, uhyggelige, hæslige, - og når vi alligevel blev der, var det, fordi vi ikke kunne slippe derfra. Mørket bandt os, Stædigheden bandt os, vor egen Vilje til det Onde bandt os; - og dette gjorde, at vi ikke havde andet sted at søge ly end Helvedes Mørke og Kulde. Men det værste af det hele og dét, der gjorde det til et fuldendt Helvede for os,

var det totale fravær af Kærlighed.

 

For 14000 år siden lod vi alle os inkarnere som mennesker på Jorden i håb om en midlertidig glemsel fra det uhyggelige Ophold i Helved-Sfæren. -  Helvedes Angst og Rædsel ledsagede os bestandig; - og det Mørke, vi alle medbragte i vor Tanke gjorde, at vi bragte Mørket med os overalt, hvor vi gik og stod. Vi gjorde på denne måde Tilværelsen betydelig mere mørkefyldt, end den havde behøvet at være for vore yngste brødre og søstre – menneskene; - og vor samlede Gæld til Menneskeheden er i sandhed tårnhøj.

 

Den dybest faldne af os alle – Ham, menneskene kalder Djævelen – blev vor Leder, og det var Ham, der med mellemrum inkarnerede os på Jorden. -  G U D, der havde fulgt vor færd i dybeste Sorg, forsøgte med mellemrum at kalde på os, men de allerfleste af os mødte G U D´s Kalden med tavshed. - Vi vovede ikke at svare. –

Mørket og Stædigheden bandt os.

£ £ £

 

I oktober 1911 søgte G U D igen at kalde på os, og til G U D´s store Glæde svarede vi HAM alle i dyb

Anger! Den eneste, der ikke svarede, var Djævelen, der nu ønsker at kalde sig ARDOR.

 

Den 3. marts 1912 skete der noget forunderligt. ARDOR flygtede hvile- og hjemløs over Jorden. På dette tidspunkt kunne ARDOR ikke længere skjule sig i Helvede, idet G U D i oktober 1911  for stedse havde udslettet Helvede!

 

Citat fra Vandrer mod Lyset, Ardors Beretning, side 93-94:

 

     ”Med Angest og Rædsel saa den Ældste Lyset vælde frem, saa dets klare, rene Bølger bortskylle det ødelagte Rige, opsuge de onde Dunster og sprede det tætte Mørke.

     Og i sin Rædsel flygtede han derfra, flygtede fra Sted til Sted hen over Jorden.

     Men Lysets evigt strømmende Bølger fulgte ham og lagde sig, lig en skøn lysende Dæmring, om den ganske Jord.

     Men for den Ældste var der ingen Fred, var der ingen Hvile; thi endnu var han bunden af Mørket, endnu var han lænket til sine Skabninger, endnu var han Mørkets Tjener.

     Og han vedblev at flygte hjemløs og hvileløs hen over Jorden.

     Men da en Tid var svunden, lød en Stemme til ham, en Stemme, der mildt og kærligt sagde: ”Broder, hvi flygter du?”

     Da standsede han sin vilde Flugt; og se, da stod Kristus for ham i al sin lysende Skønhed, og den Ældste bøjede sit Hoved; thi det straalende Skær blændede hans øjne.

     Men Kristus drog ham til sig og sagde: ”Broder, jeg er kommen for at bringe dig Hvile, for at bringe dig Fred!”

     Men den Ældste svarede ham og sagde: ”Vor Faders Vrede vil knuse og tilintetgøre mig.”

     Da sagde Kristus: Vor Faders Kærlighed, Mildhed og Barmhjertighed vil drage dig bort fra Mørket, bort fra dine Lidelser.”

     Og Kristus vedblev at tale.

     Og han sagde: ”Broder, følg mig; thi jeg vil føre dig til Mennesker, der have Tillid til mig, der have Tillid til mine Ord, de ville visseligen fatte Medlidenhed med dig, de ville visseligen, paa min Forbøn, bede for din Fred og Frelse, thi dette er vor Faders Ønske; Broder, søg at angre, hvad du har syndet; thi da briste de Baand, der binde dig, da vil Lyset bære dig til vor Faders Favn.”

     Men den Ældste svarede ham og sagde: ”Menneskene hade mig, frygte og forbande mig – intet Menneske vil bede for ham, der har skabt en Verden af Synd, Sorger og Lidelser!”

     Da sagde Kristus: ”Broder, jeg siger dig: Bønnens Magt er stor, naar den bæres af kærlige Tanker!  Følg mig trygt; thi paa mine Ord vil Mennesker bede for dig!”

     Da Kristus tav, stod den Ældste en Stund uden at svare.

     Men da vaagnede Haabet i hans Hjerte, og han svarede: ”Broder, jeg følger dig!”

                     ˜  ˜       ˜

G U D tog imod Sin dybest faldne Søn og tilgav ham på stedet alt!

Ardors Beretning i Vandrer mod Lyset er en Bod, G U D har pålagt ham at meddele menneskene. Denne storslåede og meget smukke Beretning varer helt fra Tidens begyndelse og til vore dage.

 

Nu er alle vi, der tilhører G U D´s faldne Engle -  kaldet De Ældste – kommet ind under VOR FADERS  Ledelse og tilhører således Lyset.

 

Det dybe Mørke, vi alle bærer i vor Tanke, skal

afpolariseres, så Lyset atter kan få adgang til vor Tanke.

 

Derfor lader G U D os endnu engang inkarnere på Jorden i håb om, at vi under denne inkarnation må overvinde Mørket i vort indre!  Det Medium, Hanne Leffler, der modtager mine ord og hendes Medhjælper Kirsten Pedersen, der skriver ordene ned, har i snart 20 år siddet parat dag og nat for under søvnfrigørelse at modtage de dybest faldne inkarnerede Ældste. Under tankeinspiration modtager Hanne Leffler et Angers-Bønskrift, Angers-Budskab, Angers-Digt eller en Abstraktion; - og mens dette sker, hjælper det stærke Lys i Pigernes omgivelser Angeren på vej hos den pågældende; - og når dette sker, bliver deres tunge Mørke afpolariseret.

 

Dette var grunden til, at jeg - Jean-Michel Basquiat blev inkarneret på Jorden. Mørket i mit sind drev mig til at fatte penslen og ud fra mit inderste male det, jeg følte.

 

Jeg fik blandt mange andre malet et billede, som forstillede et Kranium. I dette billede har jeg lagt alt

den Gru, Rædsel og Vildskab, som jeg dulgt - men alligevel tydeligt erindrede fra mit Ophold i

Helved-Sfæren, som mine faldne Brødre og Søstre udstrålede. Jeg ønsker med dette billede at fortælle

Jordens Befolkning, hvilken Gru alle vi -  G U D´s faldne Engle – konstant har udstrålet under vort

lange ophold i Helvede.

¬ ¬ ¬

Jeg beder Jer alle forstå, hvor grufuldt dette Ophold har været for os alle; - og beder på mine og mine

Brødre og Søstres vegne om, at I vil fatte Medfølelse med vore Lidelser og tilgive os den Ondskab, vi

behandlede Jer med under vore jordiske inkarnationer.

 

Jeg vil bede Jer alle om at takke G U D, fordi HAN har sørget for at sende Hanne Leffler og Kirsten Pedersen til Jorden i denne tid!  Hvis ikke disse To var parat dag og nat til at modtage den store Skare af G U D´s dybest faldne Engle og modtage deres ord, ville disse ynkværdige Væsener aldrig have haft en chance for at sone deres mange Forbrydelser mod Menneskeheden. Nu får de alle en mulighed for via Hanne Leffler at bede deres mange Ofre om Tilgivelse. Når det sidste af deres Ofre har tilgivet deres ældste Brødre og Søstre alt, har disse ikke mere at sone.

 

Det betyder, at vi alle kan få adgang til Evighedslivet

i Vor FADERS SKØNHEDSRIGE.

 

                             21. maj 2017                               Jean-Michel Basquiat

                                                                                                                                                                         T

 

 

                                                                                          TTT     h

Dette ANGERS-DIGT   har  Hanne Leffler  modtaget   

under  tankeinspiration den 29. november 2016

 af

HELVEDES  MAPPE

Tidsjægerne

6

Melodi: Jeg vil bygge en verden

 

1.Vi har vandret længe rundt, kan ikke finde vej.
Det må være Helved selv med slig en landevej.
Alting står på hod´et eller også er det skævt!
Går vi lige ud, så ender vi med at gå skævt.
R: Denne Verden den er som forhekset i alt.
Alting går os imod uafbrudt.
Her er Mørke og Kulde og Sort overalt.
Vores liv det er sikkert snart slut!
Her er Helvedes Drager og helvedes beskidt.
Alting ligger forfaldent i Ruin.
Hvis vi bliver her længere, får vi det skidt,
og Forstanden gå ud – din og min.

 

ÿ

2.Dét, der før var Sø, er nu et usselt Mudderhul.
Ingen svaner, ingen fugle – alt er fløjet væk.   
Når vi går på bare tær`, de sorte bli´r som kul,
og hver andet øjeblik så dør vi selv af Skræk.
R: Alting står, lig´som Djævlen forlod det i går.
Ak, det er et forfærdeligt Syn!
Og jo mere vi står, og jo mere vi går,
sner det med snefnug store som gryn.
Djævlen selv, Han er ligeglad med, hvor stygt her er.
Han går kun op i - ANTI-HELVED’s TRÆ.
Hvis vi spiser af det, får vi Lyset at se;
så vi passer på!  Rør ej det Træ!

3.Alt i Helvede det smuldrer hen – forsvinder helt!
Dét, vi bygger op, forsvinder meget hurtigt helt.
Vi skal passe på, for Helvede er fyldt med gas.
Og vi siger ærgerligt: Til Helved med det bras.
R: Helvede er et sted, hvor der altid er koldt!
Varme fødder det kan vi ej få.
Når vi flygter af sted, skriger Djævelen højt:
Kom tilbage – I må ikke gå!
I skal hoppe og springe for mig og YNE nu!
Vi forlanger, I straks stiller op!
Helveds Slanger de skal ha´ motion lige nu.
Vi tog Slangerne fat.  -  Rend og hop!

4.Dagen efter så stod alting i et Helveds Tegn,
og på himlen var der sorte skyer, der gav regn.
Regnen fosser ned, og vi bli´r våde til vort skind.
Ak, men vi forstod, vi ej i varmen lukkes ind.
R: Så vi gemte os i vore Hytter en masse;
og til sidst - så var Helvede tomt.
Og der sad vi og gloe´de på vor siddeplads.
Vores blik var som altid helt tomt.
Hadet voksede mellem os hvert minut, der gik.
Intet kunne vist dæmpe det Had!
Og vi sendte hinanden et ondskabsfuldt Blik!
Ellers sad vi kun – sad, - bare sad!

5.Tiden her gik ganske langsomt slæbende af sted.
Vi var alle ved at gabe kæberne af led!
Bedre blev det ej, da Tiden den gik helt i stå!
Bare vi ku´ få lidt hjælp, så den igen ku` gå!
G U D:
R: Tiden er en forunderlig spøjs lille fyr; -
værst det er, når den helt går i stå!
Hvis I ønsker, at Tiden lidt hurti´gere flyr,
skal i stedet mod Lyset I gå.
For når Lyset er stærkest, går Tiden rapt af sted.
Hurtigst går den, når I er MIG nær.
Mine Børn. Søg kun Lyset, thi da får I Fred!
Husk – at Lyset  og JEG venter her!

z

 

                          19. november 2016                                       Tidsjægerne

 

      6

 

 

 

  ALT BEKRÆFTET   I   G U D’S   NAVN

 

z

 

Hanne  Leffler 

i alt

S a n d h e d  

   

^µ

 

 

 d d d d